Demon among the living

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2014
  • Opdateret: 13 sep. 2016
  • Status: Igang
Kære Fader Jeg forlader nu helvedets mange rum og sale, for nu er jeg gammel nok til at opleve verdenen. De levendes verden. Bliv ikke sur, jeg har ikke vendt nogen af jer ryggen. Jeg vil bare gerne opleve verdenen og det undere, menneskenes godhed og ondskab. Jeg lover en dag at komme tilbage, tilbage og indtage min plads ved din side. Indtil da vil jeg nyde at kunne opleve ting som et menneske.

5Likes
5Kommentarer
646Visninger
AA

12. Snestorm

Det hele var gået ned, hendes forsøg på at være venlig. Hun var overrasket over sig selv, sådan en vrede, men hun forsvarede jo også hele sin essens. Hun ville ikke bruge energi på at græde, selvom hendes dødelige side så gerne ville. Hun havde håbet på en ven, en hun kunne snakke med, dele ud af sin erfaringer og høre deres. Måske var menneskene fortabte med få undtagelser? Caden var ikke en af dem. Hun havde lyst til at kaste med noget, men lod værre,  der var ingen grund til det, bruge energien forkert ville kun avle mere negativitet. Luften var allerede fyldt af det, så der var ingen grund til at fylde den mere. Hun sukkede opgivende og pakkede sine kort væk. Hun ville bare have en ny ven, eller flere, men en ville gå fint. Måske var hun bare ikke vandt til at være social. Hun kiggede på pladsen han havde siddet på, hun kunne fornemme en stærk negativitet og opgivende energi derfra. Hun måtte hellere følge efter ham, selvom hun knapt kendte ham, ville hun ikke se ham død. Hun var allerede faldet til ro, fordelen ved hendes dæmoniske jeg, hun faldt hurtigt til ro og tænkte mere rationelt.

Hun fik klædt på med jakke og støvler, hun kunne fornemme det rasende vejr udenfor, hun skulle ikke have ladet ham gå. Vejret havde taget en tur for det værre, det var en stærk storm, med sne og slud, som kunne blænde det mest standhaftige menneske, og gaderne var sådan set tomme da hun kom ud for at kigge efter ham. Folk var sikkert blevet rådet til at blive inde. Hun følte sig dum af at lade ham gå. Hun skyndte sig afsted i den hårde vind, fulgte hans energispor, selvfølgelig frøs hun, men det gik ikke ind til sjælen. Energisporet blev sværere at følge da stormens energi tog over og opløste hans som i forevejen var svag.

"I Faders navn, Satan, lad mig finde ham, hjælp" mumlede hun for sig selv.

Idet hun havde mumlet det havde hendes hænder været pænt foldet for en kort stund. Hun åbnede da sin tredje øje, ikke noget der var på hendes fysiske krop, men det var sjælens øje. Hun kunne se hans energi meget klarere og hun løb afsted i modvind. Hun svang om ved en gyde, ved første øjekast kunne hun ikke se ham, men så fik hun øje på ham, han lå der i sneen, næsten dækket og blålig. Hun skyndte sig hen til ham og børstede sneen af hans ansigt og hals. Mærkede hans puls, han levede, men var svag.

"Caden... kan du høre mig?" sagde hun bekymret.

Der var intet svar. Hun vidste hun ikke ville kunne få ham til hospitalet i tide og ej heller hjem til sig selv som tingene så ud. Hun bukkede sig ned og tog sin jakke af, ligeglad om hun ville blive syg, hun lagde den over ham, i det mindste var den varm. Hun samlede ham op, hurra for overnaturlig styrke! Hun bar ham længere ind i gyden og kiggede rundt, der var ingen til stede ud over dem. Hun sukkede og kiggede ned på den forfrosne Caden. Hans vejrtrækning var svag.

"Undskyld, men jeg ville ikke have han dør" sagde hun så til sig selv.

Hun løftede benet og trådte hårdt ned med foden og et form for pentagram formede sig, det var faktisk mere et sejl af en art. Det var blåligt hvidt og lyste en lille smule op. Heldigvis var der ingen der så det. Sneen forsvandt fra der hvor cirklen var og der blev lidt lunere, men stadig minusgrader.

"Hold ud Caden, hold ud" hviskede hun bekymret.

De forsvandt fra gyden og kort tid efter kom sejlet og cirklen frem i hendes lille lejlighed på stuegulvet. De kom til syne, Caden stadig bevidstløs. Azure stod med ham i armene i et kort sekund som cirklen forsvandt til ingenting. Da kunne Azure bærer ham ind i hendes seng, hun bar ham hurtigt afsted og klædte ham af hans kolde våde tøj, med undtagelse af underbukser. Han havde en del blå mærker, og nogle snitsår, forsaget af ham selv, mest på inderlåret. Hun smed hans tøj på gulvet i første omgang. Dækkede ham med dyne og skyndte sig så ud efter nogle varmedunke, nogle af menneskenes bedre opfindelser. Hun fyldte dem med kogende vand og kom tilbage til ham. Han var begyndt at få en smule farve, men stadig bevidstløs. Hun lagde de fire røde varmedunke ind til hans krop, omkring torsoen. Azure ventede bare, men det tog længere tid end forventet, han var væk i lang tid. Men han begyndte at få farve i huden igen og han trak vejret mere regelmæssigt. Hun åndede lettet op da hun følte hans puls på halsen. Hans rytme var normal. Han havde sikkert bare brug for at sove nu.

Hun rejste sig da hun var helt sikker, gik ud med hans tøj ud på gangen for at gå ind i vaskerummet og smide det i tørretumleren. Heldigvis havde hendes udlejer Flora ikke opdaget hende i dag, hun havde sikkert konkluderet at Azure nu havde en kæreste, så noget godt var der kommet ud af det. Hun skyndte sig tilbage til lejligheden, tjekkede kort til den nu sovende Caden. Han snorkede en smule, ikke særlig højt, det var på en måde sødt. Azure var helt lettet. Hun gik ind i køkkenet og ryddede det sidste op fra hans måltid der havde været tidligere på dagen, gemte maden og vaskede op. Det tog tid og før hun vidste af det var klokken ved at være 11 om natten. Hun trak på skulderene og gik hen til hendes sofa som stod i hjørnet, hun havde intet tv. Hun lagde sig i den, stadig påklædt og uden tæppe, og lagde sig til at sove, besluttede sig for at vågne klokken 6 om morgenen bare for at kunne lave noget morgenmad til dem begge. Hun var bekymret stadig, han havde dog brug for søvn, regenerere som mennesker nu gjorde langsomt. Hun faldt i søvn lidt efter hun fik styr på tankerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...