The code game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2015
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Færdig
Alle er i krig mod tiden. Hvis man løser koden, så vinder man et slag, hvis man taber får det store konsekvenser for alle omkring en. England har brug for en der kan løse alle fjendens koder, så de kan vinde krigen. Spørgsmålet er bare hvem? (Det her er en historisk movella, så ved i det. Og jeg har ikke skrevet så meget om handlingen fordi jeg vil gerne have i skal finde ud af den undervejs i movellaen)

4Likes
8Kommentarer
2938Visninger
AA

24. Invitation

(Jeg undskylder meget for dette kommende korte kapitel, da jeg har lovet i lang tid at lave længere kapitler. Men jeg vil virkelig begynde at tage mig sammen med nogle længere kapitler. Næste weekend er jeg i Tyskland så det vil også vært for mig at skrive et langt kapitel der, men næste uge vil de lange kapitler begynde at komme igen.)

 

"EVI477EA" Det var det, de sidste tal var sagt.

Vi havde været meget fokuseret her på det seneste. Alt skulle være færdigt til den dag Mr. Wisten kom tilbage. Og nu var den del fuldendt. Vores første arbejdes projekt var nu gjort.

Alt det der var sket her på sidste havde vent alt på hovedet.

Jeg kunne mærke at jeg ændrede mig mere og mere for hver dag der gik. Og det hele var på grund af en vis person. Emily bourgt. Min åbenhed for folk steg for hvert sekund. Jeg var med når de andre var ude om aftnen, og snakken gik også nemmere.

Jeg havde dog ikke hørt noget fra Jonathan endnu. Nu håbede jeg bare ikke på at mit brev var blevet fundet af nogle af dem på housegarden. Det ville ikke ende godt for mig hvis det blev opdaget.

Alt det med Harry var heller ikke bringet frem her i tidens løb.

Da åbnede døren sig, og i en kort stund var der fuldkommen stilhed i rummet. Lige indtil Vincent trådte frem.

"Josefine, søde hvad så?"

Han var hurtig henne ved hende, og kyssede hende blidt på kinderne. Igen kom Emily ind i mine tanker.

Pludselig mærkede jeg et lille skub fra siden. Da jeg kiggede, stod Christopher ved siden af.

"Ved du hvad der sker med Elliot og Peter. De har begge virket forglemmelig her for det seneste."

Det var som jeg havde frygtede. Folk var begyndt at lægge mere mærke til hvad der skete mellem dem.

"De er sikkert bare en smule trætte her for tiden." Svarede jeg.

Roligt nikkede Christopher på hovedet, så han måtte have troet på at det var grunden. Sikke et held.

"Hør folkens, stop hvad i har gang med nu. Josefine her vil gerne have ordet nu." Kom Vincent ind med, og vores opmærksomhed var nu rettet mod hende som vi fik besked på.

"Mr. Wisten er lige ankommet, og vil invitere jer alle med til fælles middag her i aften." Sagde hun åben med et stort smil.

Og det var sådan det blev. Vi aftalte at skulle mødes med pigerne inden vi gik derop. Og det betød en ting for mig. Og det var at jeg igen ville se Emily.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...