Demon among the living

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2014
  • Opdateret: 13 sep. 2016
  • Status: Igang
Kære Fader Jeg forlader nu helvedets mange rum og sale, for nu er jeg gammel nok til at opleve verdenen. De levendes verden. Bliv ikke sur, jeg har ikke vendt nogen af jer ryggen. Jeg vil bare gerne opleve verdenen og det undere, menneskenes godhed og ondskab. Jeg lover en dag at komme tilbage, tilbage og indtage min plads ved din side. Indtil da vil jeg nyde at kunne opleve ting som et menneske.

5Likes
5Kommentarer
655Visninger
AA

2. Skolestart

Nytåret var som i menneskenes tradition skudt ind med et brag på en stjerneklar nat. Smukt var det og hun iagttog det hele fra sit skrå vindue. Det gjorde at hun kun kunne se himlen, medmindre hun åbnede det. Hun havde fået pakket mere ud og havde lært mere af byen at kende. Dog måtte hun sige det ærgrede hende at hun ingen mennesker havde lært at kende. Hun havde ikke rigtigt turde at sige hej til nogen. For hun havde aldrig lært hvordan man hilser på nye som sådan. Det var kun den klodsede mand hun egentlig havde snakket til, ham også den emsige husmor samt den intetsigende søn, som lejede loftet ud. Hun havde jo altid været vandt til enten at skulle hjælpe nogen, ved at de kontaktede hende, eller kende de andre meddæmoner. Hun havde kendt dem alle i lang tid og havde derfor glemt hvordan man lærte nye at kende.

Det nye år begyndte og Azure skulle starte i skole. Hun havde selv valgt det, for at lære mere. For at lære både følelser, viden og mennesker at kende. Normalt startede man efter sommerferien, men ikke på dette forløb, dette var bare en VUC forløb. Hun skulle have et sprogfag og historie. Hvilket var to gode fag, og hun kendte allerede en del til begge ting. Azure var nervøs, men glædede sig også, det ville blive dejligt at kunne leve som et næsten normalt menneske. Skulle lave noget i denne verden, at kunne tilbringe sin tid med andre mennesker, som muligvis også ville snakke med hende. Hun var dog lidt i tvivl hvordan menneskenes verden fungerede socialt, for hun havde fået af vide de ikke var ligeså rolig og klarsynet som dæmoner.

Gården til skolen var dækket i sne, eller det meste var. Der var en af skolens pedeller var i gang med at skrabe en sti op til skolen, fri fra sne. Han var en ældre mand, en smule intetsigende i udseendet men han fløjtede. En munter melodi som Azure ikke kendte. Bygningen var en stor klods af røde mursten midt i gården. Bygningen havde sikkert set bedre dage, men det så nu alligevel lidt hyggeligt ud. Med vintervisne kravleplanter op af murene, nogle af dem helt oppe til første sal. Ja skolen bestod af en stueetage og en første sal, hvilket fik den endnu mere til at ligne en klods. Den var firkantet, ingen just svingninger eller noget spændende arkitektoniske  spil. Det var bare en klods af røde mursten, uden mønstre eller noget andet.

Gangen indenfor var våd og glat af folk der havde gået ind med sko. Heldigvis havde Azure en god balance, det var jo altid godt ikke at falde på røven sin første skoledag. Der var sikkert ingen der ville se det, men stadig, det ville for hende selv være pinligt. Hun bevægede sig hen til lærerværelset, i et roligt tempo, for hun havde ikke just travlt. Der var nemlig blevet aftalt hun skulle møde i anden time, og efter hvad Azure vidste om menneskenes verden, så var de stadig i slutningen af første time. Gangen var tom og stille, nærmest som om det var et hus for de døde. Dette var dog ikke et hus for de døde, men for de levende og lærende. Gangen var ikke lavet af røde mursten,  eller det var den så nok, men de var gemt væk bag nogle tapetseret vægge, tapetet var i lys gul med hvide roser og andre pæne blomster på. Det hele så meget lyst ud og neutralt, men stadig pænt. Hist og her hang et maleri eller en plakat af noget omkring en forårsfest på skolen. Væggene tiltrak Azure mere end de ting der hang på.

Hun bankede på lærerværelsets dør og ventede bare stille udenfor, hun havde jo ingen at snakke med. Hvilket hun gruede lidt for, altså det med at skulle møde nye folk. Det skræmte hende faktisk lidt, ja dæmoner kunne også være bange, og det var hun så også. Der blev lukket op af en noget der nok var en sekretær, en ung dame som kiggede lidt på hende som om hun var en rival, skiftede dog til et mildt blik lige bagefter elevatorblikket.

"Du må være den nye elev der skulle starte i Agnetes klasse" sagde sekretæren med en hvis falskhed.

Azure overvejede kort at knurre af hende, som et eller andet vildt dyr, men undlod da hun jo skulle forgive at være menneskelig. Azure nikkede og slugte sin ildspyende kommentar til denne falske sekretær med de falske bryster og falske næse. For det hverken den barm eller næse hun var født med, og det kunne hun se med det samme. Azure kiggede bare på hende som om hun var ligegyldig og forsatte blikket som så ud til at genere damen, hun ville åbenbart ikke finde sig i det, men hvad kunne hun gøre?

Azure fik nogle koordinationer inden næste time startede, hvor klasseværelset var. Denne gang var gangen hun gik af, fyldt med liv og snakken, endda en fløjten i ny af næ af hende. Hun så jo godt ud, og hun vidste det også. Dog faldt ingen af menneskene i hendes smag, skønt det dog ikke var ulovligt at falde for et menneske, ej heller ilde set, mere at det bare var mærkeligt i hendes øjne. De fleste kiggede efter hende, især af hankøn, hun var jo friskt kød som de aldrig havde set før. Hun var ligeglad med deres lyster og fantasier, for i hendes verden var det jo hende der bestemte. Hun kom nærmere klasseværelset og stillede sig udenfor og ventede på at timen ville starte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...