Demon among the living

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2014
  • Opdateret: 13 sep. 2016
  • Status: Igang
Kære Fader Jeg forlader nu helvedets mange rum og sale, for nu er jeg gammel nok til at opleve verdenen. De levendes verden. Bliv ikke sur, jeg har ikke vendt nogen af jer ryggen. Jeg vil bare gerne opleve verdenen og det undere, menneskenes godhed og ondskab. Jeg lover en dag at komme tilbage, tilbage og indtage min plads ved din side. Indtil da vil jeg nyde at kunne opleve ting som et menneske.

5Likes
5Kommentarer
651Visninger
AA

4. Klamme boble

Himlens farver og former spejlede sig i Azures øjne. Hun sukkede lydløst, eller næsten lydløst. Hun hørte en anden sukke endnu højere end hende, det var denne Caden person som åbenbart havde et problem. Hvad, vidste hun intet om. Hun valgte kort bare at ignorere det, kiggende ud af vinduet, hun kunne ikke rigtigt se hvad der skete udenfor fra den plads hun havde, men hun kunne se himlen. Endnu et suk lød og denne gang mere opgivende. Hun skævede tilbage til ham, hans pjuskede hanekam var mere pjusket end første gang hun havde set ham. Han lignede noget der var løgn, hans skjorte var knappet forkert og hans brune øjne var opgivende. Endnu et suk. Nu kunne Azure ikke klare mere, hun rejste sig op og gik hen og satte sig på hans bord. Denne Caden blev meget overrasket da VUC's nyeste og lækreste pige satte sig på hans bord. Azure var dog ligeglad hvordan hun så ud, hun bar sjældent make up, men havde en naturlig mørke over øjnene, sådan at det lignede hun havde lidt grålig øjenskygge på. Hun kiggede på ham med et alvorligt blik.

"Du sukker som om noget er galt" sagde Azure så.

Caden sukkede og kiggede ned, før han alligevel ikke kunne slippe hendes fine blå øjne. Deres øjne mødtes men han blev hurtig for genert og kiggede væk igen. Det var bare så tydeligt at noget var galt og Azure følte lidt at hun var nødt til som menneske at hjælpe andre, skønt hun nu ikke var et menneske, men det sagde hun jo ikke til nogen.

"Øh... gider du ikke godt at flytte dig?" sagde han så mumlende.

Azure hørte det dog godt, hun havde dog ikke tænkt sig at flytte sig. Langt fra, hun sad godt. Caden så dog ikke just glad ud, han lignede nu en der havde mistet alt.

"Næ, jeg vil høre hvad der er galt" sagde hun så lidt stædigt.

"Der er intet galt" løj han.

Azures pupiller blev små, meget små  og hun kiggede olmt på ham, valgte ikke at kommentere hans åbenlyse løgn.

"Jeg vil bare som en god klassekammerat høre hvad der er galt" sagde hun så igen.

Denne gang smilede Azure lidt, for hun ville gerne virke lidt flinkere end hun havde givet udtryk for.

"Kan du ikke prøve på sådan noget et andet sted, din hjælp er ikke ønsket, desuden kan en som dig ikke forstå det jeg går igennem" sagde han så med en bitter smag i munden.

Hun hoppede ned fra bordet. Sagde intet, gik bare tilbage til sin plads og så ikke tilbage på ham. Hun sukkede stille.

"Du ved jo ikke om jeg kan forstå det eller ej før du har fortalt mig det... men nu det lige meget" sagde hun så lidt trist.

Mennesker var uforudsigelige, men at de hakkede hinanden ned på den måde gjorde hende helt trist til mode. Hun kunne høre han bed nogle ord i sig og da sad da i stilhed, hun med ryggen til ham. Hun hørte godt han sukkede lidt mere, men der gik ikke længe før larmen af mennesker der skulle tilbage til timen lød og klasselokalet fyldtes hurtigt af deres klassekammerater. Første dag og allerede afvist af to fordi hun havde sin egen mening, sikke en dag. Den ene havde kaldt hende en skøge og den anden havde sat hende i bås. Hun så godt ham den såkaldte charmetrold komme ind med et olmt blik og nærmest en sur mine. Han satte sig på sin plads der var i den anden ende af klasselokalet. Sikke en lettelse.

Caden sad stadig på sin plads og lignede lort, noget han også virkede som om at være. Han virkede bare så opgivende, så Azure ville bare sikre sig at han intet dumt gjorde. Hun blev færdig med at skæve til de to fyre og så frem for sig og ventede på endnu en time skulle begynde. Dette var historie timen og der havde de en indisk lærer der hed Akash. Azure kunne straks fornemme han ikke kunne lide at være der. Han begyndte at snakke og opfangede godt den kraftige accent, men i hendes verden gav det ham bare et præg og karakter i stemmen. Der var en der rakte hånden op og da han blev taget, hvilket sjovt nok var den samme fyr som havde kaldt hende skøge, drillede læren med at efterligne accenten. Sådan noget pissede Azure af.

Timen gik og Azure var en af de få som hørte efter, mest fordi hun faktisk gerne ville lære noget om denne verden, og ikke bare stå hen og være uvidende, lidt ligesom de folk hun sad i klasse med, uvidende om hvad det hele egentlig handlede om, hvad der egentlig skulle til. Viden var vigtigt, så man ikke gik rundt og var direkte dum, men det lod ikke til at menneskerne tog notits fra deres lille klamme boble af selvoptagethed og at vedblive at være direkte tungnem. Det frastødte Azure og måske havde hun taget fejl, måske skulle hun være blevet i helvedets sale, i sine trygge vandte omgivelser, men hun ville bare så meget mere. Opleve ting, se ting, få venner udenfor salene.'

Timen var ovre, hun rejste sig med et suk og pakkede sine noter sammen før hun begyndte at bevæge sig mod døren, hun stoppede kort op og så tilbage mod Caden. Hun vidste der var et eller andet i gære, så måske skulle hun prøve at snakke med ham igen. Han havde dog endnu ikke pakket sine ting sammen, han havde sikkert knapt nok opdaget at timen var slut. Jep det havde han ikke, for han kom først ud af sin boble da nogen stødte ind i ham og først da begyndte han at pakke sammen. Azure rullede med sine øjne og gik mod udgangen, hun kunne vente på ham udenfor, for hun ville ikke gøre det for åbenlyst. Det skulle gerne være en lille overraskelse for den ellers så deprimerende Caden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...