The code game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2015
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Færdig
Alle er i krig mod tiden. Hvis man løser koden, så vinder man et slag, hvis man taber får det store konsekvenser for alle omkring en. England har brug for en der kan løse alle fjendens koder, så de kan vinde krigen. Spørgsmålet er bare hvem? (Det her er en historisk movella, så ved i det. Og jeg har ikke skrevet så meget om handlingen fordi jeg vil gerne have i skal finde ud af den undervejs i movellaen)

4Likes
8Kommentarer
2929Visninger
AA

2. Oxford

"Oxford universitet. Du skal på Oxford universitet." Jeg troede ikke på et ord der lige kom ud af min mund.

Det var bare ikke rigtigt. Han skulle på universitet, altså flytte fra lejligheden. Vores lejlighed. Og hvad med vores projekt.

Nok var jeg den der kunne alle koderne udenad, men han uden ham gav det bare ikke længere mening.

"VI kan jo ikke bare være her resten af vores liv... Det gælder også dig."

"Et job!" Svarede jeg stille.

"Det kunne godt fungere..." Jeg ved ikke hvad præcis jeg følte lige nu... Jeg tror det er en blanding af alt. 

Alle følelser var proppet i mit hoved.

Jeg var selvfølgelig glad for hans vejne, Oxford er rigtigt stort. En chance man kun får en gang her i denne tid. 

Samtidig er jeg også næsten helt ødelagt, for hvordan skal jeg fortsætte mit arbejde her, uden ham er det bare ikke det samme.

De følelser blandet sammen gør lig også forvirret. Og lige der så jeg at jeg var afsløret af Jonathan. Han så mine følelser falder fra hinanden. 

"Det her betyder ikke at vores arbejde slutter. Det ved du godt ikke?" 

Jeg kunne ikke andet end at nikke, klumpen i min hals var for stor til at jeg kunne sige et ord. Det hjalp dog, da han tog sin hånd på min ene skulder.

"Jeg lover når jeg er færdig så laver vi vores eget sted, hvor vi knækker alle de koder vi kan og sælger hemmelighederne."

Jeg ved ikke om hvis det var fordi han grinede eller om hvis jeg synes det var sjovt.

Lige meget hvad kunne jeg ikke lade være med at smile en smule.

Dog var der et problem, som jeg fik øje på.

"Hvor lang tid varer uddannelsen?"

"Ja... Nogle år, men måske er det her sundt for os begge. Tro mig" Svarede han, og rejste sig fra stolen, hvor han fortsatte ud i køkkenet.

Jeg kunne lidt efter høre ham sætte el-kæden over.

"Et job" Kom det stille fra mig. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...