The code game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2015
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Færdig
Alle er i krig mod tiden. Hvis man løser koden, så vinder man et slag, hvis man taber får det store konsekvenser for alle omkring en. England har brug for en der kan løse alle fjendens koder, så de kan vinde krigen. Spørgsmålet er bare hvem? (Det her er en historisk movella, så ved i det. Og jeg har ikke skrevet så meget om handlingen fordi jeg vil gerne have i skal finde ud af den undervejs i movellaen)

4Likes
8Kommentarer
2925Visninger
AA

36. Forræder

Mørket var begyndt at vokse over os da vi stod og ventede. ​

Jonathan skulle snart være her, og tiden begyndte så småt at komme tættere på. Emily stod ved siden af mig, og var klar til at byde ham velkommen. Det var rart at hun var her, bare på en anden måde end før. Hun var min ven og det var sådan vi begge ønskede.      

Der var ingen ud på gaden bortset fra os, så at skulle kunne se ham var nu ikke det store problem, det var mere det med at stå herude og vente í den tid det tog.

Og heldigvis varede ventetiden ikke så lang igen.

-----------------------

"Jeg håber turen var god." Vi sad alle tre samlet om bordet i køkkenet med hver vores tekop med brændende grøn te i. "Den var udmærket, tak fordi jeg kunne være her i weekenden, Emily" Det var Jonathan. Altid venlig og imødekommende.

En tår af teen, for at mærke dens varme stryge ind i mig var fristende.

Især da jeg mærkede Jonathans blik var rettet mod mig. Sandheden skulle snart ud, og det så ud som om at han ikke ville vente ret meget længere.

Måske ville han forstå at det var svært at fortælle ham det, når det var overstået.

Og tiden var her nu.

Emily begyndte så småt at rejse sig op fra stolen. Jeg kunne mærke hendes blik blive rettet mod mig og derefter hen mod Jonathan.

Hun vidste at vi havde nået på hjertet som vi ikke kunne sige så længe hun var her.

"Jeg tror jeg går op og redder din seng for i aften" 

"Tak" Svarede Jonathan før hun gik ud.

Endnu en tår af teen og skulle det ud. Men hvordan skulle jeg starte?

"Benedict:." Startede han, men jo hurtigere dette kom ud jo nemmere var det... for mig.

"Jonathan, jeg er med i kode krigen!" Ordene røg ud og jeg kunne ikke længere tøjle dem.

"Hvad?"

Men jeg afbrød ham igen. Alle spørgsmålene han havde nu var lange og komplicerende, ligesom min svar ville blive.

"Jeg arbejder for Generalen på Housegarden, og ja, jeg arbejder i kode krigen... På Englands side selvfølgelig. Du har selvfølgelig ikke hørt noget om den... da du ikke arbejder for kongehuset og militæret, men... jeg løser koder som bliver givet os, hvor vi afsløre fjendens nye træk.... Jeg er en kodeløser."

Min mund var tør og en fornemmelse af nervøsitet og mangel på ilt fyldte alt i mit hoved.

"Du arbejder... altså for kongehuset... alene?"

"Nej, vi er i alt fem stykker."

"Okay...." Jeg kunne godt se at han allerede var ved at forsvinde lidt væk.

"Det forklare en del... Er der andet.. jeg skal vide?"  Fik han dog sagt.

"Du må ikke fortælle det til nogle."

Jeg måtte indrømme det til mig selv. Jeg var en forræder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...