The code game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2015
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Færdig
Alle er i krig mod tiden. Hvis man løser koden, så vinder man et slag, hvis man taber får det store konsekvenser for alle omkring en. England har brug for en der kan løse alle fjendens koder, så de kan vinde krigen. Spørgsmålet er bare hvem? (Det her er en historisk movella, så ved i det. Og jeg har ikke skrevet så meget om handlingen fordi jeg vil gerne have i skal finde ud af den undervejs i movellaen)

4Likes
8Kommentarer
2926Visninger
AA

26. Middagen

Der mange flere gæster end jeg havde regnede med. Man kunne nærmest kalde det mere for en fest end en middag. Alle var bedt om at sætte sig til bordet, hvor vores navn pænt stod skrevet på korte som lå på de blanke porcelæns tallerkner.

Den hvide dug stod perfekt sammen med alle sølv genstandene på bordet. Den gyldenlige lysestage som hang elegant fra loftet skinnede alt op.

"Mine damer og mine herre, hvis jeg må få et øjeblik opmærksomhed... så ville det være dejligt." Kom det fra Mr. Wisten. Han sad tættere på os end jeg havde troet. Nok arbejde vi med hemmelig opgave, men at skulle sidde så tæt på ham, var næsten overvældene, og fordi han selvfølgelig var værten så sad han for bordenden.

"Jeg vil byde jer velkommen til denne lejlighed som jeg holder. Det er simpel hent på grund af politiske årsager at jeg holder denne middag. I vil sikkert alle kunne læse om det i en aviserne som kommer i løbet af en af dagene, men nu skal i bare tage for med maden."

Efter hans ord begyndte flere at juble og klappe, hvor tjeneren bragte maden ind på store sølvfade.

Mine øjne begyndte at vokse sig større, da jeg ikke var vandt til dette syn. Det var noget af dette der gjorder at jeg fik indset at mit liv havde taget en anden drejning.

----

Efter maden var alle gået ind i de to andre stuer ved siden af, hvor alt ligeså var så glamourøst som i resten af rummene.

Det var nu ved at blive en smule for meget for en so mig.
Alle folk havde samlede sig i mindre og større grupper rundt omkring, og med deres vinglas de havde i hånden talte de løs i uendelige samtaler.

Elliot og Peter stod og talte lystigt med nogle af de andre gæster i en større gruppe, mens Vincent, samt Josefine og Christopher var travlt optaget over ved Mr. Wisten.

Emily var dog ikke nogle steder at se.

"Mr. Fallen." Lød en stemme bagfra.

Først kunne jeg ikke sætte et navn eller ansigt på stemmen, men jeg genkendte den alligevel.

"De ser en smule forvirret ud, leder de efter nogle?" Fortsatte stemmen. Endeligt skulle jeg bare kigge tilbage mod stemme for at få mit spørgsmål svaret, men jeg kunne ikke få mig selv til at vende mig om.

"Mr. Fallen!"

"Ja." Var det eneste jeg kunne svare på.

Nu kom der ansigt på vedkommende.

"Mr. Lambert." Det var ham der skulle holde øje med os mens vi arbejde her.

"Er de okay, Mr. fallen?" Han så temmelig alvorlig ud da vi fik øjenkontakt, som om at det var slemt at jeg befandt mig her.

"Ja, jeg har det fint... vil de undskylde mig lige et øjeblik." Det eneste jeg kunne tænke var jeg skulle ud herfra. Dette ville aldrig blive en del af mig, og jeg måtte ud her fra med det samme.

"Ja selvfølgelig Mr. Fallen, vi snakker ved senere." Lød hans bitre stemme bag mig, mens alle lyde i mit hoved ellers slukkede ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...