Violet Blue

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2014
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Igang
" Og jeg var alene igen. Alene i et stort tomt hus med en lysekrone der kunne give mad til 50 afrikanske familier, hvor Rosie lever i en fantasi verden og jeg lever i den deprimerende virkelighed, hvor jeg er ikke eksisterende og alene." dette er bare et lille indblik i Violets liv.

2Likes
1Kommentarer
126Visninger
AA

2. Fedt ikke?

~~” Violet Blue, er du klar? ” 
” Hvor er din søster? ”
” kan du da ikke finde ud af noget? ”

Det er de eneste ting min mor har sagt til mig hele dagen
” violet gør dit, violet gør dat” jeg mener seriøst? Du har ikke fået børn for at de så skal passe dit andet barn, hvis det overhovedet giver mening.
Jeg gik ned af den lange tomme gang i vores alt for store tomme hus, og gik målrettet hen til Rosies værelse. Lige meget hvor langtid jeg har boet her synes jeg stadig at gangen føltes uendelig lang, jeg stoppede ved døren lige ved siden af fars og mors værelse og bankede på, på den måde kun jeg gør.
3 slag senere og jeg hørte en lille lys pige stemme bag døren sige ” kom ind prinsesse violet”. Jeg er ikke rigtigt prinsesse, men min søster vil rigtig gerne være det, og hvordan siger du til en 4 årig at hun højst sandsynlig ikke får sin drøm til at gå i opfyldelse? Nemlig, det gør man slet ikke.  Jeg rullede øjnene hurtigt, og åbnede døren langsomt. På gulvet sad Rosie hendes lyserøde tyl kjole var spredt lige så fint rundt om hende som når en blomst springer ud om foråret, hendes hår hang ned over ansigtet, mens hendes små hænder prøvede at sætte perlerne på snoren efter en bestemt række følge. Jeg kunne ikke lade være med bare stå og kigge på hende, hun var sikkert den smukkeste 4 årig jeg nogensinde har set, sikkert også den klogeste. ”Rosie, mor siger du skal neden under gæsterne kommer snart” hun kiggede op på mig hurtigt, med sine store blå øjne, og så ned igen, for at putte den sidste perle på snoren inden hun hoppede op hurtigt og løb hen til mig ” er du sød at lukke den her? ” spurgte hun og lavede de der søde hunde øjne, som kun hun kunne. Jeg lukkede den og gav hende den i hånden igen, hendes ansigt lyste op og hun løb hen til sit smykkeskrin og lage den ligeså fint i. hun løb hen over gulvet, på hendes lyserøde værelse i hendes endnu mere lyserøde sko, og tog zebra, zebra er en katte bamse, yep, du hørte rigtigt, en kat, en lille sød grå killing med sorte striber, hun havde haft den siden hun blev født, og har ikke lagt den fra sig siden, hun ville rigtig gerne have en virkelig kat, for det er hendes yndlings dyr i hele den store verden, som hun plejer at sige, men mor siger hun er allergisk, hvilket er løgn. Jeg ved godt hun bare siger det fordi hun ikke vil have en kat og da slet ikke en killing, min mor er ikke rigtigt et dyre menneske, eller rettere sagt, hun er ikke til levende dy, men hvis det var en fin lille pels fra et eller andet truet dyr, jamen så ville det jo straks være noget andet. Hun tog zebra op og løb hen til mig og tog mig i hånden. ” Kom så prinsesse violet, vi har en kongelig aftale ” nah, der er ikke noget kongeligt over en flok falske gamle mennesker der sidder rundt om et bord drikker og fortæller sladder om hinandens bedste venner, en flok upper town bitches, med for meget fritid der nasser på deres mænds penge. Tænke jeg men sagde ikke noget, der er ingen grund til at jeg ødelægger hendes perfekte lille fantasi verden med min deprimerende virkelighed. Rosie gik hen til elevatoren, yup thats right, vi har en fucking elevator i vores alt for store tomme hus, hvor Rosie lever i sin fantasi verden og hvor jeg lever i den deprimerende virkelighed. Elevatoren var ret stor, jeg har aldrig forstået idéen i at have sådan en stor elevator. Men på den anden side, alt er stort i det her hus, fordi som mor siger ” når man alligevel har pengene til det, hvorfor så ikke bare køre det hele vejen? ” og derfor er alt i vores hus ’kørt hele vejen’. Stort og overdrevet, Stort overdrevet og tomt. Da vi kom ned til den sidste etage hvor balsalen er. Ja, du hørte rigtigt balsalen... too much, i know. Jeg Kiggede mig hurtigt en sidste gang i spejlet, der var inde i elevatoren, for at rette min lilla kjole ud, min make-up sad som mors make-up artist lavede det tidligere, og mit hår var krøllet til perfektion, eller så perfekt mit hår nu kan blive, alt skulle jo være perfekt til når mors og fars ”venner” kom over, alt skulle være perfekt men det var det langt fra. Vi stig ud, og der var folk over alt de gik rundt som hvis jorden var varm og den eneste måde de kunne holde deres fødder kolde på var hvis de gik rundt, lidt ligesom hvis du går med bare fødder på asfalten, om sommeren hvor solen bare har varmet det op, hvilket jeg kun har gjort to gange i mit liv fordi mor ikke ville have jeg skulle få beskidte fødder. Rosie var ikke længere ved min side og jeg følte mig pludselig ikke så tryk længere, jeg følte mig ikke tryk i mit eget hjem... fedt ikke?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...