Tough love(1D)

Louis og Eleanor er kærester og det har de været i snart tre år. Men Louis skal i sommerferien over og besøge hans far i England. Det vil sige Louis og Eleanor ikke kan tilbringe deres treårsdag sammen. Louis kommer til England og møder en fyr. Det er Harry. Men venskabet mellem Harry og Louis tager en helt forkert drejning og pludselig vækkes nogle helt nye følelser i Louis. Og holder forholdet mellem Louis og Eleanor. Kan Louis rumme det eller bliver det for meget? Håber i vil følge med<3

13Likes
41Kommentarer
28592Visninger
AA

35. kapitel 30

Harrys pov


 

Drunk sex har aldrig været mit yndlings, og at bruge Ted som rebound var ikke fair af mig.

Jeg troede at ved at gå i seng med Ted kunne jeg komme nærmere over Louis...men nej jeg har det værre nu! Engang var det Ted der fik mig til at føle sådan men Louis har overtaget det! Han har overtaget mit hoved og det eneste jeg ser er LOUIS. Selv da Ted kyssede mig forestillede jeg mig at det var ham. Selv da Ted lå i mine arme og fortalte hvor meget han havde savnet mig var det eneste jeg kunne forestille mig... Louis. Jeg kunne ikke blive ved sådan her. Jeg må være stærk og komme over ham. Selvfølgelig tager det tid, men jeg skal nok komme igennem det.

Jeg lå i sengen med Ted klokken var mange...eller den var vel enlig tidlig morgen, men mig og Ted lå altså i sengen. Han lå ovenpå mig, og jeg nussede hans ryg mens jeg bare kiggede op i loftet. Jeg kunne ikke sove. Jeg havde en forfærdelig følelse i kroppen, og den havde jeg haft lige siden Ted kyssede mig. Jeg havde været så fuld at jeg bare havde kysset igen og det var endt med vi havde haft sex, og nu hvor jeg er ved at blive ædru fortryder jeg det så meget. Ted er sød nok og vi har det godt sammen, problemet er bare jeg ikke føler halv så meget for ham som jeg gør for Louis. Jeg hørte noget rumstere ude ved døren og kort tid efter var der nogen der bankede på døren. Hvem kunne det være der kommer her så sent...nej tidligt om morgenen?

 

Jeg prøvede at komme ud af Teds greb uden at han vågnede. Han vendte sig om på ryggen og lavede en lidt utilfreds lyd. Jeg skyndte mig at tage nogle boxers på, før personen igen kunne banke på og vække Ted.

 

Jeg åbnede døren uden at kigge i dørspionen, det skulle jeg aldrig have gjort. Det har Louis! Han stod virkelig udenfor min dør midt om natten! Da han så mig lyste han op i et kæmpe smil, og så vandrede hans blik nedad. shit jeg havde kun boxers på. Jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder, og han begynde at smågrine. Jeg havde savnet den lyd. Bare et smil fra ham kunne gøre mig glad i en uge.

“Hey” sagde han så da vi havde kigget lidt på hinanden

“Hey” svarede jeg. Jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle svare. Pludselig huskede jeg at Ted lå inde i min seng og sov. Alt glæde forsvandt fra min krop. Tænk nu hvis Ted vågnede,og kom ud. Hvad ville Louis så tænke? at jeg bare var kommet over ham og havde fundet en ny?

“Can i come in?” jeg kiggede nervøst rundt rundt. Louis havde opdagede at jeg ikke følte mig tilpas.

“Harry are you okay? Look i’m sorry! Really sorry for what I did to you. I know I was Stupit to leave you like that. Harry I..I’. really am sorry...I love you. Can you forgi…” han stoppede og fik et underligt blik i ansigtet. Problemet var, at han ikke kiggede på mig, men bag mig. Jeg vendte mig om og så Ted stå med et tæppe omkring sig.

“Harry are you coming back to bed?” Jeg kiggede tilbage på Louis, og han så ikke glad ud. Han var kommet for at sige undskyld. Han var faktisk kommet hele vejen herhen for at sige undskyld, og så var jeg sammen med Ted. Hvorfor er jeg altid så uheldig!!

“Ohh sorry... I.. I  shouldn't have come. I...I’m sorry Harry” og med det vendte han om og løb ned af trappen. Jeg stod som forstenet. Louis var kommet for at sige undskyld! og jeg havde valgt at tage Ted med hjem. Hvis jeg ikke allerede havde hovedpine havde jeg det ihvertfald nu. Ted kom hen og lagde en arm om mig.

“Why are you still standing there babe? Who was that?” jeg havde tåre i øjenene da jeg kiggede på ham.

“Babe are you okay? What did he say?” jeg kunne se vreden i ham.

“He didn’t say anything...Ted I messed up. Really bad!” jeg vendte mig og græd i hans arme. Hvorfor får Louis mig altid til at græde! Og hvorfor gik det hele tiden galt mellem os? Det skulle altid komme nogle og ødelægge det mellem os. Jeg ved godt jeg nok burde løbe efter Louis og fortælle ham hvad der skete, men lige nu kunne jeg ingenting. Jeg var i chok. Tænk at han virkelig kom hele vejen herhen så sent for at sige undskyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...