Life can change..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2014
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Igang
Denne movellas kommer til at handle om pigen Sabrina Menter's liv i forehold til venner, fjender og ikke mindst følelserne for hendes bedsteven, Mathias Ager. Sabrinas liv har ikke altid været nemt, og bliver det nogen sinde nemmere? Håber i vil kunne lide min historie.. <3

2Likes
0Kommentarer
168Visninger
AA

4. kapitel 3

Det var nu fredag, Og der var gået nogle dage Vi havde skrevet en del sammen, og vi blev ved med at sende  hindanden hjerte smileys.   Malene og Line, vidste godt at jeg ku lide Mathias. Så en dag, inden vores første time begyndte, besluttede jeg at de godt måtte se vores samtale. Da de blev ved med at spørge hvad det var jeg ikke ville vise dem.  Så jeg gav dem min mobil og de læste.  Jeg kunne tydeligt se at de syntes  det var lidt sjovt. Fordi de jo også er rigtig gode venner med ham.  Da de var færdige kiggede de op på mig, og så på hindanden. Og så på mig igen.  Mig:  hvad er der.    Line:  ik så meget.  Mig: sikker? Malene: ja. Vi syntes bare det er lidt sjovt. Og måske en smule pudsigt Mig: hvorfor er det pudsigt.? Ved i da noget som jeg ikk ved? Spurgte jeg med en lidt skræmt stemme, og et blik der søgede efter håb.   Og så kiggede de igen på hindanden med et stort smil på læberne, som holdte de et grineflip inde.  Malene: jo.. Sabrina.. Nu skal du høre.. Det gjorde mig på en eller anden måde, lidt bange.. Det lød jo som om der var sket en ulykke.. Men de fortsatte ganske roligt.  Line: altså.. Vi tror måske at Mathias også godt kan lide dig..   Sagde de med et store smil på læberne  Mig:  hvad? hvorfor tror i det? malene: jo, søde ven. For det første så sender i hjerter til hindanden. Og skriver søde beskeder.  Line: Og for det andet... Har du ikke lagt mærke tid hvor meget i går sammen til badminton? Malene:  I hænger jo næsten op ad hindanden. Line: går med hindanden ud og fylder drikkedunk op.. Malene:  I er hele tiden sammen..   Det havde jeg egentlig ikke lagt mærke til.. Men nu da de siger det. Så kan jeg godt se at de har ret.  Og mine kinder begyndte at blusse helt op og blev ligeså røde som en tomat.. Mig: tror i?  Malene: ja men vi er jo selfølgelig  ikke helt sikker.  Mig: haha hvor er i søde. Men at i lægger mærke til os. Er måske lidt skræmmende.  Line: nej vi er da bare glade for at du er sammen med din "lover".  Imens de sagde ordet "lover" tegnede de et hjerte med to fingre i luften.  Og begyndte at grine.    Jeg sendte dem et skævt smil og gik igen.  Tænk at de tror at Mathias kan lide mig.  Men nu hvor jeg jo tænker over det.. Så tror jeg faktisk også at han kan lide mig..  Det håber jeg sådan lidt på..   Vi skulle have historie i de to første timer.. Jeg hader historie. Det er så kedeligt. Det var endnu en dag hvor timerne bare går så lang tid, at en snegl ville kunne krydse det hav hvor Storebæltsbroen ligger. ( som i kan se, er jeg heller ikke så kvik i geografi timerne)   Endelig ringede det ud til frikvarter og vi havde 20 min.    Nana var blevet rask så jeg skyndte mig at gå hen til hende for at fortælle hende hvad Line og Malene havde fortalt mig.    Mig: NANNA! NANNA! NANNA!  Nanna: hvad?  Mig: jeg har noget HELT vildt at fortælle dig.. Nanna: kom med det   Jeg fortalt hende alt som Line og Malene havde fortalt, og med det samme bredte et stort smil på hendes ansigt, og hun udbrød i et skingert tøsse skrig.   Mig: jeg tænkte nok du ville reagere sådan. Sagde jeg halt grinene. Nanna: ej hvor vildt! Det håber jeg på dine vegne. Og vi snakkede ikke om andet i frikvarteret end det.   Jeg tænkte på Mathias, og det pigerne havde sagt, i alle timerne, så jeg havde svært ved at koncentrere mig om at følge med. Især i matematik. Jeg tænkte på Mathias og jeg på en date. Vi sad på en fin restaurant, han lænede sig ind mod mig, og hans læber var får centimeter fra mine. Pludselig hørte jeg min matematiklærer sige: Matematiklærer: Sabrina? Følger du med her oppe? Jeg blev helt rød i hovedet, men kunne ikke gøre andet end at nikke, og prøve at skubbe de andre tanker lidt væk. Det gik ikke så nemt, men jeg blev vækket i min trance da klokken ringede og jeg havde fået fri.    Jeg skulle med bussen hjem. Der var åbenbart mange der skulle med idag. Det er forskelligt hvor mange der skal med, fra dag til dag. Der var to ældre damer med stok, en mor med en barnevogn, en mand ( sikkert over de 50) som så ud til at have besøgt MCDonalds. Og så selvfølgelig andre børn som også havde fået fri fra skole.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...