The code game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2015
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Færdig
Alle er i krig mod tiden. Hvis man løser koden, så vinder man et slag, hvis man taber får det store konsekvenser for alle omkring en. England har brug for en der kan løse alle fjendens koder, så de kan vinde krigen. Spørgsmålet er bare hvem? (Det her er en historisk movella, så ved i det. Og jeg har ikke skrevet så meget om handlingen fordi jeg vil gerne have i skal finde ud af den undervejs i movellaen)

4Likes
8Kommentarer
2924Visninger
AA

32. Gensyn

Da Jonathan sagde at vi kunne mødes på denne kro, så forestillede jeg mig den som de andre fra Housegarden og jeg altid besøgte.

Dette var en helt anden sag. Stedet var mere rent, folk dansede ikke vildt rundt, men i stedet sad og drak øl samt spillede kort. I det heltaget så lignede det mere en pub.  

Tankerne kørte rundt i flere minutter før de pludselig stod bum stille. Ingen bevægelse, ingen tanker. Alt gik i sort. Selv alt mit luft begyndte at svinge frem og tilbage.

Og da han satte sig ned foran mig, var alt væk.

"Du ligner jo en der har set et spøgelse!" Sagde han.

Jeg kunne slet ikke genkende ham længere. Han var iført et gråt jakkesæt, nydeligt men ikke for fint. Hans hår var også strøget tilbage, med den helt rette voks.

Det var ikke længere den samme Jonathan som sad foran mig.  

 

Jeg tror vi snakkede i godt en time om hans skole liv, og hvordan det havde hent ham her før det værste skete.

"Og hvad så med dig Benedict... Hvad har du gået og lavet?" Spurgte han.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Eller sige.

"Ikke så meget.. jeg har flyttet men det har du jo opdaget!" Jeg måtte prøve at komme ind på noget andet. Glemme alt om Housegarden.

"Ja brevene...." Hans øjne flyttede sig efterhånden hver bevægelse jeg lavede. "Hvad er det du går og laver, som er så hemmeligt?" Forsatte han.

"Ikke noget!" Ordene begyndte at forsvinde. Der var ikke mere tilbage.

"Jamen så fortæl mig det... Du kan fortælle mig alt Benedict, kom nu!" Men jeg kunne ikke fortælle ham sandheden.... Eller kunne jeg. Jeg kunne stole på ham, men nej, jeg kunne ikke tage den chance.

Jeg kunne mærke at han skulle til at rejse sig op, og jeg greb chancen. Hans chance. Jeg satsede alt.

"Okay, jeg skal nok fortælle dig sandheden, men ikke her. Du bliver nødt til at stole på mig."              

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...