The code game

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2015
  • Opdateret: 3 nov. 2015
  • Status: Færdig
Alle er i krig mod tiden. Hvis man løser koden, så vinder man et slag, hvis man taber får det store konsekvenser for alle omkring en. England har brug for en der kan løse alle fjendens koder, så de kan vinde krigen. Spørgsmålet er bare hvem? (Det her er en historisk movella, så ved i det. Og jeg har ikke skrevet så meget om handlingen fordi jeg vil gerne have i skal finde ud af den undervejs i movellaen)

4Likes
8Kommentarer
2941Visninger
AA

1. Benedict Fallen

"Benedict, er du klar?"

"Ja, hvad er det for en kode?"

Det var ligesom et spil vi plejer at spille, mens vi arbejder på vores projekt. Et projekt som kaldes et livsværk. Det var vores livsværk. At løse koder, gåder og give informationen videre. 

Det var mest små ting, som små jobs vi fik af de mest besynderlige mennesker. Men vi havde brug for pengene. 

Jonathan og jeg bor sammen i en lille lejlighed, og det er ikke lige fordi det er et sted man kan kalde et rigtigt hjem, som man glæder sig til at komme hjem til efter arbejde. 

Men det var godt nok for os. 

"Okay, det er en polybius square." 

"Herligt" 

Det var en af mine yndlings koder. Tal som skulle gøres om til ord, ved hjælp af en tabel som viste hvad hvert tal betød.

"Koden lyder, 5124 251533141542 2524332212113314153343 35311133."

"Kom nu Jonathan, det kunne godt have været lidt mere udforerend." Svarede jeg lidt drillende, og med at kunne jeg ane et lille smil på hans læber og kort efter kunne jeg endda høre et lille grin. 

"Vi kender kingbandens plan, men det viste du vel allerede der stod?" Men til min overraskelse rystede han på hovedet. 

"Det kan godt være vi begge studere det samme, men det har altid været dig der haft den fulde hjerne."

Det var nyt. Han havde aldrig givet mig en direkte kompliceret.

"Men det ser ud til at vi skal advare kingbanden" fortsatte Jonathan, mens han roligt gik ud af stuen og fortsatte ind i arbejds-rummet. Vores arbejdsrum.

"Åh, det kunne ellers være sjovt at se hvad der sker... Når jeg nu tænker mig om, så fortjener de det faktisk."

"Og hvad har de så lige gjort?"

"... De ødelagde min cykel her i går." Jeg prøvede at lyde uskyldig, dog vidste jeg inderste inde at det ikke hjalp.

"Benedict, vi har brug for pengene." Og med det fortsatte han med beskeden til banden.

Jeg nåede ikke engang at sætte mig ordentligt til rette i stolen inden døren gik op og en velkendt mand trådte indenfor.

"Politimand Henry, sikke en overraskelse" sagde jeg som den første. Roligt rakte jeg min hånd ud efter te-koppen på bordet og tog en tår, hvor jeg derefter kørte min anden hånd igennem mit klatte, brune, lidt pjusket hår.

Jeg ventede endeligt bare på at han skulle begynde at true os med at han ville ringe efter forstærkninger og få os fængslet, da vi var vant til at få klager over vores arbejde. Men intet kom.

"Faktisk er jeg her med min nye assistent, Nick"

Nu hvor han sagde det, så lagde jeg mærke til at der stod en yngre mand bag ham. Han så lidt overvældet ud. 

"Jeg ville bare vise unge Nick her hvor de fleste problemer her i nabolaget bliver skabt."

"Dine ord er meget rørende Henry" Kom Jonathan ind med, og satte sig derefter ned på en stol overfor mig.

"Husk jeg holder øje med alle og alt, så nu ikke nogle narrestreger drenge." 

"Det kunne aldrig falde os ind" fortsatte Jonathan. 

Og efter det forsvandt de ud af døren, og alt var ved det gamle igen indtil jeg fik et bekymret ansigtsudtryk sendt fra Jonathan.

"Jeg føler at vi to skal have en snak."

 

(Jeg håber du kunne lide det første kapitel. Der kommer selvfølgelig flere kapitler. Der bliver skrevet et nyt mellem 1-2 gange om ugen. Måske flere, hvis jeg har tid. Skriv gerne en kommentar.)  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...