Illusions

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2014
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Igang
[Dedikeret Bog - 1] far sagde altid jeg skulle vågne op fra drømmene, og komme ind i virkeligheden. i stedet for kom virkeligheden ind i drømmene. ☼☼☼☼☼ dedikeret til: celi1343 (på et andet website) cover af: mig ☺ denne bog er også udgivet på wattpad, så hvis du hellere vil læse der, så find den under samme brygernavn som på movellas.

0Likes
0Kommentarer
169Visninger
AA

3. Kapite 2 // Moon

Sang til kapitlet -

Endlessly af The Cab.

 

 

Da jeg gik op mod trappen, og hen for at åbne døren, stod der virkelig mange og kiggede på mig; som hvis jeg havde 'NY' skrevet i panden. Selv cheerleaderne stoppede deres fnisen, og kiggede på mig, mens de hviskede ting, jeg ikke kunne høre. Nogle snobber stod med deres gadeluder-agtige kjoler på, og tyggede på deres tyggegummier, mens deres øjne var store.

 

Jeg vidste endnu ikke om det var fordi jeg var så afskyelig at kigge på, fordi jeg var totalt fræk. -Okay nej. Måske var mine mærker tydeligere end jeg troede. Lige nu ved jeg intet, udover jeg skal tilbage på hospitalet i aften. Bare lige for nogle x ray-prøver og sådan, ikke noget specielt. Efter bilulykken føles alt så underligt og tomt. Jeg føler lyst til at græde hele tiden, og har ikke talt meget siden da. Det er jo kun en måned siden. Jeg kan dårligt forstå det. Det er som om jeg ved det er sandt, og jeg ved jeg aldrig vil se dem igen, men jeg vil bare ikke acceptere det.

 

Den sidste gang jeg så manden som reddede mig, var på hospitalet, for en uge siden. Jeg blev bange for ham, da jeg var klar over han ikke var helt normal. Han virkede meget anderledes, fordi da jeg prøvede at skrige om hjælp, kunne jeg ikke få nogle lyd ud, og ingen andre så ham.

 

Jeg sank klumpen i min hals, før jeg skubbede døren op til skolen. Yep - jeg sidder fast i MG-verdenen. Når jeg tænker på England, tænker jeg ikke amerikanske skolepiger, men højt uddannede unge piger, men her så det ud som om der bare var det amerikanske tema. Pigerne havde de korteste nederdele på; ligesom udenfor. Det var ret klamt, men lad dem nu bare.

 

Jeg fiskede så hurtigt som jeg nu kunne med en brækket arm, papiret op ad min taske, og kiggede ned på det. Jeg skulle først op på kontoret, for at få mine ting, så skulle én vise mig rundt, og så skulle jeg skrive hvilke fag jeg ville tage, som ekstra timerne. Det lyder da okay. En klokken slog alarm og folk begyndte at gå og løbe rundt. Det var som en trafikprop i New York. Jeg savner det meget i Dallas, men hvis jeg stadig var der, ville det betyde jeg skulle bo hos, Dolley, og der ville det minde for meget om familien. Jeg kunne se jeg skulle den anden vej, hvis jeg først skulle op til kontoret, så jeg vendte mig om. Mine øjne lå på papirets tekst, og læste det hele igennem, mens jeg gik, men uheldigvis gik jeg ind i en.

 

En høj muskuløs dreng stod foran mig, og nogle andre sportsnarkomaner var ved hans side og bag ham. Hvorfor undrer det her mig ikke?

 

''Se dig for!'' Snerrede han. Jeg sukkede, da det lige så godt kunne have været ham, der var gået ind i mig. Jeg rystede tankerne af mig og gik videre, men han skubbede mig ind i skabene, hvilket fik de andre til at grine. ''Er der noget du vil sige til mig?'' Jeg ville meget gerne sige, at han bruger for meget deodorant og at han ligne en ged med håret, men jeg lod hans fejl ligge.

 

''Nej, det fint,'' svarede jeg enkelt, og og skulle til at gå, men da hans arm blokerrede vejen væk fra dem, kunne jeg jo ikke rigtigt komme nogle steder.

 

''Hvem er du overhovedet?''

 

Dit værste mareridt!

 

''Jeg er Celine, og hvis ikke du har noget mod det, så vil jeg helst ikke komme for sent, så flyt dig så kødbolle,''prøvede jeg og flyttede hans arm, og gik udenom dem. Da jeg gik ned ad de nærmeste gang, kunne jeg se ud ad øjenkrogen at han var lidt fornærmet, mens de andre puffede til ham og grinte, da han lige var blevet afslået af en pige.

 

Celine et - Sportsnarkomanerne nul, hahh!

 

Jeg fandt kontoret, hvor flere forskellige stemmer kom fra. En dreng gik ud der fra, mens hans øjne var rettet mod jorden. Det hår der ikke var gemt væk fra hans mørke grønne beanie, var brunt, hans øjne var en pæn brun farve og hans stil var nu heller ikke værst. Han havde et par jeans på, en grå tee shirt og til sidst, nogle slidte vans. Han var faktisk meget køn. Hans kind var lidt rød, og en ispose var presset op omkring hans kæbe.

 

''Ka' jeg hjælpe dig med noget, min kære?'' En skinger afbrød min stirren efter den kønne ispose-fyr.

 

Jeg kiggede hurtigt væk, og en dame stod nu ved skranken jeg stod på siden af, og ventede på mig svar. ''Oh, ja! Jeg er Celine Zona Moon og ny her, men jeg ved ikke hvor jeg skal være, kan du hjælpe mig?''

 

''Selfølgelig, øjeblik.'' Jeg nikkede, da hun gik tilbage til computeren. Et par klik lød og en nogle lyden af nogle printerpatroner, kom fra inde ved siden af. Hun hentede nogle papirer og gav dem så til mig. Hun forklarede hvor jeg skulle hen, hvor mit skab var, og sagde fortalte at hun havde indstillet skabet tidligere på morgenen, sådan så jeg selv kunne skrive en kode ind. Jeg nikkede og takkede efter hendes lange forklaring. Jeg skulle til at gå ud, men hendes stemme afbrød mig, ''Dine første timer starter klokken otte-tredve. Oh, og velkommen til Rydell High!''

 

Mere som i, ''velkommen til Helvede!''

 

》》》》

 

hvad synes I indtil videre? ☺

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...