More than Christmas.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Igang
Thanksgiving er ankommet og julen er på trapperne, Allison har mange ting hun skal nå og gøre klar, men hun er ikke alene om det. Julen er hjerternes fest og det er det i den grad også for One Direction, med en koncert på vej og endnu en ny One Direction baby i vente. Alle har meget at se til og glade stunder er der nok af, men der er også triste stunder og tårer som vil blive delt. Men vil alt gå som det skal? Hvem skal være far igen? Hvordan vil de fejre julen i år? Hvilke kriser og problemer vil nu opstå? Er der mere Allison formoder at ødelægge, eller kan hun rent faktisk være god for en stund? Følg med i bind 7 af serien ”More than this”.

84Likes
214Kommentarer
19920Visninger
AA

18. Chapter 15.

 

20. December.

 

Niall’s point of view.

Ensomheden er hurtigt taget over og alle er stadig triste, knuste og bange. Selvom Quinn er ti og Jamie er ni, så har de begge sovet oppe ved mig og inde på Alli’s side af sengen. De små tror bare hun er ude på ferie, så de har skam også sovet her og utroligt nok, så kunne vi alle ligge her. Men nu kom Silas’s tremmeseng også herind, ellers vil vi ikke kunne ligge i sengen.
Jeg lod Harry kører i går, selvom det ikke var meningen, men problemet var jo at jeg ikke kan køre og det er benet jo skyld i. Det var virkelig svært at tage afsted og vi blev der også indtil hun vågnede, selvom hun ikke ønskede det og bare ville have vi to hjem. Men doktoren sagde knuden skulle være væk nu og de lige vil beholde hende til i morgen, faktisk hurtigere end hvad han selv regnede med.

Men de er helt sikre på, at de har fået fjernet det hele og det er det som de scanner her senere, derefter vil jeg få et opkald og hvis hun havde det godt i dag, så ville hun også komme hjem i dag. Åbenbart reager Allison vildt godt på en operation.

”Far?” jeg ser hurtigt i mod Jamie og giver ham et blidt smil.
”Ja min dreng?” alle er her stort set stadig, da de vil gøre noget godt for Allison og derfor er kvinderne i gang med, at ordne hele huset og selv Harry’s del. Bea’s forældre er også kommet over og drengene forbereder en fin middag, selvom de ikke kan lave den endnu, så er de ved at købe ind. Vi kommer jo ikke til at se dem, ikke før den seksogtyvende, hvor vi holder julefrokost.

”Jeg savner mor” selvom knægten er ni, så er han stadig mors dreng og det er fint nok, men han ligner nu mig meget mere.
”Kom her” jeg spreder stille armene ud og straks sætter han sig op på mit skød, inden han putter hovedet op af min hals. Ja han er måske lidt stor, men han er stadig min søn og hvis han har brug for det her, så er det hvad han får. Vi måtte jo forklare Quinn og Jamie tingene yderligere i går, fortælle dem hvad der skete for nogle år siden, da Allison ventede Quinn.
”Mor kommer snart hjem”
”Niall?” jeg ser hurtigt i mod Quinn og rækker stille armen i mod hende, hvor hun hurtigt går hen og tager min hånd.

”Du skal have piller”
”Ved jeg godt min pige, men de kan godt vente lidt. Hvad laver din far?”
”Mader Jonathan. Jeg savner mor”
”Ved jeg, det skal nok blive okay. Mor er en viljestærk kvinde, det ved I”
”Men nu er jeg der ikke… jeg kan ikke holde hende i live, ligesom sidst”
”Prøv og hør her, du er der stadig, mor kæmper hvad hun kan, fordi hun ikke vil give slip og lade Jer miste hende, ligesom hun mistede Jeres morfar. Mor klarer den, hun havde det fint da hun kom ud i går” jeg nusser hendes hånd blidt og ser lidt ned på Jamie, inden jeg skimter mor kommer og har mine piller med.
”Kom I to, lad os gå ind til farfar og spille et brætspil.” min mor stiller glasset med vand og pillerne på bordet, hvor efter Jamie langsomt fjerner sig og jeg kan nemt fornemme, at han faktisk hellere vil blive ved mig og ikke spille, ligesom Quinn vil.
”Smut nu med farmor begge to og spil lidt med dem” selvom min mor ikke er farmor til Quinn, så bliver hun kaldt farmor af hende og opfører sig som en, ikke mindst har Jamie og mine andre børn også Anne som farmor. Ja lidt indviklet er det hele, men det var sådan det var, da de var mindre og derfor har vi ladet dem vokse op sådan, selvom de jo godt ved det hele og hvordan alt rigtigt er.


Jeg ser hurtigt efter dem begge og sukker en smule, de savner virkelig deres mor og Quinn har aldrig været så nede, ikke som hun er nu. Selvfølgelig er hun stadig såret over, at hende og Ashton ikke længere har et venskab, men det ikke så slemt som det med Alli.
Jeg lader stille min hånd tage fat i pilleglasset og fisker to ud, inden jeg putter dem i munden og derefter sluger dem ned med vand. Nøj jeg hader piller! Men de skal tages.
”Niall?” jeg er i mod Harry, som kommer gående ind med Jonathan i armene og stille ser i mod mig.
”Ja?”
”Har du hørt noget?”
”Ikke endnu…” jeg sukker tungt.

”Okay… de må godt snart ringe, det her stemning er ikke ligefrem julet…”
”Jeg ved det…” jeg sukker igen, hvor jeg tydeligt mærker at tårer rammer mine kinder og det går også Harry til at gå i mod mig, han ligger stille Jonathan i mine arme, inden han klapper mig på skulder og giver mig et kærligt smil.
”Niall, hun klarer den…”
”Siger du kun for at opmuntrer mig, du er selv bange”
”Jeg ved det…”
”Far?” jeg ser i mod indgangen til stuen, da Jamie pludselig står der og kigger på mig.
”Ja min dreng?”
”Kommer dig og onkel Harry ikke, og spiller med os?”

”Jov så lad gå” Harry tager hurtigt hans søn fra mig, inden jeg rejser mig op og griber fat i krykkerne.
”Jeg går lige ind og ligger ham her i sengen, også kommer jeg”
”Okay” at se Jamie smile og bare smile en smule, gør mig faktisk lidt glad. Det er en træls tid og jeg håber virkelig at hun kommer hjem i dag, eller bare i morgen. Kan ikke undværer hende i længere tid og børnene kan slet ikke!

Selv hendes søskende er triste over det, altså Willow og William. Selv Amalie, Jacob og John Jr. er triste, nok mest Amalie og Jacob, eftersom de har kendt Allison i længst tid.
Men alle er her endnu og det skal nok blive en god jul!

 

***

 

Harry’s point of view.

Det som jeg frygtede skete og jeg havde regnet det hele ud på forhånd, men alligevel da hun sagde det, så røg alt bare sammen omkring mig. Allison er ikke blot min eks kæreste, hun er moren til min datter og min bedsteveninde, så det er hårdt nok.
Quinn anede ikke engang hvor hun ville være i nat, jeg sagde hun kunne sove i mine arme, eller være en storesøster og sove sammen med hendes mindre søskende, sammen med hendes Onkel Niall. Men hun ville ikke såre mig og jeg sagde at det intet gjorde, for selvom jeg ville holde om hende hele natten, så synes jeg også, at hun skulle være der for hendes søskende. Så i sidste ende valgte hun dem.

Niall er nok mere knust, end hvad han lige giver udtryk for og det er forståeligt, ham og Allison har været i gennem så meget. Selvom jeg selv er bange, så er jeg sikker på at hun bekæmper det og gør alt hvad hun kan, hun er en stærk kvinde.
Jeg er så glad for, at alle vores familier er her og Bea’s forældre med. Hvorfor Allison troede, at jeg ville droppe dem til jul, har jeg ingen idé om. Bea og jeg har været sammen i omkring 4 år, første år holdte vi ikke jul sammen, men efterfølgende gjorde vi og hendes forældre, ikke mindst hendes bror var med og det var hyggeligt. Så hvorfor Allison tror, at den ting har ændret sig, bare fordi Jonathan eksisterer, aner jeg ikke.  Sidste år eksisterede han også og der holdte vi jul sammen.
Det kan være at vi er mange mennesker, men det er også oplevelsen værd. Der er ingen af os, som ligefrem gider det der med, at man skiftes i mellem familierne og det er derfor vi gør det sammen.

Mit blik rammer hurtigt på Niall, da hans mobil ringer og det får alle til at ligge kortene på bordet. Vi spiller et spil der hedder Alias, det er nu meget sjovt og underholdende, det kan tage langtid og det er noget ungerne elsker. Selvfølgelig ikke de små, de sidder og leger nede på gulvet.
”Det er Niall?” han ser hurtigt på os alle og man kan se han gerne vil rejse sig, så han kan gå ind i rummet ved siden af og jeg går hurtigt i mod ham, inden jeg rækker ham en krykke og derefter ligger armen om ham, så jeg ligesom han støtte ham lidt.
”Ja hej”
”Er det??” han nikker hurtigt og jeg smiler kort, i mens vi bekæmper os ind i stuen og jeg hjælper ham over i lænestolen.
”Så alt ser fint ud? Den er helt væk og det? Der er ikke noget nogen andre steder? Åh gudskelov! Må hun komme hjem i dag? Eller det er hun ikke rask nok til? Så det må hun godt? Åh hvor dejligt! Vi kommer helt sikkert med det samme!” et smil rammer mine læber og et smil rammer hans, i mens han har tårer i øjnene.
”Jeg sagde det nok skulle gå! Så vi må hente hende nu?”
”Jeps!”
”Så lad os komme afsted og få din kone hjem!”

”Kommer mor hjem!?”
”Ja hun gør!”
”Jaaaaa!” straks springer både Quinn og Jamie hen til os. Utroligt hun udskrives nu, men på den anden side, så har Allison nok været stædig og sagt hun vil hjem nu, hjem til hendes familie og hvem kan sige nej til hende? Ingen.

”Må vi komme med? Pleaaase?” jeg ser hurtigt på Niall, for de må skam gerne komme med, for min skyld og jeg bestemmer da over min datter, men hvis Jamie ikke må komme med, så skal Quinn heller ikke.
”Det tror jeg gerne i må, hvis det er okay for dig Harry?”
”Det er fint for mig, men lad os komme af sted, også spiller vi færdig når vi kommer hjem! Nu er vi jo lige ved at vinde!”
”Ja vi er så!” ja jeg spiller sammen med Niall og Niall vinder næsten aldrig, men vi er tæt på! Quinn og Jamie spiller sammen, i mens Niall’s forældre spiller sammen og mine forældre gør, Paul og Helene spiller sammen, i mens Chris og Robin spiller sammen. Ungerne fik lov at bestemme holdene, så må vi andre finde os i dem.

”Vi skal nok tæske Jer!”
”Glem det, det sker ikke! Far og jeg vinder!
”Nul!”
”Åh jo!”
”Skal vi komme afsted? Jeg vil gerne have min kone hjem, også kan I diskuterer bagefter” jeg griner lidt over Niall og ser på dem alle tre.
”Så lad os komme afsted, kom så Nialler” jeg hjælper ham hurtigt op og Jamie rækker ham hurtigt krykken, i mens Quinn sikkert løber ind efter den anden.


Nu skal vi bare have Allison hjem og få drengene over i mens, så de kan lave Allison’s livret og vi bare kan hygge os!

 

******************************************************************************************************************************************

Jaaa! Allison kommer hjem!
Så er alle vist glade igen!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...