The code game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2015
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Færdig
Alle er i krig mod tiden. Hvis man løser koden, så vinder man et slag, hvis man taber får det store konsekvenser for alle omkring en. England har brug for en der kan løse alle fjendens koder, så de kan vinde krigen. Spørgsmålet er bare hvem? (Det her er en historisk movella, så ved i det. Og jeg har ikke skrevet så meget om handlingen fordi jeg vil gerne have i skal finde ud af den undervejs i movellaen)

4Likes
8Kommentarer
2942Visninger
AA

38. Sandheden

Stilheden tog over, mens de mange blanke papirer blev fyldt ud med de mange koder. ​Det hele var lige foran mig, og jeg var klar.

Koden og forræderen skulle afsløres. Med et brag sprang hoveddøren til hallen op, og ind kom flere vagter løbende ind.

Deres retning var rettet mod mig, og jeg gjorder ingen modstand da de slog mig ned og sidde på knæ. Selvfølgelig var det Wilfred der kom ind lidt efter, dog havde jeg ikke set at Emily og Jonathan også blev slæbt herind. "Benedict, hvad skete der? Hvordan kunne du gøre det? Jeg havde måske regnet med at det ville være Vincent, men dig" Sagde Wilfred selvsikkert. "Du tror det er mig der er forræderen." Selvfølgelig gjorder han det. "Nej, jeg tror ikke det er dig."

Med hvert skridt mod mig han tog, kunne jeg mærke at min vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere.

Til sidst ville den sikkert forsvinde helt. Da han var helt henne ved mig satte han sig lydløst på huk. Jeg kunne tydeligt mærke hans øjne stikke sine torne inde i mine. "Jeg ved det er dig... Jeg har beviserne lige der." Med en lang arm pegede han mod Emily, men især mod Jonathan.

Han havde ret, alle ville tro jeg var den rigtige forræder. "Sådan noget sker, når man kommer for tæt på, dreng.. Før ham væk" Vagterne skulle lige til at begynde at trække mig hen af gulvet, da min chance kom. Min chance for at vinde spillet.

"Wilfred, hvad sker der her?" Det var uden tvivl Mr. Wistens stemme, men han var ikke alene. Da jeg kiggede op, stod Vincent, Christopher, Hannah og Josephine der også.

"Jeg har lige anholdt forræderen her på Housegarden, Mr. Fallen." Med det samme han sagde mit navn kunne jeg mærke Mr. Wisten blik falde over på mig. "Han havde sladret videre til vores anden ven her, samt hjalp pigen her med at holde ham skjult." Fortsatte han, mens blikkene nu blev rettet mod Emily og Jonathan.

"Sir, lad mig forklare.." Jeg blev hurtigt kortede af. "DU HAR INGEN RET TIL AT UDTALE DIG DRENG!" Da troede jeg virkeligt at Wilfred skulle til at angribe, men atter igen fik jeg en chance. "Vent.. Wilfred, lad os lade ham forklare. Jeg vil også gerne hører hans side af sagen." Kom Wilfred ind med. Dette gjorder uden tvivl ondt på Wilfred. Han så i hvert fald ikke særlig tilfreds ud.

"Ja, jeg fortalte min ven Jonathan om Housegarden og om hvad vi lavede her, men han er ingen trussel mod stedet her. Hvis der er nogle der skal straffes så er det ikke Emily og Jonathan, men mig.... Desuden." Roligt begyndte jeg at rejse mig op, men det var bare for at blive skubbet ned igen.

"Lad ham rejse sig op." Ordrede Mr. Wisten og således blev de modtaget.

Igen fik jeg mig selv op og stå igen.

"Desuden, så jeg ikke den forræder i leder efter.... Men det er rettere sagt Wilfred." Fortsatte jeg.

Pludselig var alles blikke rette med store øjne mod mig. "HVAD, ER DET FOR NOGET SLUDER" Udbrød Wilfred. "LAD HAM TALE" Denne gang var det Mr. Wisten som viste alvor i stemme og bevægelser.                

"Jeg kan tydeligt huske at du var en tur til Spanien her for noget stykke tid sammen. Du fortalte mig at du var der et lille stykke tid, men hvordan kan det så være at du havde fået den utrolige brune farve på så kort tid, og du har endda stadig noget af den kan jeg se... For resten vidste Mr. Wisten godt de tog af sted?"

"Nej, det vidste jeg ikke" Svarede Mr. Wisten hårdt. Blikket på Wilfred begyndte også så småt at vakle, men jeg var ikke helt færdig endnu.

"Og så var der koden... Jeg knækkede den, så hvis du kunne gå nu, så ville vi sikkert regne med en ændring i deres planer inden for kort tid."

"Hvad stod der i koden?" Kom Vincent ind med.

"Det tror jeg vi skal lade være til Mr. Wisten, men det slutter med Wilfreds initialer, så der har i beviserne... Jeg har dog tænkt mig at sige det videre til kongehuset, Mr. Wisten."

Og forståligt nikkede han. "Ja det forstår jeg."

--------

Alt gik som det skulle. Mr. Wisten fik papiret, og sendt det videre. Og selvfølgelig blev Wilfred anholdt. Alt var med et sekund over.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...