Hjertet vil have hvad det vil have

Brooklyn (17) flyttede tilbage til Irland fra New York, hun var nervøs men mødte hendes gamle fjende og endte med at blive rigtig tæt med ham.

14Likes
20Kommentarer
688Visninger
AA

8. Kapitel 8.

Onsdag: 

Jeg vågnede næste morgen kl. 6, jeg havde faktisk ikke engang sat mit vækkeur men siden jeg faldt så tideligt i søvn igår må jeg have vågnet af det. 

Jeg gik nedenunder og der sad mine forældre sammen med Maura? "uhmm... Hej" sagde jeg forvirret, min mor rejste sig hurtigt og løb hen til mig "lille skat, kom lige og sit dig ned" sagde min mor, jeg gik med hende og satte mig ved siden af Maura "hej" sagde jeg og smilte til hende, hun smilte skævt "Brooklyn, Niall er på hospitalet" sagde hun til mig, jeg kiggede chokeret på hende "hva-hvad er der sket?" spurgte jeg hende, "han prøvede at begå selvmord igår" jeg kiggede på hende og mine tåre begyndte at trille, "fuck.. det her er min skyld" sagde jeg og kiggede ned i bordet "hvordan?" spurgte min mor "um... Niall og jeg slog op igår" sagde jeg derefter, de kiggede på mig og troede jeg lavede sjov med dem "Harry og jeg stod og ventede på ham, da Harry skulle tisse, så han gik ind på toilettet. Der gik ikke mere end 10 sekunder før han var ude igen, han rev fat i mig rev mig ned af gangen, jeg kiggede tilbage og så Niall komme ud af badeværelset med Brianna i hånden, jeg kiggede på Harry og spurgte hvad der foregik, Niall og Brianna havde stået og kysset inde på badeværelset, jeg løb op til ham og gav ham en lussing og slog op med ham, han sagde han ville forklare men jeg ville ikke lade ham forklare så jeg slog ham igen og gik med Harry ud af skolen, vi gik her hjem og han tog Naya og Ella med hjem til ham, for jeg ville gerne være alene, Niall ringede til mig og jeg sagde jeg ikke gad snakke med ham, jeg fik derefter en besked men jeg ville stadig ikke snakke med ham. Han må have gjort det da jeg ikke har svaret ham, jeg ved jeg fik en sms igår men jeg svarede ikke" sagde jeg mens jeg græd, jeg elsker jo stadigvæk Niall, men han sårede mig så groft at det er svært at stole på ham "har du din mobil?" spurgte min mor, jeg nikkede tog den ud af mine bukser, jeg så 4 ubesvarede opkald fra Niall og 3 fra Harry, der var 20 ubesvaret beskeder fra Niall og 10 fra Harry, "umm... Jeg har 4 ubesvaret opkald fra ham og 20 beskeder" sagde jeg stille, "jeg faldt i søvn, så jeg har ikke kunne se hvad han har skrevet" sagde jeg og græd voldsomt nu "hvad siger du til vi tager ud på hospitalet til ham?" spurgte Maura mig, jeg nikkede og gik ovenpå

Jeg tog mine sorte Dr.Denim bukser på, og Niall's store sweater, samt mine sorte støvler.

jeg gik nedenunder og gik hen til Maura "okay, skal vi køre?" spurgte jeg hende, hun nikkede og vi gik ud.

Vi sad i bilen med tåre i øjnene begge to "Brooklyn? Tror du at du kan tilgive ham?" spurgte Maura, jeg kiggede på hende "jeg ved det ikke, han sårede mig rigtig meget" sagde jeg og kiggede derefter ned i mit skød "jeg forstår dig godt, men vil du ikke nok prøve, i det mindste lad ham forklare?" spurgte hun igen "jo, jeg vil lade ham forklare, jeg elsker ham jo af hele mit hjerte stadigvæk" sagde jeg "er han vågen?" tilføjede jeg spørgende "nej, han tog en masse piller, så han ligger i koma, men lægerne sagde at der var sandsynlighed for at han ikke klare den" sagde hun, jeg nikkede og begyndte at græde, jeg kan jo ikke leve uden Niall, ja han dummede sig men det gør alle. 

Vi nåede til hospitalet, jeg skyndte mig ud af bilen og løb ind i receptionen "Niall Horan" sagde jeg til lægen "er du familie?" spurgte hun "jeg er hans kæreste" sagde jeg, hun nikkede "okay, rum 34 sal 2" sagde hun, jeg løb hen til elevatoren og gik ind i den. "DING" sagde det, jeg gik ud og løb ned til rum 34, Harry, Zayn, Liam, Louis, Perrie, Sophia, Naya, Ella og Eleanor sad ude foran "er han vågen?!" spurgte jeg, Harry rystede på hovedet og kom hen for at kramme mig. 

Jeg græd hysterisk, den dreng betyder ALT for mig, det har jeg nok sagt mindst 4 millioner gange nu.

En læge trådte ud af rummet, jeg gav slip på Harry og kiggede på på lægen "Vi er kommet i kontakt med ham nu, men der er stadig chance for at han ikke overlever, men han snakkede om en Brooklyn?" sagde han, jeg skyndte mig at sige "Det er mig!" sagde jeg og gik hen mod ham "han ville gerne have at du var her, så jeg sagde jeg ville tjekke, han sover vidst nu, men gå bare ind til ham" sagde lægen og lagde en hånd på min skulder, jeg nikkede og gik ind i rummet, han lå bare på sengen med ledninger over alt og med slange i næsen, min skat...

Jeg gik hen og satte mig på stolen ved siden af ham "Niall? Hvis du kan høre mig, så vil jeg sige jeg tilgiver dig, du er mit livs kærlighed, jeg savner dig! Hvordan kunne du dog gøre det her? Jeg elsker dig, du ved det her rør mig! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre uden dig! Og jeg mener hvad jeg siger nu, hvis du dør og ikke vågner, jeg tager jeg med dig! jeg kan ikke lade dig være alene deroppe, jeg har brug for dig, så jeg tager med hvis du så meget som tænker på at forlade mig" sagde jeg og begyndte at græde, jeg tog hans hånd og kyssede den, jeg kyssede derefter Niall's læber, greb min hånd stille og roligt "Niall?!" sagde jeg, han åbnede sine øjne "Brooklyn?" sagde han "Niall" sagde jeg og lagde mig ved siden af ham "Av..." sagde han stille "Oh undskyld" sagde jeg og smilte lidt "Jeg har altså taget din sweater" sagde jeg og smilte, han fniste lidt "det er okay" sagde han "tak skat" sagde jeg og kyssede hans kind "er jeg tilgivet?" sagde han "Ja, men gider du ikke forklare?" spurgte jeg, han nikkede "jo, altså jeg skulle tisse efter den sidste klasse, og så, så Brianna dig og Harry stå ude på gange, og i det Harry siger han skal tisse går hun ind på badeværelset og kysser mig, Harry kommer ind med store øjne og skynder sig ud, jeg trækker mig hurtigt fra Brianna, hun tager min hånd men jeg prøver at give slip, men girl, hun har et hårdt greb, så vi går ud og der ser jeg dig, jeg får mig fri og prøver så at forklare, og der, der var du væk, jeg kunne ikke leve med tanken og at jeg havde gjort dig ondt så jeg gik i panik og endte så med at prøve og dræbe mig selv, men heldigvis virkede det ikke" jeg nikkede "jeg elsker dig, du er tilgivet skat" sagde jeg og kyssede ham igen "kom her" sagde han og åbnede sine arme, jeg lagde mig ind til ham "må jeg sove her?" spurgte jeg ham, han nikkede "jeg bliver hjemme fra skole resten af ugen og indtil du bliver udskrevet" sagde jeg "skat, det er det sidste år, du skal da være der" sagde han "har du set mine karakterer?" spurgte jeg ham, han rystede på hovedet "kun 12 og 10 taller, så det  skal du skam ikke bekymre dig om" sagde jeg og smilte, han nikkede og vi lagde os ned i sengen og endte begge to med at falde i søvn i hinandens arme.

--------------------------------------------------------------------------------

Alright, kapitlerne er ikke så lange i øjeblikket, sorry about that, men det er lidt det eneste jeg kan nå, det tager virkelig lang tid at skrive det, men som i kan se endte det her kapitel jo lykkeligt! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...