En farlig affære.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2014
  • Opdateret: 14 dec. 2014
  • Status: Igang
En fortælling om sex, kærlighed og ingtrier.

12Likes
1Kommentarer
1466Visninger
AA

1. I krig og kærlighed gælder alle kneb.

Han var perfekt.

Høj, brunt pjusket hår, store brune øjne og et smil alle piger ønskede tilhørte dem. Der var bare et problem. Han var ikke min. Alt ved ham tilhørte hende. Det var hende der fik lov til, at stryge sine fingre igennem hans hår. Hende der fik lov til at kigge ind i hans øjne. Hende der fik lov til at hvile hovedet på hans perfekt formede overkrop. Men det betød intet. For han var hvad jeg ville have. Det burde være mig han fortalte sine inderste tanker til. Mig han delte sine hemmeligheder og usikkerheder med. Det burde være mig der vågnede op ved siden af ham hver morgen og fortalte ham hvor højt jeg elskede ham. Men igen, det var det ikke. Og det pirrede mig. Helt ind til i sjælen.

Vi lever i en verden hvor Facebook, Gelatte og sex er det vigtigste. Jeg kan kun bekræfte to af tingene, da jeg stadig har min mødom i behold. Der var ikke nogen særlig grund til, at jeg var jomfru. Jeg var ikke bange for kærlighed eller drenge, jeg havde meget simpelt bare ikke fundet den rigtige at tage det ''næste skridt'' med endnu. Men det skulle snart ændre sig, havde jeg besluttet. Jeg er 18 år gammel og hvis jeg ikke snart får en kæreste ender jeg op som en gammel ensom dame sidst i fyrrende med en fed rødhåret kat kaldt Anton. Det var faktisk en beskrivelse af min faster og misforstå mig nu ikke, jeg elsker hende meget højt, men jeg har ikke i sinde at ende mine dage som hende. Nej, der skulle rigtig nok ske forandringer nu og timingen var perfekt, jeg skulle starte på en ny skole i dag og der ventede forhåbenligt en masse forandringer forude.

''I dag får i en ny elev i klassen og jeg vil have, at i tager godt imod hende og behandler hende ordenligt.'' Det var min nye lærer, Andreas, der snakkede. At få en hel klasses opmærksomhed var ikke noget problem, men det var først da han sagde, ''Så hvorfor fortæller du ikke noget om dig selv?'', at min hjerne gik i sort. ''Uhm, jeg hedder Maria, jeg er 18 år gammel og er lige flyttet hertil.'' Jeg kiggede på Andreas i håb om, at min præsentation var godkendt. Han nikkede anerkendende og viste mig ned til min plads. Jeg blev placeret ved siden af en pige som vidst nok hed Malene. Høj, brunthåret og meget gennemsnitlig pige. Hun begyndte straks at udspørge mig om hvorfor jeg var flyttet og om hvordan den by jeg kom fra var. En ting var sikkert, der var i hvertfald ikke lige så omklamrende og snaksaglige piger som hende. Jeg prøvede at bide det i mig og svarede venligt, ''Jeg flyttede fordi, at min far fik et nyt arbejde og min gamle by var ret kedelig, så jeg håber at i gør et bedre indtryk her.'' Hun smilede og jeg gengældte hendes smil. Men efter ti minutter havde jeg allerede fået nok af hendes knevren og lagde mig hen over mit bord. Der var ikke én dreng i klassen der vækkede min opmærksomhed og det skuffede mig. Måske var ideen om et nyt og spænende liv bare for meget at forlange. Jeg burde aldrig have set Twilight. Jeg sukkede højlydt i håb om, at hun fattede min hentydning, men det var ikke tilfældet. Jeg overvejede allerede efter femogfyrre minutter at finde på en eller anden lam undskyldning for, at kunne tage hjem, men inden jeg kunne nå, at tænke så langt, blev mine tanker afbrudt af, at døren til klasseværelset blev åbnet. Det gav et sæt i klassen og alle kiggede spændt for, at se hvem der trådte ind, lidt ligesom i første klasse, og der så jeg ham for første gang. Jeg måbede. Ind kom den smukkeste dreng jeg nogensinde havde set. ''Hej Andreas. Jeg beklager meget min sene ankomst, men mit vækkeur havde ikke i sinde at vække mig i morges.'' Han smilte et skævt smil og alle pigerne begyndte, at grine af hans lamme joke i håb om, at han lagde mærke til dem. Men jeg grinte højest. Jeg var én af de her naive piger. ''Det er okay, Emmanuel. Gå du bare ind og sæt dig.'' Jeg var lamslået. Jeg måtte vide hvem den dreng var. Det var først da Malene afbrød mig i, at stirre på ham, at jeg vågnede op af min trace. ''Det er typisk ham, at komme dumpende på den her tid.'' Hendes anstrengelse for, at snakke med mig var sød. Men ærligtalt, var det ikke hende jeg gad snakke med lige nu. Det var en langt mere interesant person.

Resten af timen var fløjet af sted. Og jeg havde ikke bestilt andet end, at sidde og glo på ham. Alle havde præsenteret sig for mig og havde budt mig velkommen, undtaget ham. Og han var den eneste hvis præsentation jeg ville have lige nu. Lige så snart at klokken havde ringet var jeg nærmest løbet ned på toilettet for, at finde et spejl. Indtil videre så jeg stadig nogenlunde ud. Men jeg fortrød bittert, at jeg ikke havde taget noget strammere tøj på som kunne have fremhævet mine former lidt mere. Men jeg tænkte, at det var en forkert måde, at gøre indtryk den første dag. Jeg burde have lyttet lidt mere til mine pigede instinkter. ''Hey Maria.'' Malene kom ind igennem toilettets dør sammen med sin lige så gennemsnitlige veninde, ''Vil du med ned i kantinen?'' Jeg kastede et sidste blik i spejlet og svarede, ''Ja, selvfølgelig.'' Hun var ikke rigtigt min type eller den slags jeg plejede at hænge ud med, men jeg kendte ligesom ikke en sjæl på den her skole og tænkte, at taget situationen i betragtning, var det nok det bedste jeg kunne gøre lige nu. Hun smilte begejstret og jeg gengældte det. Dog uden helt samme betydning som hende.

Deres mad i den her kantine var elendig. Næsten lige så elendig som mit humør. Jeg havde ikke set Emmanuel siden han kom til timen og lige nu, var han min eneste motivation til ikke bare, at gå hjem. Jeg sukkede over situationen og gik ud for, at ryge. Jeg satte mig på en trappe længst væk fra alle de andre elever. Jeg var ikke i humør til, at være imødekommende lige nu. Jeg åbnede min taske for, at tage mine smøger frem, men selvfølgelig var min lighter sporløst forsvundet. Den her dag kunne umuligt blive værre. ''Mangler du ild?'' Hørte jeg en stemme sige og da jeg kiggede op for, at finde ud af hvem ejermanden af stemmen var, var jeg ved, at gå ud at mit gode skind. Det var ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, og det var sjælendt, at det skete. Så jeg tog bare min smøg i munden og nikkede taknemligt. Han grinte hæst og tændte den for mig. ''Mange tak, du har lige reddet min dag.'' Sagde jeg og tog et sug af min smøg. ''Intet problem.'' Smilte han og satte sig ved siden af mig. ''Jeg fik aldrig chancen for, at introducere mig selv. Jeg hedder Emmanuel Boost.'' Han rakte hånden frem og en smule tøvende tog jeg den og svarede, ''Jeg hedder Maria Samuelsen. Hyggeligt, at møde dig.'' ''Æren er helt og aldeles på min side.'' Han var definitionen af perfekt. ''Velkommen til.'' ''Mange tak.'' Svarede jeg og kiggede ned i jorden. Hans påvirkelse gjorde mig irriteret. ''Tag dig sammen, Maria!'' Tænkte jeg til mig selv. ''Så, har du nogen gode råd til en stakkels ny og forvirret elev?'' Mit forsøg på, at være sjov var latterlig. Men han tog godt imod mit spørgsmål alligevel. ''Bare vær dig selv. Det kører i hvertfald godt for mig.'' Han grinte og hans latter var betagende. ''Det lyder let nok.'' Grinte jeg tilbage. Wow. Bare wow. Ikke engang Channing Tatum var på han niveau. ''Hvornår flyttede du så hertil?'' Spurgte han. Jeg tænkte, at han bare spurgte for, at være sød, men han virkede oprigtig interreseret. ''I weekenden.'' Svarede jeg med et lille smil. ''Så du har kun lige haft weekenden til, at være ræd over, at skulle starte i en hel ny skole? Det virker da ikke helt fair.'' Han blinkede til mig og mit hjerte skippede et hjerteslag. ''På den lyse side, så har jeg slet ikke haft tid til at tænke over det, så det er måske meget godt.'' Jeg prøvede, at lyde lige så interesant, men det var håbløst. Han grinte og det gav mig sommefugle i maven. Var det virkelig muligt, at blive forelsket efter, at have kendt en person i en time? Jeg var ligeglad med alle kærlighedsforskernes teorier, det kunne man helt afgjort

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...