Fake, Love and Hate ™

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2014
  • Opdateret: 10 feb. 2015
  • Status: Igang
Allison har fået hovedrollen til den største kærlighedsfilm i verdenshistorien. Det hun ikke ved er, at ''han'' skal spille hendes store kærlighed. Efter hendes brutale fortid med ham, ville hun så ku' klare at spille forelsket i ham ? Læs med i Fake, Love and Hate. Trailer følger med lavet af Abbie. ;) © 2014 All rights reserved. This book or any portion thereof may not be reproduced or used in any manner whatsoever without the express written permission of the author.

107Likes
78Kommentarer
16525Visninger
AA

7. Kapitel ∞ 6

 

 

 

 

∞ Trapped in the lovestory ∞

 

Da Harry havde slæbt mig helt hen til lokale 1., hvor rollerne for Eva og Adam skulle øve, fik jeg gnedet mine håndled, hvor jeg ømmede mig lidt. Hold da fast han var stadig så stærk, som jeg huskede ham. ''Hvad fanden i helvede har du gang i ?!'' Råbte jeg, da jeg var færdig med at ømme mig. 

 

Han stod bare og stirrede på mig, mens han stod direkte foran døren ud til gangen. ''Hvem var den fyr...'' Svarede han koldt, hvor hans ansigt så ud til at være fyldt af vrede. Jeg blev lidt bange, da jeg kiggede mig hurtigt om i rummet. Ingen udgang andet end den dør, som Harry tilfældigvis stod foran. Og efter de ting som var sket i vores fortid, som nemt kunne gentages, fik jeg angst. Angst for at komme ud. Især da frygten for, hvad han nu kunne gøre mod mig kom i mine tanker. Endu mere da ingen andre var i lokalet. 

 

''Hvem. Var. Han !?'' Råbte Harry, denne gang med mere kaft på, hvor man kunne se en blodåre på hans hals, som dunkede, dunkede og dunkede. Jeg sank en klump efter han var færdig og tog langsomme skridt hen imod mig. Jeg kneb mine øjne sammen, da han stod helt tæt op ad mig, hvor jeg kunne mærke hans åndedræt mod min hud. 

 

Han lænede sig helt ind mod mig, hvor jeg stod presset op af et aflangt bord. Jeg kneb øjnene sammen så meget jeg nu end kunne, da jeg ikke ville se. Jeg ville væk. Jeg fik en kuldegysning, som om noget koldt løb ned ad min ryk. Jeg kunne mærke, at Harry havde placeret sine store hænder på mine hofter og holdte mig på plads. Hans krøller som strøg sig fra min hals, da han begyndte at kysse fra min hals og længere op. Som små sommerfugle kys med bedrageri... 

 

Jeg mærkede at han tog afstand, lige da jeg mærkede en varm tåre løbe langsomt ned fra min kind og landede på gulvet. Han fjernede sine hænder øjeblikkeligt. Kiggede ned i jorden, fra da jeg åbnede mine øjne. Frygt... Forvirring, som lagde sig tæt i luften i lokalet. 

 

''Undskyld.'' Kom det hurtigt fra Harry næsten i en hvisken. Han så skrækslagen ud. Som om han lige havde slået sin mest kære ihjel. Intet kunne stoppe mig fra, at skimme hans frygtskærende øjne. Han gik stille baglæns, hvor han med et 'sæt' kiggede mig ind i øjnene. Dybt. 

 

''Undskyld.'' Gentog han. ''Undskyld.'' Sagde han og havde ryggen mod døren til gangen. Han gentog undskyld et par gange, hurtigere og hurtigere. Inden jeg kom til mig selv og havde tørret tårerne af mine kinder, var han væk. Ingen steder at få øje på. Helt ude af syne. Hvor end han var gået hen, ville jeg ikke vide det. 

 

Jeg sukkede for mig selv, inden jeg kunne slappe lidt af igen. Jeg skulle have scenen, som lige var sket ind i hovedet. Det var svært. Jeg rystede som en syg. Jeg prøvede at få kontrol over min krop ! Intet hjalp. Jeg tog mig selv til hovedet og blinkede et par hurtige gange. 

 

Jeg sank stille ned i mine knæ, ligetil jeg mærkede gulvet under mig. Jeg hørte min hurtige vejrtrækning. Mærkede mit hjerte banke hårdt mod min brystkasse. Sveden som løb ned af min pande. Alt blev sløret. Jeg fik et anfald. Et anfald jeg har haft før, undsluppet, men tilbagekommende efter 'ham'. 

 

Mine øjne skød sammen. Jeg hørte noget i baggrunden. En dør gå op. Hurtige fodtrin. Muskuløse arme tage sig om mig. Jeg lå slap i armene. Prøvede at se hvem det var. ''Allison jeg er hos dig.'' Hørte jeg, som rungede sløret i mine ører. ''Undskyld...Jeg forlader dig aldrig igen.'' Var det sidste jeg hørte, inden mine øjne fik kraft nok til at åbne helt. 

 

Harry ? Det kunne da ikke... eller, jov det var ham. Han var lige gået ud ? Lige kommet ind ? Jeg blev overbelastet. Mine anfald, som jeg aldrig troede ville komme tilbage. Min læge fortalte mig ellers de var ovre, den gang. 

 

Han sad med mig i armene og strøg mig, med hans hånd hen over min pande. Satte mit hår om bag øret. Strøg min kind. Han hvilede sit hovede ovenpå mit. Jeg mærkede hans hjerte banke mod min ryg. Hans dybe og langsomme vejrtrækning. Det var som om, at hans hjerte var faldet til ro i hans påsatte stilling med mig. Jeg havde ikke kraft nok til at flytte mig, så jeg blev liggende. 

 

Jeg kan ikke huske så langt tilbage, men han har haft mig i denne stilling før. Alle de gode minder fra 'os' kom frem. Jeg kan huske den nat, hvor vores læber mødtes for første gang. Hans søde små krøller, som sad helt perfekt. Hans så uimodståelige smil, som fik mig til at blomstre. Hans charme, generthed, de røde kinder han havde. 

 

-------

 

Det var en helt almindelig aften i 7.kl. Jeg havde lige spist aftensmad, hvor det så ringede på døren. Jeg gik ud og åbnede den, hvor jeg så Harry. Han stod i hans klassiske sorte t-shirt og jeans. Varmen steg mig til hovedet. Jeg kiggede rødmende ned i gulvet. 

 

På det tidspunk var det cirka 6 uger efter Harry startede i klassen. Jeg havde haft et godt øje til ham. Vi havde drillet hinanden for sjov. Praktisktalt kunne jeg ikke lade ham være. Det var som om, at han tiltrak mig. Han var den første og eneste, som havde fået mig til at føle følelsen af forelskelse. At føle jeg ville dø for ham. Gøre alt hvad der ville stå i min magt, for at intet skulle ske ham. 

 

Men der stod han med rødblusende kinder og et kært smil på læben. Han rakte sin hånd frem til mig og spurgte, '' Ali vil med mig hen til engen ?'' Jeg rakte ham min hånd, mens jeg både bed mig i læben og nikkede af glæde. Der tog vi så ned på engen. Han havde haft et tæppe med, som vi begge lå på. Vi så på stjerner sammen. 

 

Det var en helt klar himmel, hvor stjernerne sprædte sig strålende ud over himmelbuen. Jeg lå og krøb ind i hans arme, som han havde om mig. ''Hvor er det smukt.'' Gispede jeg, mens jeg skuede den mørkeblå himmel med de så gud'e smukke stjerner. 

 

Harry flyttede sit blik hen på mig. Han sendte mig et smil, inden han sagde, ''Intet er smukkere end dig.'' Jeg kunne huske mit hjerte som fløj afsted. Som om jeg svævede på en lyserød sky oppe i himlen. Vinden strøg stille hen over os, som en lille brise. Der mærkede jeg Harry pressede mig mere ind til sig, hvor jeg fik varmen. 

 

Jeg følte mig tryk. Mere tryk end jeg nogensinde havde følt mig. ''Ali ?'' Sagde Harry. Jeg fik en god følelse i maven, da han sagde mit navn. Sådan havde det altid været, eller sådan cirka. ''Mmhmm ?'' Mumlede jeg og kiggede gådefuldt op på ham. 

 

Han lå med sine skinnende grønne øjne og kiggede på mig. Studerede mit ansigt, hår, kinder, næse, øjne og mund... 

Han tog langsomt sit hovede tættere på mig. Jeg kunne huske følelserne og tankerne jeg havde. Men det var som om, at alt andet gik i stå, lige i det øjeblik vores læber mødtes. Fyrværkeri i luften, sommerfuglene i maven, kærligheden overfor ham. 

 

Alt var perfekt. Jeg manglede intet i livet, intet. Den eneste jeg havde brug for var Harry... 

 

 

-------

 

 

Dengang var mit paradis. Alt i min omgangskreds var perfekt. Vi var meget unge. Men jeg følte kærlighed overfor ham. Dog vidste jeg ikke, hvad kærlighed var for noget, men jeg troede, at jeg vidste det. Som man kunne sige, unge og dumme. Jeg gav jo alt af mig til ham. Jeg gav mig selv til ham. Ingen andre kunne komme imellem os. Men at han så ændrede sig, var en overraskelse. Ikke en af de gode overraskelser. En som gjorde mig skrækslagen for ham. Som om han var blevet til et monster. Jeg vidste stadig ikke hvorfor, hvordan eller hvornår han havde ændret sig sådan. Den søde, charmerende, elsklige Harry var væk.  

 

 

 

*Davs* 

Så kom der endelig et kapitel efter en irriterende uge for mig. 

Da min Macbook gik i stå for noget tid siden, kunne jeg ikke bruge den. 

Men da den nu var kommet hjem fra opperration, kunne jeg skrive igen. 

Håber kapitlet var ventetiden vær. 

Og hvad tror i Harry's fejl i fortiden består af, hvordan kunne han bare skifte fra at være den søde Harry, til den som skræmte livet af Allison. 

OG SÅ VIL JEG LIGE SIGE TAK !!!!

TAK FOR DE 101 LIKES ! OG SÅ MANGE FAV'S ! <3

JEG ELSKER JER :D <3 

 

-1D.Specials <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...