More than Christmas.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Igang
Thanksgiving er ankommet og julen er på trapperne, Allison har mange ting hun skal nå og gøre klar, men hun er ikke alene om det. Julen er hjerternes fest og det er det i den grad også for One Direction, med en koncert på vej og endnu en ny One Direction baby i vente. Alle har meget at se til og glade stunder er der nok af, men der er også triste stunder og tårer som vil blive delt. Men vil alt gå som det skal? Hvem skal være far igen? Hvordan vil de fejre julen i år? Hvilke kriser og problemer vil nu opstå? Er der mere Allison formoder at ødelægge, eller kan hun rent faktisk være god for en stund? Følg med i bind 7 af serien ”More than this”.

84Likes
214Kommentarer
19853Visninger
AA

15. Chapter 13.

 

18. December.

 

Allison’s point of view.

Låst inde i sit eget tøjskab. Uhu.
Jeg har aldrig følt mig så knust, det er frygteligt. Selv om det er et stykke tid siden og få timer siden, at Zayn låste mig inde og længere tid siden, at Niall valgte at forlade mig.
Det en smerte jeg ikke ønsker at føle.
Min krop virker helt slap og jeg føler mig så træt, alt for træt.
Jeg åbner hurtigt øjne op og ser mig forvirret rundt omkring. Jeg blinker med øjnene og mærker noget blødt under mig, sengen.
Vent hvordan er jeg kommet herind? Sidste gang var jeg inde i walk in closet, som jeg har fortalt.
Jeg ser hurtigt på uret, som stadig er på min arm og ser at klokken er lidt over tolv, hvilket vil sige det er den 18 og jeg må have sovet resten af aften væk.

”Allison?” jeg ser hurtigt til siden og ser over i mod lænestolen i soveværelset, stemmen tilhører Niall og skikkelsen tilhører ham. Der går hurtigt et smertende sus i gennem min krop og jeg rejser mig forsigtigt op, men må desværre ligge mig igen, da jeg virkelig har ondt alle veje og er udmattet.
”Bliv liggende” jeg fornemmer han rejser sig op, da lyden af krykker slår i mod hinanden og inden længe høres hans skridt også. Han kommer hurtigt til syne, men er på vej i mod døren og han åbner den langsomt op. Så han kiggede på mig sove og nu forsvinder han? Han har forladt mig.
Sikke en dag jeg havde i går.
”Harry?”
”Er hun vågnet?”
”Ja…”
”Jeg kommer op nu, Bea skat. Jeg flytter mig lige”

Jeg sukker bare og lukker øjne en smule i. Hvorfor larmer de sådan, ungerne sover jo.
”Allison?” jeg mærker sengen give efter sig og en velkendt hånd nusse min kind.
”Skat?” jeg åbner en smule øjnene og kigger på Niall, hvorfor kalder han mig skat og nu efter han har forladt mig, som han tydeligt har.
”Hvad laver du her… bor du ikke ved Louis nu?” bare smerten ved at sige det, gør kun det hele være og jeg bryder mig slet ikke om det.
”Jeg mente ikke ordene sådan, jeg ville bare væk i nogle dage og tage hjem til mine forældre. Det hårdt og se dig se på din far hele tiden, ikke mindst følelsen af at du lyver” og igen smerter… beskyldes, okay jeg har så løjet.
”Du sagde du ville forlade mig…”
”Jeg mente det ikke sådan Allison… jeg lod nok frygten tage over. Jeg er så bange for du vil forlade mig, ligesom sidst og den smerte ville jeg bare ikke bære igen”
”Så du ville forlade mig…”
”Jeg mente dem ikke sådan og jeg kan godt se, at jeg skulle bruge andre ord. Jeg elsker dig jo Allison, du er mit livs kærlighed” jeg fjerner stille hans hånd og ser i mod døren, hvor Harry kommer til syne. Åh Harry… jeg kastede et spejl efter ham og han kom til skade. Jeg mente ikke mine ord til ham.
”Harry?”
”Det er okay, jeg er okay og her er der noget varmt mad” jeg forsøger stille at komme op og det er lidt svært, for det gør faktisk ondt.
”Jaer, vi ville låse Niall inde ved dig og vi fandt dig ligge i en meget sjov stilling, i det mindste fik vi dig til at sove” jeg nikker blot til Harry’s ord og mærker Niall hjælpe mig op, hvor Harry derefter stiller bakken på mig og synes af suppe kommer. Nøj jeg elsker hans hjemmelavet suppe.
”Børnene?”
”De sover inde i min afdeling, Quinn er dog taget med Louis hjem og Jamie tog med Liam hjem. Synes godt måtte få lov i dag. Men dine forældre sover inde i gæsteværelset. Zayn gik i panik i går og der blev ringet til dem. Begge har allerede skældt Niall ud, ligesom vi andre har og nu vil jeg lade Jer være.”

 

***

 

Niall, fører langsomt den sidste ske dråbe til min mund og jeg tager stille i mod den. Han ser meget trist ud i sine øjne og vi har knap snakket sammen.
Han ligger stille skeen fra sig og flytter bakken ned på gulvet. Hans blå øjne lander hurtigt på mig igen og hans hænder tager stille fat i mine.
”Jeg mente ikke ordene Allison, jeg elsker dig og jeg blev bare bange” hans øjne taler tydeligt sandt, hvilket kun gør mere ondt, for når jeg har sagt hvad jeg skal sige, så forlader han mig rigtigt.
”Vil du ikke godt sige noget skat?”
”Jeg har løjet…” jeg ser nervøst på ham og straks slipper han mine hænder, man kan tydeligt se at han bliver skuffet og såret.
”Da det med James kom… jeg kunne ikke bære det og jeg ville tjekkes igen… de fandt en knude i brystet… je…”
”Løjet siden det med James. Det er så langtid siden Allison!”
”Jeg ved det godt! Men jeg ville ikke sige noget og slet ikke når jeg vidste hvor slemt det var… for hvis jeg sagde noget, så ville du og Harry være over mig, ikke mindst vil I går og være bange for hvor slemt det var. Jeg blev bange, for du ville gå i selv sving... jeg troede jeg gjorde det bedste!”
”Du kunne have sagt det og valgte at lyve da brevet kom. Du lovede mig…”
”Jeg ved det godt! Jeg gik i baglås” jeg mærker hvordan tårerne kommer på kinderne og de er allerede ved ham.
”Undskyld! Men jeg var selv bange! Bange for at det samme skulle ske igen og jeg ville fortælle Jer det, når jeg havde været tjekket… og jeg troede virkelig ikke de havde tid, det sagde de! Men doktoren fandt tid, eftersom jeg har en historie og jeg var så bange…”
”Det var det du skulle, den dag…”
”Ja”
”Og du fortalte intet…”
”Jeg gik i baglås!”
”Allison! Vi er gift og har givet hinanden løfter! Løfter du tydeligt bryder! Men jeg var bange… og jeg er bange… jeg kunne ikke lide at være der, slet ikke uden dig ved min side…”
”Men jeg kunne have været der, hvis du sagde noget og det gjorde du ikke”
”Niall… jeg var bange for jeres reaktion. Jeg var så bange for det hele…”
”Hvad sagde de… eller vi venter måske på svar?” jeg ryster stille på hovedet og prøver panisk at gribe efter hans hænder, hvilket han lader mig gøre.
”Hvad sagde de Allison?” han ser for første gang på mig og med ret bekymrede øjne. Han trækker stille den ene hånd til sig, som han hurtigt ligger på min kind og stille begynder at nusse den.
”Skat, hvad sagde de?”
”Den er ikke slem og den kan godt blive sættende lidt endnu, men det nok ikke godt og ikke en chance de vil tage… de kan prøve med kemobehandling, men det jo ikke sikkert det vil virke, nu når det ikke gjorde sidst… de kan også give anti-hormonbehandling, eller strålebehandling. Men de kan også fortage en operation og fjerne den helt, men så må jeg bare ikke særlig meget og skal slappe af rigtig meget… også ville han…”
”En han… sidder du og fortæller mig, at en anden mand har raget dig på brystet!?” selvfølgelig…
”Tror du jeg var glad for det? Niall…”
”Sorry… hvad sagde han?”
”At han ville have jeg snakkede med min mand, om hvilken ting vi skal gøre, så jeg ikke står alene og eftersom han skal pleje mig… men det er ikke tidspunktet for noget af det! For du har dit ben o…”
”Og benet klarer sig, men den der… den skal væk Allison og vi tager ikke chancen med kemo… arg! Jeg hader det her!”
”Jeg er bange Niall…” han ser hurtigt på mig og ligger hurtigt begge hans hænder på mine kinder.
”Allison, vi er sammen om det her og du får ikke lov at forlade mig, det får du ikke lov til! Vi bekæmper det her en gang til… det kan vi godt!” han ligger stille sine læber på mine og jeg lader ham bare gøre det, da det nu er rart.
Hvad frygtede jeg også for, selvfølgelig ville han ikke forlade mig.

”Vi klarer det her sammen og vi tager den bryst operation, men jeg skal overvåge den og sådan er det! Jeg tager ikke chancen med noget andet! Kan vi få en tid med det samme?”
”Ved jeg ikke, skulle ringe når jeg havde snakket med dig” han nikker hurtigt og giver mig et kys til.
”Vi klarer det her sammen, du og jeg. Men de andre skal vide det Alli, for de er lige så bekymrede og vi måtte fortælle din mor alt.”
”Det okay…”
”Hvad med vores børn?”
”Quinn og Jamie er gammel nok til at forstå, de andre bliver lidt svære. Men skat, det skal nok gå. Jeg forlader dig ikke og jeg bliver ved din side! Jeg sover gerne på sygehuset også”
”Men det skal du ikke, der er fem børn som ikke skal undvære begge forældre”
”Okay, så sover jeg ikke, men kommer hver dag og ser til dig. Hvis vi bare kan nå det og inden juleaften, så ville det være dejligt, så skal vi ikke bekymrer os næste år”

Hvorfor var jeg så bange?
Selvfølgelig ville Niall jo ikke forlade mig og det har jeg lige sagt, men nu fik I den igen.
Hvor er jeg dog dum.
Hvor jeg dog elsker ham her!

 

******************************************************************************************************************************************

Love is in the air!
De blev gode venner igen og hun har fortalt sandheden!
Men hvordan vil alle andre tage det?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...