SupperHero! Flokken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2014
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Igang
”Har du nogen sinde tænkt at de ville være fedt at have super kræfter? At det ville være fedt at kunne ”rede” verden? Nå men så må du heller læse med her for det kan jeg fortælle dig at det er det ikke!” Lucy er en af mange unge der har det muteret gen, som giver bæreren superkræfter. Men supper kræfter er ikke noget at råbe hurra over, fordi der har dem er en samfunds fare og løst inde på vad der kaldes institutter. For omkring deres 18 års fødsels dag vil de miste kontrollen over deres evner og gå fuldstændig ud af krontrold. Derfor ligges alle 18 årige super mennesker til at ”sove” på deres fødselsdag. Og snart må en gruppe venner indse at deres ældste medlem tid er ved at rene ud.

2Likes
1Kommentarer
156Visninger
AA

2. Lucy

”lucy, Lucy!” nogen ruskker i mig og jeg åbner irriteret øjne og ser på hende. ”Hvad er der veronica?” jeg gaber og ser på hende, og selvom rummet er fuldstændigt mørkt kan jeg se hende med let hed. ”jeg er bekymret for Juda” hun ser ned i gulvet jeg ved hun er bange, jeg kan lugte hendes frygt. ”det skal nok gå, han forbliver som han er” hun ser på mig med en trist mine vel vidende om at jeg lyver for hende for hun kender også en vær 18 åriges skæbne. Jeg sætter mig op og hun ligger hoved på min skulder og begynder at hulke stille. ”hvad skal vi gøre uden ham han er jo lederen, han skal vise os vejen ud her fra den han har arbejdet på så længe.” jeg kan mærke min kæbe stramme da jeg bider mine tænder sammen, de ved et ikke. De ved ikke at Juda har opgivet at finde en vej ud af instituttet. ”vi skal nok komme ud, og når vi gør visser vi helle verden at vi ikke er monstre som de er nød til at holde i bur.” jeg stryger hende over ryggen. Hun frigør sig fra mig og kravler over i hendes seng hvor jeg høre et av for helvede da hun slår lilletåend in i sengens ene ben. Jeg simler glad og kravler ned under dynen hvor jeg langsom falder i søvn væld vidne at vi må gøre noget inden det er forsendt for Juda.    

 

Døren bliver låst p og skubbet op en vagt med en strøm stav ser in på os med en blanding af frygt og had. han ser en sidste gang på os før han går vider, og jeg kan høre at døre bliver slået op og trætte mumlende stemmer fra de andre unge på instituttet. Veronica gnider sine trætte øjne og gaber. Hendes blege næsten vide hud er stort set fejlfri og hendes store dybblå øjne kikker rundt i rummet, mens hun trækker en lille pap æske ud under snegen og tager en halskæde op. ”hvorfor er det et vi er her?” hun ser fra den blå sten i vedhænget og over på mig, det er det samme spørgsmål hver dag. ”fordi vi er anderledes og anderledes skaber frygt.” jeg rejser mig og går over til skabet og trækker en af mine få hætte trøjer ud samt en løs Neder del og et par ben varmer. før jeg går om bag skærmen og skifter fra midt nattøj og over i noget mere normalt tøj. Lyden af vand der rammer porcelænet i en håndvask fylder rummet. ”Hvornår mødes vi i dag?” vande slukkes og Veronica kommer ud fra badeværelset og overtager min plads bag skærmen  og jeg går ud på badeværelset og trækker brutalt børsten gennem mit lange tykke hår. ”12:00 ved det tørre springvand” jeg forlader bade værelset og læner mig op af dørkarmen ud til gangen. ”ok, lad os håbe på en løsning” hun går forbi mig ud på gang og jeg følger efter. Ander piger slutter sig til os og snart går snakken på kryds og tværs om alt mellem himmel og jord og det er lige ved at jeg kan over bevise mig selv om at det helle ikke er så slemt. Men så bringer en emnet op som her ligget under overfladen siden i går, en af de hotte drenge på drengen gangen –sover- og så bryder en pige med kort rødt strit hår fuldstændig ned. Små krystaller falder fra hendes øjne i stedet for tårer og gulvet om kræng hende begynder at krystallisere og  en af pigerne skriger da krystallerne begynder at vokse op omkring hendes ben.  En eller anden springer op i luften og svæver over os Ander på stærke Falke vinger. En enden pige bliver til noget der mider om e menneskelig flamme mens hun flyver op i luften og smeltede krystal drypper end i hoved på en andre så hun skriger et øredøvende skrig der for alt glas i gangen til at smadres samt os andre til at holde os for ørene.  Jeg borer fingrende in hoved da mine sanser er langt beder end et normalt menneskes er skriget smertefuldt. Vand snor sig om mine ører og holder lyden ude. Jeg ser over på Veronica som er begyndt at gå vider ned af gangen. Jeg følger efter hende og springer adræt hind over noget krystal på gulvet. Før jeg små løber hende til hende mens en gruppe men i hvide beskyttelse dragter, de ligner bogstaveligtalt rider i deres dragter med hvide plader og hjælme. Forsøger at få kontrol over krystal pigen uden selv at ende som krystalliseret statuer.

 

Da vi kommer ind i kantinerne går vi op til de borde som er sat op med mad på. jeg tager noget franskbrød med kødpålæg og noget mælk samt en skål yoghurt uden noget i. Veronica fylder sin tallerken med frugt of økologisk yoghurt. Og snupper en kop med tee og nogle sukker knalder som hun stopper i lommen. Før vi går ned og sætter os ved pigernes lang bord. Hvor der er en livlig snak om alt mugligt.  Jeg skæver over til det andet bord, drengendes langbord, hvor Juda sider sammen med Azra. Han kikker op og møder mine øjne før han smiler til mig før han igen vender opmærksomheden mod de andre drenge. En af de piger som er langt ude klemmer sig ned mellem Juda og Azra, og begynder at flirte og nærmest gnide sig op af ham. En væld af vrede og jalousi skyder op gennem mig et svagt hvæs forlader mine læber. Jeg kan mærke min følelsen af at min hale svinger fra side til side og snitter gulvet mens mine kløer bores ind dybt ned i træbordet. Veronica ligger en hånd på min skulder og jeg kikker på hende mine orange katte øjne ,ser ind i hendes eller direkte igennem hende til hver en sandhed og løj hun gemmer på. Jeg ser hende oversvømme hendes gamle hjem og slipper forskrækket hendes øjne ”undskyld.” hun nusser mig på ryggen og jeg spinder. ”det er okay” hun smiler og vi spiser resten af vores morgen mad før vi går til time.  For ja selvom vi skal dø på vores 18 års fødselsdag er vi stadig tvunget til at gå i skole.

 

Klokken er 11:00, en time til friheden og selvfølge har jeg balance klasse, et af de fag hvor vi skal lære om hvordan vi kan kontrollere vores kræfter mest muligt. Og som sædvanlig starter vi det først kvarter af timen med at meditere. Hvilket er letter for nogen end andre, og jeg er an af andre. Jeg prøver virkelig at fokusere på mit åndedræt men det virker ikke mine tanker og sanser vandre og jeg begynder at lytte til hvad der sker i rummet og ude på gangen. ”lucy! Koncentrer dig lad vær med at vandre! ” vores lære eller vagt kald hende ved du vild ser surt på mig og jeg mumler irriteret. Efter et kvarterer fyldt med konstant irettesættelse bliver vi bedt om at lave yoga. Noget jeg trosalt godt kan lig at lave da jeg er smid som en kat, hvilket ikke er så underligt siden mit super gen gir mig katte kræfter.  Så vi strækker og bøjer os på forskelige måder og jeg følger hvordan min hale med let hed for mig afbalanceret. Og hvordan jeg ikke en eneste gang mister balancen, mens jeg trækker benet op så det holdes parallellet med min overkrop mens foden peger mod loftet. Da vi er færdig med klassen har vi 10 minutter til at gå i bad og gøre os klar til at forlade skole bygningen. Jep vi har kun klaser til klokken 12, da rådet ikke vil spille flere penge på os. Så et bad var hvis også ved jeg lige trængte til, for selvom jeg mulig hvis mider om en kat her jeg intet imod vand, måske fordi min supergen har gjort så jeg er Jaguar person med plettede katte øre og hale.  Efter badet klæder jeg mig på i mit normale tøj da vi i balance klasen all har en tøj på for ikke at blive for forskellige. Og skyder jeg mig ud til det tørrer spring vand som enlig barer er et springvand uden vand.

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

undskylder for stave fejl i teksten :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...