Fake, Love and Hate ™

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2014
  • Opdateret: 10 feb. 2015
  • Status: Igang
Allison har fået hovedrollen til den største kærlighedsfilm i verdenshistorien. Det hun ikke ved er, at ''han'' skal spille hendes store kærlighed. Efter hendes brutale fortid med ham, ville hun så ku' klare at spille forelsket i ham ? Læs med i Fake, Love and Hate. Trailer følger med lavet af Abbie. ;) © 2014 All rights reserved. This book or any portion thereof may not be reproduced or used in any manner whatsoever without the express written permission of the author.

107Likes
78Kommentarer
16569Visninger
AA

6. Kapitel ∞ 5

 

 

 

∞ Think again ∞ 

 

Det var onsdag, og jeg var lige trådt ind i studiet, der hvor filmen skulle indspilles. Det var i dag, at jeg skulle møde alle mine co-stars, og gud hvor var det spændende ! Så meget, at jeg faktisk havde summerfugle i maven. Også som hovedrollen, følte jeg et større pres på mig. 

 

''Hej og velkommen !'' Sagde en mand, som gik ind midt i rummet, for at alle kunne se ham. ''I dag er en dag, hvor i alle skal møde hinanden, snakke, øve og måske enda også starte med at indspille !'' Sagde han, mens han rakte armene ud til hver sin side. Han smilte over hele ansigtet, mens han kiggede ud på hver og en. 

 

''Som en af de første ting, ville jeg gerne præsentere hovedet bag selve filmens historie, og som også skal spille Eva's kærlighed, Adam... Tag godt imod Harry Styles !!!'' Råbte han, mens alle begyndte at klappe. Jeg klappede endda selv med, for nu ville jeg kunne se min co-star, Adam. Ham som jeg skulle tilbringe så lang tid med på sættet. 

 

Da jeg så en høj skikkelse med krøllet hår træde frem, gik jeg helt i stå. Kunne det ? nej. Det måtte det bare ikke ! Da han var kommet hen til manden som introdukserede ham, fik jeg et bedre syn. Det var ham. Ham som fyldte mine mareridt, ham som ødelagde mig, ham som ødelagde min fortid... 

 

Mit hjerte gik endda helt i stå, lige i det øjeblik, hvor hans øjne fandt frem til mine. Jeg stod helt frosset. Et koldt gys løb ned af min ryg. Mine hår på armene rejste sig af skræk, for den fortid vi havde sammen, og den fortid som bragte mange minder frem. Dog kun de dårlige minder. Alle de gode... ja de var forlængst væk. 

 

Jeg var fokuseret. Kun på ham. Jeg prøvede at læse ham, men kunne ikke. Han havde 'kun' sit blik på mig, som om han vidste jeg ville være her. Jeg følte mig utilpas, mere da han lavede elevator-blikket på mig. Som om hans øjne, smed alt tøjet af mig. Endu et gys ramte mig også i den grad, da vores blikke blev afbrudt af en mand, som heldigvis gik ind foran Harry. 

 

Gud.... Tænkte jeg, lige da jeg havde fået mit blik væk fra ham og kiggede fortvivlet ned i gulvet. Hvad skulle jeg gøre. Hvad kunne jeg gøre ? Jeg måtte have noget frisk luft, det burde jeg. Mens jeg havde kurs mod udgangen, for at fokusere og få ilt til hjernen, gik der et 'sæt' i mig, lige da der blev placeret en iskold hånd på min skulder. 

 

Jeg gispede og vendte mig stille om. Jeg sank et klump, da mine øjne stødte på et par emerald grønne øjne. Det var ham. ''Hvor skal du hen ? Vil du ikke snakke med mig ?'' Spurgte hans hæse mørke stemme, som kom ud som en hvisken. 

 

''J-jeg... ehhmm.'' Stammede jeg, mens jeg prøvede at få magt over mine øjne igen, som ellers var limet til hans. Jeg kunne mærke mine øjne blive fugtige og varmen stige til mine kinder. Mit syn blev sløret af mine tårer. Alle tankerne om hvad han havde gjordt, kom og slog mig i baghovedet.  Følelserne som gjorde mig svag, og svækkede min krop. 

 

''Shhh.... Ik græd.'' Sagde han, hvor han placerede hans hånd på min overarm, da han opdagede tårerne i mine øjne. Dér' fik jeg anstrengt mine følelser og følte mig virkelig utilpas. ''Du skal ikke.... du skal ikke røre mig !'' Fik jeg sagt, i det øjeblik den første tåre løb ned fra min kind. 

 

Jeg puffede hans hånd væk fra mig, og begyndte at gå baglæns. Ikke fordi jeg var bange, vi var jo omringet af mennesker... men frygten. Frygten skræmte mig... den kunne ikke slippe væk. Den var holdt helt fast til mit sind, og mine tanker om ham, og hans frygtelige handlinger i fortiden. 

 

''Allison...'' Sagde han og sukkede, mens han øjne sank af en slags tristhed. Som om han virkede trist, pga min handling og reaktion. Noget var mystisk, men jeg kunne ikke sætte en finger på det. For alle andre i det store rum, havde alt for travlt med at snakke, sludre og planlægge. 

 

Jeg kiggede på hans ansigt, i håb om at kunne læse ham. Men den dreng er sku' virkelig ulæselig. Hvad mon han tænkte på ? Hvad mon han havde tænkt sig at gøre, når vi muligvis er alene? Disse tanker ruinerede mig langsomt. Frygten og angsten kom frem. Frygten for at fejlene i fortiden ville gentage sig. Angsten for at komme væk. Væk fra ham, og det han kunne finde på. Frygten for at skade sig igen, for at blive såret.

 

''Må jeg bede om alle folks opmærksomhed, tak ?!'' Skrålede den samme mand som præsenterede os for Harry, og bød os velkommen. Harry sukkede, inden han gik forbi mig med et hoved sænket mod gulvet. Jeg stod frossen. På nogle måder turde jeg ikke kigge tilbage. For Harry, var farlig. Meget farlig. 

 

Efter de ting han gjorde mod mig, og de ting som kom i følge, var grusomme. Ingen ville kunne forestille sig, at være i min situation, da det skete. Jeg vendte mit hoved, så jeg kunne se, hvor end Harry skulle hen. Han gik ud af sættet ? Inden jeg nåede at tænke mere over det, blev mine tanker afbrudt af ham der manden. 

 

''Som en af de første ting, ville vi gerne have at alle skal øve på manus'et ! Det vil sige at, Eva og Adam skal øve i lokale 1. mens birollerne skal fordeles i lokalerne 3., 4., 5., 6., 7., 8. og 9. Vores filmhold vil sætte kamerare op, og stille ting klar til første scene, mens makeup og stylelisterne vil få lokale 2. Hvor makeuppen og alt tøj til filmen er lagret. Så er det ellers bare at komme ud i de forskellige lokaler !'' Afsluttede manden, hvor alle derefter begyndte at gå rundt og finde vej til deres lokaler. 

 

Jeg havde helt glemt, hvad manden sagde i starten, om hvor jeg skulle hen. Så jeg stod helt forvirret midt i sættet, der hvor Harry forlod mig. ''Skal du have hjælp ?'' Spurgte en ung mand på min alder, som havde brunt hår og charmerende brune hundeøjne, med en blød og imødekommende stemme. 

 

''Det ville være dejligt.'' Sagde jeg, hvor han så fik et afslappet og sødt smil på læberne. ''Ser du... Jeg kan ikke huske, hvor jeg skulle gå hen, eller hvad jeg overhovedet skulle.'' Sagde jeg og fik røde kinder af både generthed og ydmygelse. Da jeg nu syntes, at det var en smule pinligt for mig. 

 

''Du skal spille Eva, ikke ?'' Spurgte han og trådte et skridt tættere på mig. Jeg begyndte at bliver nervøs, begyndte at ryste. Stregfede panik i mig. Hvad ville han ? Spekulerede jeg over, da jeg aldrig havde mødt den dreng før. Jeg indså, at jeg ikke havde svaret hans spørgsmål, at jeg bare stod og stirrede på ham. Så jeg skyndte mig at nikke. 

 

Han begyndte at små grine, mens han kiggede, rystende på hovedet, ned i jorden. Det så o.k. sødt ud, hvor jeg tøede lidt op igen. Spekulationerne faldt til ro igen. Han var fredelig. Han gjorde ikke noget. Og ville det muligvis ikke. Det var bare mig, som evig og altid er naiv. 

 

''Eva, skal ned til lokale 1.'' Sagde han og kiggede op igen med et smil. ''Tak ! sagde jeg og skulle til at vende mig om, da jeg allerede vidste, hvor lokale 1. var. Den havde jeg set, da jeg var på vej ind til sættet. Og jeg havde en SUPER stedsands alligevel, så intet kunne gå galt der. 

 

Han greb fat i min arm og  vendte mig om, så jeg ikke kunne undgå at kigge ham i øjnene. ''Må jeg spørge om dit navn ?'' Spurgte han, hvor jeg begyndte at mærke hans puls mod min arm. ''Allison.'' Sagde jeg direkte og havde ingen ansigtsudtryk, da jeg ikke vidste, hvor end dette ville føre hen. 

 

''Jeg hedder Liam, rart at møde dig.'' Sagde han smilende og rakte sin hånd frem til et håndtryk. Imens jeg rakte min hånd ud til Liam's, blev jeg næsten reven væk fra ham. Jeg så straks, hvem som stoppede vores håndtryk. ''Hvem er du ?'' Sagde Harry, som kom helt tæt på Liam, hvor jeg havde Harry's ryk lige i snotten. 

 

''Hvem, er du så ?'' Spurgte Liam igen. Harry gik derefter tættere og tættere på Liam. ''Du skal ikke gå nær hende igen forstået ?'' Sagde Harry bestemt, hvor jeg stod blank. Hvad fanden i helvede skete der ? Jeg var helt væk. Hvad mente Harry med det ? Jeg var det man også kunne kalde 'lost'. 

 

''Harry...stop.'' Sagde jeg, da jeg var kommet til mig selv igen. Liam stod stadig helt uforstående og gloede frem og tilbage fra mig, til Harry. ''Er i to sammen ?'' Kom det fra Liam, mens han løftede det ene øjenbryn. ''Mig og den båtnakke her er i hvert fald IKKE sammen !'' Halv råbte jeg, hvor vreden begyndte at stige mig til hovedet. 

 

Liam stod stadig og stirrede uforståeligt, helt i forvirring. ''Ali, kom med mig... NU.'' Befalede Harry, hvor han efter hev mig væk fra Liam, som stod helt efterladt med folk vrimlende om sig. Jeg prøvede at gøre modstand, men mislykkedes. ''Giv... SLIP !'' Grumlede jeg, mens jeg fumlede med at få hans beskidte hånd væk fra mig.....

 

 

*SORRY!*

Hej !!!! 

Jeg undskylder mange gange for, at jeg ikke har opdateret !

Men jeg blev syg tirsdag aften og var syg til igår. 

Så jeg havde først mulighed for at skrive idag. 

Men tilgengæld er den muligvis lidt længere, og måske mere spænende end de andre kapitler ;)

Men jeg håber i kan tilgive mig !!!

OG, håber i kunne lide kapitlet self. 

Skriv gerne i kommentar, hvis du har spørgsmål eller lign. 

Ellers hvis du finder historien spænende eller interesant, så *må* du gerne like og fav ;P

- 1D.Specials <3 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...