The code game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2015
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Færdig
Alle er i krig mod tiden. Hvis man løser koden, så vinder man et slag, hvis man taber får det store konsekvenser for alle omkring en. England har brug for en der kan løse alle fjendens koder, så de kan vinde krigen. Spørgsmålet er bare hvem? (Det her er en historisk movella, så ved i det. Og jeg har ikke skrevet så meget om handlingen fordi jeg vil gerne have i skal finde ud af den undervejs i movellaen)

4Likes
8Kommentarer
2907Visninger
AA

34. Forblivende

En chance.... En chance.... Du kan stole på os alle.... OS ALLE.

Ordene fortsatte i en uendelighed. Mit hoved lukkede alt ind og intet ud.

"BENEDICT.... BENEDICT" Straks vendte jeg mig om. Det hele kørte rundt. Det var som en besked, der blev sendt direkte til mig.

"Emily, hvad...." Da jeg så hendes ansigt vågnede jeg endelig rigtigt op. Små trillende tårer kunne ses på hende kinder, og hun så fjern ud i blikket. Men bestemt.

"Du er nødt til at hjælpe... Harry, han..." Begyndte hun. Selv hendes krop begyndte at ryste ustoppeligt.

"NEJ, SLIP MIG FRI... JEG SVÆVER JEG HAR IKKE GJORT NOGET!!!!!" Lød en råbende ikke så langt væk fra os. Det var Harry.

Han blev nærmest båret op mod Housegardens indgang.

"Hvad skal de med ham." Selvom jeg var i mod at hører svaret, så måtte jeg holde Emily i skak her, så hun ville løbe ind og blande sig. Hvis der skete noget med hende, så ved jeg hvad jeg skulle gøre.

"Han skal til afhøring ved Mr. Wisten.... De fandt ud af at han vidste noget om noget ... stateligt. Top hemmeligt."

Gråden i hende var næsten væk da Harry var ude af syne, og det var først der jeg opdagede at jeg havde lagt min ene arm omkring hende. Langsomt begyndte jeg at trække mig væk, men hurtigt kunne jeg mærke en kold rystende som tog godt fast, så jeg ikke kunne rører mig en mm.

"Jeg er glad for at jeg har mødt dig Benedict. Du er en god ven." Lød hendes blide stemme.

"I lige måde, Emily." Noget måtte jeg sige, og hånden på hjertet så føltes dette som det rette.

"Vil du gøre mig en tjeneste, hvis det ikke er for..."

"Nej overhovedet, hvad er det?" Kortede hun mig ad med at sige. Det var som om at hun kunne tyde mine ord.

"En ven af mine kommer på besøg her i den kommende weekend, og han har et sted at bo... Housegarden kan ikke rigtig.... vide at han... du ved!"

Venligt nikkede hun forståligt tilbage.

"Han er velkommende. Det er jo det man gør for ens venner."

Et smil begyndte også at tage form på mine læber. Et smil af glædens følelse som jeg ikke havde mærket i langt tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...