Når jeg finder min vej

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2014
  • Opdateret: 13 dec. 2014
  • Status: Igang
En pige og hendes liv, slutningen af hendes teenage år. Spørgsmålet omkring hvem hun selv er, hvor hendes liv fortsætter hen, om hendes liv overhovedet fortsætter. En tankevækkende historie, omkring hvad der virkelig ligger bag hendes hårde facade, og hendes smukke ydre.

1Likes
3Kommentarer
138Visninger
AA

1. Smilet før tåren

Gangen var bred, lang men bred. Hun kom gående ned af gangen, de sorte støvler gav en lille lyd fra sig, hver gang hun satte foden på det grå linoleum gulv. Væggene var lavet af røde mursten, man kunne tydeligt se at det var en gammel skole, med små navne graveret ind i de røde mursten som sad tæt plantet imellem hinanden på væggen,
En duns af urin kom hendes næsebor i møde, i det hun passerede toiletterne, selvom de blev gjort rent hver dag, var det bestemt ikke noget man kunne lugte. Folk der ikke havde noget at give sig til gik nogengange hen og pissede i sæbebeholderne, bare for at have noget at grine af, men sådan var det på den skole. Skolen lå placeret en smule væk fra en halvstor by, men stadigvæk var det nok det man ville kalde: "ude på landet" .. De unge mennesker kedede sig, var man ikke god til hverken fodbold eller håndbold, var der ikke de helt store aktiviteter at give sig til i landsbyen. 
Hun passerede de første klasseværelser, rettede lidt på sin taske i det hun kom til den brune dør, som var indgangen til hendes egen klasseværelse. Hun var altid en halv time forsinket, men det var ikke noget nyt, håret skulle jo sidde perfekt og det samme med makeuppen, det kul sorte hår, puffet op af de 100 gram extentions som fik håret til at løfte sig en ekstra gang, den sorte øjenskygge og den blå eyeliner, alt skulle være perfekt, og helst så overdrevet som det nu kunne være. 
Hun rettede lidt på sin brune lædertaske som hang over hendes venstre skuldre, før hun greb fat i det kolde håndtag, og i det hun rykkede ned i håndtaget fik hun hurtig sat et smil på sine rosa læber. Hun åbnede døren og blev mødt af 21 blikke, smil  og en meget sur lære, som begyndte at brokke sig over hvorfor hun heletiden skulle være så forsinket. Hun kiggede på læren med et provokerende blik og et hævet øjenbryn - "ja undskyld" sagde hun med et hovedkast, og grinede, læren gad slet ikke diskutere det. 
Nogen af de andre elever grinede anerkende til hende, nogen af dem hendes venner, andre bekendte. 
Hun satte sig ned på sin plads og svang tasken op på det gamle slidte mørkebrune bord, hun lænede sig tilbage i stolen med armene krydset over hinanden, det var da også utroligt, hun skulle være blevet hjemme i sengen. Det var frikvarter, og folk kom over til hende, der gik en masse snak omkring det nyeste nye, smart tøj, mobiler eller folk der måske havde gjort noget dumt i weekenden. Hun deltog flittigt i snakken, og grinede højlydt sammen med sine jævnaldrende.   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...