The code game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2015
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Færdig
Alle er i krig mod tiden. Hvis man løser koden, så vinder man et slag, hvis man taber får det store konsekvenser for alle omkring en. England har brug for en der kan løse alle fjendens koder, så de kan vinde krigen. Spørgsmålet er bare hvem? (Det her er en historisk movella, så ved i det. Og jeg har ikke skrevet så meget om handlingen fordi jeg vil gerne have i skal finde ud af den undervejs i movellaen)

4Likes
8Kommentarer
2912Visninger
AA

19. Tilståelse

(Dette bliver et rigtig kort kapitel)

Kære ven

Jeg håber alt er vel, hvor du end befinder dig. Jeg fik fri en weekend og bestemte mig for at komme et smut ind og besøge dig, men du var der ikke. Du må have fundet et arbejde, et sted, og jeg ønsker dig held og lykke i fremtiden med det. Hvis du på et tidspunkt har tid, så er du velkommen til at skrive tilbage. Måske kunne vi finde en dag hvor vi kunne mødes for et gammelt venskabs skyld

Hilsen Jonathan

 

Jeg fik helt ondt af ham. Hvis jeg havde været der ville vi kunne have talt, men det går ikke så længe jeg er her. Og jeg kunne ikke bare stoppe. Endeligt havde jeg heller ikke lyst også selvom livet her var noget helt andet end det jeg var vant til.

Men at skulle skrive tilbage til ham ville sikkert ikke skade. Så længe jeg ikke fortæller ham om mit arbejde så skulle det nok gå.

"Benedict... Er du alene?" Lød en velkendt stemme.

Hurtigt kiggede jeg op fra brevet, og så op på Elliots bekymrede ansigt.

"Ja, hvorfor?" Spurgte jeg.

"Der er noget jeg er nødt til at fortælle nogen...Altså nogen jeg kan stole på, og jeg regner med dig, som min ven." Nu var det mig der blev nervøs. Dette var bestemt begyndt at blive lidt underligt.

"Jeg tror... Hør, jeg har følt det sådan før, men når jeg er sammen med... Peter, så!"

"Prøver du at fortælle mig at du er... til dit eget køn?" Kortede jeg ham af med, og uden noget svar nikkede han roligt.

"Okay... Jeg lover at jeg ikke fortæller det til nogle af de andre." Andre ord kunne jeg ikke sige. Det var en stor overraskelse, og det var nu hellere ikke noget der skulle råbes ud til verden.

Men Elliot var min ven, og jeg kunne ikke lade ham i stikken. Det samme gælder Jonathan.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...