Uheldet

den 16 årige pige Krista glider på isen, under en sneboldkamp, og lander lige ude foran en bil. overlever hun? bliver drengen hun er vild med vild med hende? eller ender alt tragisk.

2Likes
2Kommentarer
152Visninger

1. Uheldet

Jeg kom gående hjem fra skole, jeg kunne høre støjen i baggrunden. Bilerne kørte langsomt forbi på den glatte vej. Børn løb rundt og legede i den kolde sne. Snebolde fløj rundt omkring mig, og en ramte mig lige i nakken. Jeg vendte mig om for at se hvem det var, selvfølgelig var det Justin. Justin er min bedste ven, jeg har kendt ham siden vi gik med ble. Han har altid været nuttet at se på, men nu var han begyndt at blive lækker. Altså, vi kommer aldrig til at være sammen, han er bøsse. Jeg har ikke noget imod han er det, han er da meget sød og ser ret godt ud men han er ikke lige min type. Jeg leder mere efter en der giver mig noget udfordring.

Min tanke strøm blev stoppet af endnu en snebold, den her gang ramte den mig lige i hovedet. Jeg løb hen af gaden med Justin lige bag mig. Jeg løb over vejen, men gled på noget is. Der kom en bil lige mod mig, jeg mærkede et hårdt stød, og jeg gled hen over vejen, men det var ikke bilen der havde ramt mig det var en pige, hun havde skubbet mig væk og var selv blevet ramt af bilen. Hun blødte og ham der havde kørt bilen var stoppet og stod bøjet over hende. Der kom med det samme en stor flok mennesker løbene for at se hvad der var sket. Jeg kunne se hende ligge på vejen mellem alle mennekerne. Justin kom løbene hen til mig for at se hvad der var sket. Jeg opdagede først at jeg græd da han stod og viftede med et lommetørklæde. Jeg tog imod det. ”Krista er du okay? Er der sket dig noget?”. Jeg kunne ikke sige noget det eneste der kom ud var små hulk. ”Kom her”. Justin tog fat i mig og trak mig ind til ham, der sad han og trøstede mig. ”Jeg ved ikke engang hvem hun er” min stemme lød grådkvalt og meget stille. ”Tænk at hun gjorde det for mig, hun kender mig ikke. Er der nogen der har ringet efter en ambulance?”. Jeg trak mig lidt væk fra Justin, og kiggede op på ham. Han nikkede bare og så meget bekymret ud. ”Er du sikker på du er okay?”. Jeg kiggede ned af mig selv for at se om jeg havde fået nogle skrammer. Mit blik faldt på min hånd, den var flået totalt op, og blodet havde farvet mit ærme. ”Min hånd”. Justin kiggede på den ”Du skal med på skadestuen når ambulancen kommer”. Og der kom den, ambulancen, jeg kunne høre udrykningen.

En læge kom gående hen til mig ”Kom med mig min ven”. Han var en lille mand, med et stort vidt skæg. Han tog mig med i lægebilen, Justin var også med. Vi sad omme på bagsædet, der blev ikke rigtig sagt noget på køre turen.

Da vi kom ud fra skadestuen, stod vi og ventede på at min bror kom og hentede os. Det tog ham næsten en halv time at komme. Jeg satte mig ind på bagsædet, og Justin satte sig omme på forsædet. Det var en akavet tur hjem, fordi jeg vidste at Justin var ret vild med Jonathan. De sad og snakkede om hvad der var sket. ”Hvem var hun?”. De kiggede begge to om på mig med undrende blikke. ”Ja jeg kan snakke”. De løftede deres øjenbryn næsten samtidig, det så ret sjovt ud. ”øhh jeg ved ikke hvem det var, hun går ikke på skolen”. Det er mærkeligt, hvorfor skulle en komplet fremmet rede mit liv, og ofre sit ejet?

 

Det var ikke sjovt at komme tilbage til skolen, de første par dage gik med ”jeg har det fint” og ”jeg skal nok klare mig tak for at du spørger”. Jeg hader det folk er for nysgerrige, de skal bare passe deres egne sager. Det irritere mig jeg ikke ved hvem hun er. Jeg ville gerne takke hende og måske give hende et eller andet. ”Anna-Marie!” Justin smadrede min underen. ”hvad?” han viftede med et stykke papir, var det en lægejournal? ”hendes navn, det er Anna-Marie. Der står her at hun kommer til at klare den, hun overlever!” Justin stod og viftede sin hånd foran mig, jeg blinkede et par gange og så op på ham. ”hørte du hvad jeg sagde. Der står også hvor gammel hun er. Hvad der står hun er 13!” ”ja jeg hørte godt hvad du sagde. 13, seriøst? Hun er 3 år yngre ind mig, næsten 4.”

Tænk at hun var så ung, hun kunne være min lillesøster. ”jeg vidste jeg havde set hende før… hun går i min lillesøsters parallelklasse.” jeg vendte mig om og begyndte at gå, jeg behøvede ikke at kigge tilbage for at se om Justin fulgte efter mig, jeg vidste han gik lige bag mig. Jeg begyndte at mumle for mig selv, jeg var så langt inde i mine egne tanker at jeg ville være gået ind i døren, hvis ikke Justin havde åbnet den for mig.

Da jeg kom ind i klassen var jeg så langt væk at jeg væltede over Camilas taske, da jeg var på vej over til min plads. Lukas rakte mig sin hånd og hjalp mig op. Da jeg kom op og stå igen, stod Lukas lidt og holdte mig ved taljen, det kilede i min mave. ”kan du stå op?” han smilede skævt til mig, og jeg tror også han blinkede til mig. Han er omkring et hoved højere end mig, flotte brune øjne, mørkt hår, læderjakke, og så kørte han motorcykel. Han var helt klart min type, han ville være udfordring nok.

Mr. Bichol kom gående ind i klassen, og Lukas slap mig med det samme, og satte sig på sin plads.

 

Efter timen skulle vi til frokost, Justin og jeg satte os ned ved vores normale bord. Justin gik op for at hente noget mad til os, mens han var det kom Lukas over og satte sig ved siden af mig. ”er du okay?” åh nej ikke det spørgsmål igen. ”ja jeg har det fint.” jeg smilte til ham. Jeg fik det største chok da Stacy prikkede mig i siden, hun gør det hele tiden. Justin kom tilbage med noget mad, det var kylling, men Justin havde taget noget salat med til mig. ”skal du ikke have noget kylling?” Lukas sad og smilte til mig. ”øh nej… jeg er vegetar.” jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder, og jeg begyndte at holde vejret. ”fedt det er jeg også.” vi passer bare så godt sammen. ”øh men du går med læderjakke”  Stacy havde et undrende blik. ”den er ikke ægte. Men øh jeg må videre, hyggeligt lige at snakke” han smilede lige engang rundt til os alle tre og så gik han. ”du stirre” jeg rystede på hovedet for lige at vågne fra min Lukas trance. ”er han ikke fantastisk? Prøv og se ham” jeg sukkede. Justin og Stacy sendte hinanden et undrende blik og spiste videre.

”hey venner. Hej skat” Troy vinkede til os og kom over til os. Troy kyssede Stacy, de havde været kærester i omkring 5 måneder. De er faktisk ret søde sammen. ”hvor er Jess?” Troy kiggede sig om. ”når man snakker om solen. Hun kommer der” Justin pegede hen på baggangen. Hun havde det sædvanlige på et par sorte jeans og en alt for stor hættetrøje. Hun gik lige hen til vores bord, og lage nogle penge på bordet. ”hvor har du dem fra?” vi sad alle og stirrede på pengene. ”6. klasserene.” vi kiggede op alle sammen. ”hvad har du nu solgt?” hun trak på skuldrende. ”bare nogle cigaretter” hvad havde hun? Det kunne hun ikke mene. ”seriøst? Til dem fra 6.? Du må være sindssyg.” hun trak bare på skuldrende. Vi rejste os alle sammen og begyndte at gå til den sidste time. Min var drama, det var sammen med Justin, og Lukas. Åh Lukas så fantastisk.

Mr. Hamswoth sagde vi skulle finde en partner til at øve følelser med. Lukas sad og mimede med munden ’skal vi være sammen?’ jeg mimede et ’okay’ tilbage til ham. Vi gik ud i vores tomandsgrupper, men det gik ikke som jeg havde regnet med. Lukas begyndte at snakke om Justin. ”Justin er bøsse er han ikke?” ”jo har du et problem med det?” han så helt afslappet ud. ”nej men måske skulle man prøve lykken” han trak på skuldrende som om det han sagde, var helt normalt. ”er du bøsse?” han blev helt rød i hovedet. ”jah” han kiggede ned i jorden, og stod og trådte ham selv over fødderne.

 

Efter timen stod Lukas og Justin og snakkede sammen, de flirtede helt vildt med hinanden, det var så tydeligt. Hvor var det bare typisk, nu havde jeg lige fundet den perfekte dreng, og så er han bøsse, og ikke nok med det, han kan lide min bedste ven.

Stacy kom løbende og stoppede min tankestrøm. Hun havde løbet hurtigt for hun var forpustet. ”du skal op til inspektørens kontor. Nu!” jeg løb med hende op til inspektørens kontor.

Ude foran kontoret sad to ellever og så meget triste ud. Døren gik op og to voksne kom gående ud, og man kunne se at kvinden havde grædt. Vores inspektør kom gående lige bag dem. Hun var en lav dame, med kort mørkt hår. ”Miss Preapa. Følg med mig.” jeg fulde efter hende ind på kontoret. Hendes kontor var ikke særlig stort, men meget rummeligt. Det kan måske have noget med at der kun stod et skrivebord og en kontorstol. Der stod et lille skilt på bordet hvor der stod ’Mrs. Jasper skolens inspektør’. Jeg satte mig ned på en lille skammel der havde stået over i hjørnet. ”Miss Preapa, du må endelig ikke føle at dette er din skyld, for det er det ikke på nogen måde.” jeg sad og ventede på at hun ville fortsætte. ”du ved hende pigen der redede dig, Anna-Marie. Hun døde i formiddags.” jeg kunne ikke tro det. Hun havde ofret sit liv for mig. ”var det alt?” var det eneste jeg kunne sige. ”ja du har lov til at gå.”

Da jeg kom ud sad Stacy, Troy, Jess, og Justin sammen med Lukas, de sad og flettede fingre. ”hvad ville hun?” jeg gik lige forbi dem uden at sige et ord. ”hallo?” jeg stoppede op, og stod og kiggede ned på mine fødder. ”hun er død. Hende pigen der redede mig. Anna-Marie hun døde på grund af mig.” de stod alle med åben mund. ”oh øh det er jeg ked af, men du kan ikke bebrejde dig selv, det var hendes valg.” det vidste jeg godt, men på en eller anden måde følte jeg at det var min skyld. ”burde jeg sende en gave til hendes familie?” jeg kiggede op fra mine fødder. ”ja det ville være det mest høflige.” ”godt så gør jeg det.”

Jeg gik hjem af den vej jeg plejede, men stoppede der hvor ulykken skete. Da jeg kunne høre en bil komme mod mig, tog jeg et skridt ud på vejen. Der lød et vin fra bremserne, og alt blev sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...