Varulven

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Færdig
Den her historie er en skoleopgave jeg syntes der gik ret godt. Håber alle kan lide den....😃

1Likes
0Kommentarer
209Visninger
AA

3. Sandheden

Jeg begyndte at tænke på ham på lidt på andre måder, mere end venner, og det må han også have gjordt for en dag dag stod vi ude i skolegården og kyssede. Han havde de blødeste læber nogensinde, lige som jeg havde forstillet  mig dem. Vi sneg os tit ud i skoven for at mødes og det var så romantisk vær gang. Han havde engang pyntet op med lyskæder i træerne og lagt et tæppe i en skråning. Der havde vi lagt hele natten og kigget på stjerner.    En dag kunne jeg ikke holde hemligheden om at jeg viste at han var en varulv længere. Jeg fortalte ham alt og bag efter fortalte han at Stella på ingen måde kunne have gjordt det ved et uheld. Stella havde angrebet Wildnes i hans eget hus og at han aldrig havde haft hund. Jeg blev rasende. Hun havde løget om at det var en fejl, ok, men at hun havde behandlet ham som lort i 1 år det ville jeg ikke finde mig i.    Jeg kom sent hjem den aften i håb om at Stella sov. Men nej, selvfølgelig nej hun sad oppe for at vente på mig. Jeg ønskede at jeg havde kræfterne til at rive hendes og fortælle hende vilken dæmon hun var, men jeg valgte at sidste mig ned og snakke med hende. Hun blev så rasende at b ag efter kunne jeg godt se at jeg skulle have valgt at rive hendes hals ud. Hun var så vred at hun var lige ved at skifte til varulv op til flere gange og til sidst kæmpede hun ikke imod længere og skiftede. Lige der var jeg så glad for at jeg havde sagt til Wildnes at han skulle vendte udenfor og lade moteren stå tændt på bilen,vis det nu skulle gå galt. Hun for efter mig ud til bilen men jeg var overraskende hurtiger end hende, jeg smækkede så også døren i hovedet på hende tre gange. Da jeg kom ud til bilen sad Wildnes allerede bag rettet. Han kørte som en gal ud af byen og væk fra alt og ud i ingmandsland".     " Du har ret, jeg tror dig ikke" sagde agent Smith der havde sat sig ned af forbavselse. Sara trak lidt op i blusen og viste et stort ar hendes søster havde givet hende "tror du mig nu". Agent Smith nikkede og kiggede ind i et par gule øjne i Saras ansigt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...