Varulven

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Færdig
Den her historie er en skoleopgave jeg syntes der gik ret godt. Håber alle kan lide den....😃

1Likes
0Kommentarer
210Visninger
AA

1. Hvad skete der...???

Agent Smith stirede vredt på Sara da hun ikke ville fortælle hvor hendes søster var. Stella havde været væk i snart et år og agent Smith ville have sagen opklaret. "Du vil nok i tro mig, men jeg kan da godt fortælle dig det, vis du abselut vil vide det" sagde Sara iraterret af at stadig side fanget på stationen. Agent Smith smilede tilfreds og skyndte sig at sige ja. " ok det hele startede den dag min storesøster Stella og jeg gik ude i skoven og jeg lige pluslig hørte en tør pen knække og en voldsom snærer.  Vi blev stående helt stille. Det eneste jeg kunne tænke på var alle de hunde der var blevet slagtet her på det sidste. Højst sandsynligt af en kæmpe ulv. Det gjorde det ikke bedre at det var midt om natten og at min søster var fuld og ikke forstod et ord. Lige pludselig kom den springene imod os og jeg skreg så højt at jeg troede jeg havde vækket hele byen men, det havde jeg ikke for ingen kom og redede os men min søster var vågnet op af sin halv søvn og lige pludselig stod en kæmpe ulv foran mig og min søster, der skulle havde været bag mig, var væk. De blev ved med at gå rundt om hinanden ligesom et par hunde der er ved at gå op i kamp vor den ene bare venter på at den anden skal lave sit første angreb. Imens gik det lige så stile op for mig… MIN SØSTER ER EN VARULV…

I starten troede jeg ikke helt selv på det men det var enten den forklaring eller at min fulde søster var løbet væk på to sekunder og der var en anden kæmpe ulv der beskyttede mig og at det var tilfældigt at ulven svingede lidt frem og tilbage som min søster når hun er fuld. Så blev mine tanker afbrudt af to ulve der tumlede rundt på jorden lige foran mig. De snappede efter hinanden og blev ved med det i en halv time får den fremmede ulv trak sig tilbage da min søster var ældre og derfor stærkere. Før jeg viste af det var den fremmede ulv væk og min søster stod igen foran mig med rifter så store som min arm og blå mærker over det hele. Jeg løb hen til hende og hjalp hende op og gik hjem med hende. Jeg lage hende i sengen og begyndte at vaske hendes sår.

Det var ret nemt da hun besvimede på vejen hjem og derfor ikke kunne mærke noget. Hun blødte rigtig meget så jeg skulle hele tiden ned i køkkenet og hente rent vand og det var ikke særlig svært for mine forældre sov tungt men jeg må have gjort et eller andet for lige pludselig stod min mor bag mig og spurte hvad jeg skulle bruge alt det vand til. Det eneste jeg kunne komme tanke om at sige var at Stella kastede op og min mor syntes selvfølelig at det var sødt af mig. Det syntes jeg bare ikke for jeg havde lige løget for min mor og det var ikke fordi jeg ikke havde gjort det før men det var kun om hvad jeg lavede når jeg sagde at jeg var ude ved min veninde som ikke helt fandtes. Det her var jeg ikke sikker på om jeg kunne klare selv uden min mors hjælp men det var jeg nød til for jeg kunne jo ikke lige sige ”hej mor Stella er en varulv og hun er blevet skåret i mange stukker af en anden varulv” nej det kunne jeg bare ikke. Jeg havde aldrig været særlig god til at snakke med min mor om noget somhelst. Det gik hurtigt op for mig at varulve helede ekstremt hurtigt for allerede næste dag var Stella god som ny. Så jeg klarede det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...