Demon among the living

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2014
  • Opdateret: 13 sep. 2016
  • Status: Igang
Kære Fader Jeg forlader nu helvedets mange rum og sale, for nu er jeg gammel nok til at opleve verdenen. De levendes verden. Bliv ikke sur, jeg har ikke vendt nogen af jer ryggen. Jeg vil bare gerne opleve verdenen og det undere, menneskenes godhed og ondskab. Jeg lover en dag at komme tilbage, tilbage og indtage min plads ved din side. Indtil da vil jeg nyde at kunne opleve ting som et menneske.

5Likes
5Kommentarer
654Visninger
AA

6. Stirrende

Azure skyndte sig hjem, uden at se sig tilbage, skønt hun virkelig havde lyst. Hun havde lyst til bare at vende sig om og tjekke om han kom ud levende, men nej, hun måtte ikke hjælpe folk som ikke ville have hendes hjælp. Hun tog hjem. Hun gik hele vejen, hun nød at kunne mærke hun brugte sin menneskelige krop. Hun nød at mærke vinden mod sit ansigt, at den hev hende blidt i håret og høre sneen knitre lidt under hendes sko. Godt nok sneede det ikke lige nu, men det ville komme til det igen på et tidspunkt, det var jo stadig vinter.

Hun ankom til bygningen, de røde mursten var godt nok populære at bygge bygninger i, for den så ud som så mange andre huse, dog var nummeret forskelligt fra hus til hus, det var sådan hun fandt hjem. Det og hukommelsen af at have gået den vej. Hun kom ind i den lille forhave og gik op til hoveddøren op af nogle isglatte trin som var bidt af frosten. Hun låste døren op og straks var hun der, hende udlejeren, Flora hed hun. En streng dame som satte reglerne for beboerne i hendes bygning som var to personer udover hende selv og hendes søn, Adam.

"Nå Azure, skal du ikke snart sige ja til min lille Adam, om at gå ud med ham?" sagde hun så.

Prikkede nærmest altid med det, kunne ikke lade vær. Hendes søn, Adam var en irriterende type, men havde endnu ikke spurgt hende ud, ikke engang nævnt det, den ene gang de havde snakket sammen. Den ene gang havde været nok for Azure. At høre om tegneserier og computerspil var ikke noget for hende. Ikke fordi der var noget galt med det, bare fordi at det ikke interesserede hende. Det var alt han kunne snakke om. Det ville jo betyde at han sikkert ville komme til at snakke om det igen og igen hvis hun en dag sagde ja til ham, men først skulle han jo spørge.

"Hvis han en dag spørger, kan jeg jo give ham et svar" sagde Azure bare.

Smuttede hurtigt forbi den store kvinde og op af trapperne til første salen og ind i den rum hun havde. Der var altid i rummet, et lille badeværelse i et rum for sig og et tekøkken samt plads til en seng og et bord. Det var rigeligt. Nogen ville dog mene at have forladt helvedets luksus var en fejl, men det var rart at leve sådan her, med kun det man skulle bruge. Hun tog sine støvler af og smed sig i sengen efter at have hængt jakken på en knage. Hun sukkede og tænkte tilbage til Caden, at han virkelig havde dømt hende bare sådan, og så efter hun havde reddet ham. Hun vendte sig irriteret om på siden og kunne skrige af frustration over ham.

Efter noget tid valgte hun at lave sine lektier, ordne det der nu skulle ordnes også gå i seng, hun orkede ikke mere lige den dag. Igen det var de menneskelige følelser der talte ind, godt nok havde man også sådan nogen i helvedet, men de var nemmere at styre fordi der ikke skete så meget lort. Hun gik tidligt i seng.

Natten var stille og kom hurtigt og gik ligeså hurtigt. Vækkeuret ringede og Azure slukkede det og stod op, det var underligt at sove, selvom hun havde gjort det før, men hun var nødt til at følge menneskenes rytme for ikke at skille sig ud. Hun stod op, hun sov uden tøj, det var det mest behagelige for hende, også selvom det var koldt at stå op. Morgenluften var kold, selvom hun havde radiatoren tændt. Hun gik hen og tog noget tøj frem for at iklæde sig det. Hun havde endnu ikke brugt nogen af hendes kræfter efter hun var kommet til denne verden. Hvilket på en måde var rart, men også meget mærkeligt. Hun skævede over på klokken, hun havde travlt hvis hun skulle nå i skole.

Fem minutter efter var hun ude af døren og af sted, hun havde skyndt sig så meget at Flora ikke havde nået at hive fat i hende, hvilket var en lettelse. Flora var nemlig en meget påduttende dame og ville gerne have sin søn ud i datingmarked, men Adam var alt andet end interesseret i det. Azure var nødt til at småløbe hele vejen til VUC. Hun nåede lige at komme ind før læreren og sætte sig på sin plads. Hun lagde dog straks mærke til at Caden faktisk var der. Han var der og var uskadt. Hun åndede lettet op og satte sig ned.

Agnete som var læreren begyndte at undervise. Hun var en dame midt i halvtredserne men så stadig pæn ud i ansigtet, kroppen var en anden historie. Folk fulgte ikke så meget med i hvad der skete i timen, men det kunne Azure jo være ligeglad med, ligeglad med deres klamme boble af uvidenhed.

Timen gik roligt afsted, Azure lærte en del om deres sprog og slubrede i sig med den viden hun fik. Hun tog notater, for det så læreren helst man gjorde, dog ville hun godt kunne huske det meste i hovedet, men ja noter var en god idé. Hun skævede rundt og så de fleste sad på deres mobil, computer eller andet og skrev til forskellige folk, eller spillede, ja største delen spillede spil. Hun rystede på hovedet, dog stoppede hendes syn på Caden som stirrede tilbage på hende, hun vendte hovedet lidt fornærmet og kiggede op på læreren igen. Hvorfor stirrede han mon på hende? Hun blev faktisk lidt panisk af det, hvad ville han mon hende? Klokken ringede til frikvarter, men Azure blev siddende, kiggede ud i luften, nærmest som forstenet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...