Life can change..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2014
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Igang
Denne movellas kommer til at handle om pigen Sabrina Menter's liv i forehold til venner, fjender og ikke mindst følelserne for hendes bedsteven, Mathias Ager. Sabrinas liv har ikke altid været nemt, og bliver det nogen sinde nemmere? Håber i vil kunne lide min historie.. <3

2Likes
0Kommentarer
167Visninger
AA

3. kapitel 2

Det var tirsdag og jeg havde lige fået fri fra skole. Det var idag jeg skulle til badminton. Og jeg glædede mig. Det var rigtig hyggeligt og det er en god træning. Men mest af alt på grund af Mathias. Det kan godt være han ikke er så god til fodbold. Men han er dog rigtig god til badminton.

Jeg skulle tage bussen for at komme hjem så jeg skulle hurtigt have mine ting pakket ned så jeg kunne nå den, ellers ville jeg få rigtig travlt når jeg kommer hjem. For min mor vil hente mig klokken 15:40 så hun kan køre mig til badminton som starter klokken 16:00.

Da jeg kom hjem fik jeg en besked.

Da jeg så at den var fra Mathias lyste mit ansigt op og jeg skyndte mig at gå ind på den.

Han havde skrevet

- Hej Sabrina. Kommer du til træning idag? <3

Og jeg svarede hurtigt:

- ja selfølgelig<3

- godt. Det vil ikke være helt det samme hvis du ikke kom <3

Nuurgh hvor er han sød!

Så jeg skrev:

-nuurgh hvor du sød. Og i lige måde.

Men jeg skal gøre mig klar. Vi ses om lidt.

Jeg gik ovenpå for at finde mit tøj.

Det er en sort badmintontrøje med grøn og blå mønster ved venstre side og højre skulder. Nogle stramme, korte badminton shorts og mit træningsovertøj med samme mønster som blusen.

Jeg gik ud på badeværelset, klædte om og lavede en heste hale for at få mit hår væk fra ansigtet.

Jeg tog også lidt bodylotion på med granatæble duft, fra Matas, så jeg kom til at dufte godt.

Da eg var færdig gik jeg ned i kølene tog lavede en cup-nuddel. Det gør jeg altid. Det er hurtigt og nemt, og så bliver jeg mæt af det. Da jeg var færdig, fik jeg en SMS fra min mor hvor der stod at hun var på vej og at jeg skulle begynde at gå udenfor så hun kunne køre mig.

Så jeg ryddede op, pakkede min taske og gik udenfor.

Da min mor kom, var klokken blevet 15:30.

- du er tidligt på den idag mor? Sagde jeg

- ja. Jeg fik lov at gå noget før idag da der ikke var så meget at lave..

Min mor er pædagog og sprogvejleder. Og når

der ikke er så mange børn. Er der vel heller ikke så meget at lave.

-det var godt. Så kan jeg også være der i god tid.

-nemlig.

Da hun havde sat mig af. Skyndte jeg mig ind i hallen, ikke fordi jeg havde travlt, for jeg var jo i god tid, men fordi jeg jo vidste at Mathias var kommet og at jeg jo gerne ville se ham så hurtigt som muligt.

Jeg skulle igennem en lang gang og dreje til venstre, næsten for enden af gangen.

Da jeg havde drejet kunne jeg som det første se Mathias.

Da han kiggede op på mig sagde han:

- Hej. Du kommer da tidligt idag.

Han smilte til mig med sit charmerende smil, og jeg kunne jo selvfølgelig ikke andet end at smile igen.

- ja min mor fik tidligere fri så hun kunne hente mig lidt før.

- ja der er jo nogle som i det heletaget er heldige nok til at blive kørt, mens vi andre skal cykle.

Hørte jeg en anden stemme sige, meget ironisk.

Det var Malene.

- ja, og det er jo ikke helt varmt mere.

Dennegang var det Line. Hun sagde det også meget sarkastisk.

Malene og Line går også i min klasse og er også nogle af mine bedste veninder.

- hvor er det dog synd for jer.

Sagde jeg også totalt ironisk, mens vi begyndte at grine.

Vi sad og snakkede lidt da Mathias rejste sig op tog sin drikkedunk i hånden og sagde:

- Sabrina, vil du gå med på "eventyr"

Vi plejer altid at sige at vi går på eventyr når vi skal ud og fylde vand i vores drikkedunke.

Jeg smilte og sagde:

- ja self.

jeg tog min drikkedunk og gik med ham.

Da vi kom tilbage sagde vores træner at vi skulle mødes inde på midten.

Hvor nogle af os fik en seddel om et stævne der var i næste måned.

Efter det skulle vi løbe rundt i hallen i 5 min.

Mathias og jeg løb ved siden af hindanden. Mens de andre af vores venner ( Malene, Line, og en dreng vi kalder for lunau. Han hedder rigtig Mathias. Men fordi der er 2 "mathiaser" bruger vi bare hans efternavn)

Træningen vare i 2 timer men det føltes kun som 1. Tiden fløj så hurtigt og træningen var allerede slut. Undervejs havde jeg, i alt været med Mathias ude og fylde drikkedunk op 2 gange, gået rundt med ham næsten hele tiden, og nu sad jeg og drillede ham lidt med udstrækningen. Jeg er ret smidig, så jeg kan gå i spegat og næsten split. men han er ikke så smidig, så vi sad og strak ud allesammen.

Da vi gik fra hallen og vi 5 gik i den lange gang, sendte Mathias åbenbart sendt mig en besked hvor der stod

- tak for idag det var rigtig hyggeligt <3.

Jeg så over på ham med et spørgene blik, fordi han jo gik lige ved siden a mig. Men skrev så:

- tak og i lige måde. Hvorfor skriver du til mig når jeg er lige ved siden af dig?

Og så sagde han

- fordi jeg kan, og fordi jeg lige havde lyst.

De andre kiggede underligt på ham. Da han - for dem - bare lige pludselig siger noget som ikke har noget sammenhæng med noget, da der var pinlig tavshed. Det var kun mg der forstod hvad han lige havde sagt.

Da vi var kommet hjem skrev vi sammen om alt lige fra træningen, til os selv. Det vil sige at vi legede s p eller k, bare over messenger.

Jeg fik af vide at han best kunne lide mig ud af, Malene, Line og mig.

Og det gjorde mig rigtig glad

WOW den blev lidt længere en jeg havde regnet med. Jeg blev bare revet lidt med i historien. Som jo på en eller anden måde jo også er min dagbog fortalt i en anden format.

Men jeg håber i kan lide den.

Jeg har ikke lige fået den rettet igennem da jeg lige ville lægge den ud til jer nu.

Jeg ved godt den er lidt kedelig nu, men det er jo fordi den ikke rigtig er nået at blive spændende, men det skal den nok blive. Bare vent og se.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...