Demon among the living

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2014
  • Opdateret: 13 sep. 2016
  • Status: Igang
Kære Fader Jeg forlader nu helvedets mange rum og sale, for nu er jeg gammel nok til at opleve verdenen. De levendes verden. Bliv ikke sur, jeg har ikke vendt nogen af jer ryggen. Jeg vil bare gerne opleve verdenen og det undere, menneskenes godhed og ondskab. Jeg lover en dag at komme tilbage, tilbage og indtage min plads ved din side. Indtil da vil jeg nyde at kunne opleve ting som et menneske.

5Likes
5Kommentarer
653Visninger
AA

10. Af og til

Maden var klar efter halvanden time, hun havde dog haft givet ham lidt af drikke i ventetiden, noget varm kakao. De havde ikke snakket synderligt meget, bare lidt om ingenting. Æggeuret ringede for at sige maden var klar, hun tog lammet ud af ovnen, kartoflerne var klar, det samme med grøntsagerne og sovsen. Hun skar nogle tykke skriver af lammet, han skulle jo fodres godt. Hun vidste ikke helt hvorfor hun var så venlig, men det var egentlig meget underholdende at være. Han fortjente det jo på en måde og på en måde ikke, men lige i dette øjeblik gik hun ikke så højt op i det. Han kom ind i køkkenet, han havde nemlig lånt toilettet, for ja, naturen kaldte af og til.

"Det dufter virkelig godt" sagde han lettere smilende.

Det var tydeligt han stadig ikke havde det super godt med at hans nye ven brugte så mange penge på ham, Azure ignorerede det, hun var bare glad for at han ikke virkede selvmorderisk, men det kunne jo snyde. Caden satte sig ned på stolen igen og kiggede på hende, han havde ikke et sultent udtryk efter hende, hvilket på en måde var rart, men hun kunne stadig fornemme hans boble. Den der gjorde at han ikke så ting ligeså klart. Hun serverede en okay stor portion for ham, hun selv tog en mindre en, hun var sjældent sulten, det gode ved at være dæmon. Hun ventede lidt, hun ville se hans reaktion på maden, og hvordan det smagte. Hun havde virkelig ofret tid og penge på det, skønt det sidstnævnte egentlig var ligegyldigt, det var bare princippet i det. Hun så lidt på ham, med et roligt smil, hun så ham tage den første bid af kødet, han frøs i bevægelsen da kødet havde ramt hans tunge, der gik lidt før han tyggede det.

"Det jo... utrolig godt!" sagde han glædeligt.

Det var på en måde virkelig lettende for hende, så mennesker kunne også lide mad som var en dæmon værdig. Det kunne jo godt være at de havde haft forskellige smagsløg og det var jo første gang hun serverede for et menneske.

"Det godt du kan lide det" sagde hun lettet.

"Lide det? Jeg elsker det her kød, det virkelig mørt og saftigt med god smag" sagde han og roste hende fulgt ud.

Hun smilede, et glædeligt og ærligt smil, hun var glad for han kunne lide det. Det var virkelig lettende.

Hun tog et par bider og tyggede af munden, så hvordan han skovlede i sig, det havde sin charme selvom det nu var lidt uhøfligt. Hun ville dog ikke sige noget til det, han havde det jo nok svært nok, så hun ville ikke rette på ham, ikke lige nu. Skønt han virkede til at have det bedre sagde hans aura noget andet. Ikke at hun brugte sit usynlige tredje øje til at se det, hun kunne bare mærke det. Hun ville ikke spørge endnu, han skulle jo lige spise færdigt. Caden fik spist op men lignede en der sagtens kunne håndtere en portion mere.

"Så gå dog over og tag mere" sagde Azure med et lille grin.

Caden skulle ikke høre det to gange, han rejste sig op og gik over for at tage mere, det var dog ikke ligeså meget som den første portion hun havde givet ham. Hun selv var stadig igang med den første, men som en dæmon, havde hun ikke synderligt behov for mad. Hun spiste dog for at virke normal, bare for hun ikke vækkede mistanke hos folk. Caden satte sig igen og kiggede lidt på hende før han begyndte at spise igen, det var jo sikkert lidt mærkeligt for ham, bare at kunne tage ligeså meget han ville af noget god mad. Hun havde slet ikke tænkt på om han boede ude eller hjemme og om han mon skulle være hjemme til spisetid, før hun på øjeblikket fik tanken. Han var ved at være færdig med at spise.

"Øh... Caden? Er det egentlig okay for dig at spise ude? Du ved, ikke komme hjem til aftensmad?"

Han stoppede op, kiggede lidt på hende, men nikkede så, stemningen blev lidt mere dyster. Men så fandt han et smil frem, tydeligvis falskt, men ja, han tog et smil på da han var færdig med at spise og lænede sig tilbage i stolen.

"Tak for mad, Azure. Det smagte super godt, det må du godt lave en anden gang... uhm... hvis du har lyst?"

"Velbekomme, tja det kunne sikkert godt arrangeres, eller jeg kunne lave noget andet. Det er nu meget hyggeligt at have en at lave mad til" erkendte hun så.

Hun kiggede lidt på ham, han så godt tilfreds ud, nu var det nu. Nu skulle det nævnes.

"Du ved godt, man kan ikke nyde maden i døden" sagde hun så.

Han holdte sit åndedræt inde, skulle derefter til at sige noget, men Azure rejste sig og tog af bordet for at skylle af. Hun kunne vaske op når han var gået. Søvn var ikke noget hun behøvede 8 timer af, en stor fordel, for så var der flere timer på døgnet. Han pustede ud i et suk.

"Hun hed Lisa..." sagde han skamfuldt.

Azure stoppede og kiggede lidt på ham, så det var kærlighedsproblemer, noget hun desværre ikke anede så meget om. Hun havde aldrig rigtigt elsket, det var en af grundende til hun var her. Hun ville lære at være menneskelig. Selvfølgelig havde hun haft chancen for at elske andre dæmoner, men det var som om der var noget der manglede. Spænding måske, eller bare det at have chancen for at lære nogle nye at kende. Hun blev  ved at kigge på ham i stilhed.

"Hun brugte mig, mine penge... for hvad? At dumpe mig foran alle mine venner" han lød lidt betuttet.

Azure så ikke på ham med medlidenhed, men med respekt og med et lille smil, han så det hurtigt, i hvert fald smilet.

"Hvad smiler du af?" sagde han vredt.

"Det flot af dig at fortælle det så ligeud, det respektere jeg dig for, og at du faktisk ikke så begik selvmord bagefter jeg var gået, det betyder du har noget styrke. Det er det jeg smiler af" sagde hun roligt.

Han virkede forundret, og lidt sur stadig, men så smilede han også.

"Tak, Azure".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...