The code game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2015
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Færdig
Alle er i krig mod tiden. Hvis man løser koden, så vinder man et slag, hvis man taber får det store konsekvenser for alle omkring en. England har brug for en der kan løse alle fjendens koder, så de kan vinde krigen. Spørgsmålet er bare hvem? (Det her er en historisk movella, så ved i det. Og jeg har ikke skrevet så meget om handlingen fordi jeg vil gerne have i skal finde ud af den undervejs i movellaen)

4Likes
8Kommentarer
2913Visninger
AA

11. Emily Bought

Der var ikke nogle problemer ved at finde vores hus eller da vi skulle bestemme hvem der skulle sove øverst og nederst i køjesengene. Det endte med at det var Elliot og jeg der skulle sove øverst. 

Men jeg følte at det var en smule pinligt da vi skulle sidde i fællessallen og spise. Jeg følte at alle kiggede på os. Jeg kunne ikke klare alt den opmærksomhed. 

Hvordan kunne de andre tre bare side der og spise deres mad så roligt. Kiggede de aldrig op for at se rundt på de mange ansigter som vendte mod os. 

Det hjalp lidt at tænke på Jonathan, men tankerne om at han sikkert havde en sjov tid sammen med andre var næsten ligeså slemt. 

Mine tanker stoppede brat op, da en velkendt stemme kom. Det var Hannah, og to andre piger. Det gjorde mig en smule utilpas at den ene af veninderne sad sig ved siden af mig. 

"Hej Hannah." Startede Peter ud med. 

"Hej... Det her er Josephine, og min storesøster Emily. De er også i tjeneste her på Housegarden." Svarede hun. 

Josephine havde rødt glat hår, og brune øjne. Hun en lidt festlig tøjstil. Hendes trøje var blomstret og nederdelen lang og rød. 

Emily som sad ved siden af mig, havde til gengæld mørkeblond, krøllet hår som gik hende perfekt til skulderne. Hun havde nogle fine blå, grønne øjne og hendes tøjstil var mere enkel. Hun bar en hvid skjorte, og en lang grå nederdel.

"Hej, jeg hedder Emily Bought, og de hedder?" Sagde hun pludselig. Hun må have lagt mærke til at jeg havde kigget på hende i et stykke tid.

Roligt tog jeg hånden frem, så vi gav hinanden hånden.

"Benedict Fallen, en fornøjelse." Svarede jeg. 

"Nå hvad synes i så om stedet indtil videre?" Kom Josephine ind med.

"Indtil videre har vi da kun set gode ting, miss..." Svarede Vincent denne gang.

"Miss. Hook" 

"Miss. Hook, yndigt." Jeg kunne se at hun rødmede, da Vincent sagde hendes navn. 

"Her er fint. Der er da mange venlige mennesker, og her meget frodigt" Fortsatte Elliot, sikkert for at bryde stilheden. 

"Ja selvfølgelig, men der er også mange andre gode steder her i byen udenfor godset og lejrene. Vi skulle finde et tidspunkt hvor vi kunne vise jer rundt." Sagde Josephine.

"Vi kunne tage med til havnefesten her onsdag aften. Det skal foregå på en af byens bedste kro´e. Det vil blive så hyggeligt... Hvad synes de Mr. Fallen?" 

Emily kiggede nærmest bedende på mig, som om at jeg var den der havde det sidste ord. Jeg vidste næsten ikke hvad jeg skulle sige... Men hvis Jonathan var her, så ville han sikkert have at jeg skulle sige ja.

"Okay... Ja, det lyder hyggeligt." Svarede jeg.

"Godt, så er det en aftale" Kom ind Elliot ind med. 

Resten af den aften gik med snak, og tankerne i mig farerede rundt. 

I morgen begyndte det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...