Maybe This Christmas

Molly vil bare have julen overstået efter hendes kæreste blev taget fra hende i en trafikulykke dagen før juleaften året før. Ingen forstår hvorfor hun stadig kan være i så dårligt humør når nu det er jul, men måske kan hendes lille nieces tro på julen og breve til julemanden hjælpe Molly med at få opfylde sit største juleønske.

3Likes
2Kommentarer
292Visninger
AA

8. Merry Christmas. I'll see you on the other side

Jeg vågnede alt for tidlig juleaftens dag fordi jeg havde ondt i ryggen. Det gav et sæt i mig da jeg huskede hvad der var sket. Jeg var faldet i søvn i Shanes favn på sofaen, men nu var jeg lænet op af det hårde armlæn, hvilket var skyld i smerterne i min ryg. Jeg rodede lidt rundt i mit hår og kiggede mig søvnig omkring. Skulle jeg græde eller smile? Efter et års fik jeg endelig lov til at sige farvel til min afdøde kæreste og selvom han var væk igen, så føltes det alligevel som om jeg var lettere om hjertet. Jeg var selvfølgelig stadig ked af at han ikke var her mere og dagen i går havde mildes talt været den bedste dag i mit liv, men den havde også været en øjenåbner. Jeg kunne ikke lade mit liv gå i stå, bare fordi jeg ikke kunne få det som jeg ville. Jeg ville have været sammen med Shane for evigt og det lød som om det også havde været hans plan, men han havde indset at det ikke kom til at ske og nu var det min tur. Han havde endda direkte hentydet til, hvem jeg skulle date. Tiden måtte vise hvad jeg fandt på.

Jeg kiggede ud af vinduet. Det sneede ikke, men der var rigeligt fra snevejret i går og selvfølgelig havde der været en maskine forbi og fjernet det meste af det, så bilerne endnu kunne køre rundt og stresse og dytte af hinanden. Folk kom nærmest løbende på gaden med hænderne fyldt med gaver eller poser og skikkelsen af Shane stod ikke ved lygtepælen. Alt var tilbage ved det gamle. Og så alligevel ikke. På bordet lå der en seddel. Jeg må indrømme jeg blev en smule sur, da jeg så at det var en side fra min ynglings bog som havde lagt på bordet. Men hen over den lille skrift var der med stor tyk skrift skrevet:

God Jul, Molly. Ses på den anden side.

Den lille besked fik mig til at smile og jeg kyssede den, før jeg lagde den inden i min bog på det sted den var revet ud.

Jeg skyndte mig at tage over til min mor så snart det blev middag og jeg braste nærmest ind af døren med alle poserne med julegaver. Det er jo ikke alle der har råd til bil, så jeg måtte tage det hele med i metroen.
”Jamen sikke du slæber!” Udbrød min mor og tog straks nogen af poserne så jeg kunne få mine støvler af.
”God jul mor!” Sagde jeg og gav hende et halvt kram, da vi begge havde en masse i hænderne. Vi lagde dem ind under det smukt dekorerede juletræ og jeg fik hilste på min far også.
”Nogen er i godt humør i dag.” Sagde han og lo lidt over hvor krammelysten jeg var blevet. Jeg smilede bare til ham. Han ville ikke tro på mig hvis jeg fortalte ham hvad der var sket for mig alligevel. Jeg hjalp min mor med maden mens vi fik lokket min far til at dække bordet. Vi havde det hyggeligt ude i køkkenet og det endte med, at min mor hentede en af hendes julesweatre og trak den over hovedet på mig. Hun syntes det manglede. Jeg rystede bare smilende på hovedet.

Da det var ved at være aften kom min søster med hendes mand Kevin og lille Amanda. Jeg løb nærmest hurtigere mod Amanda, end hun løb imod mig. Jeg havde hende at takke for mit gode humør. Hvis det ikke havde været for hende havde jeg aldrig sendte det brev med mit ønske. Hvis det ikke var for hende, ville jeg sikkert have siddet derhjemme og mukket forfærdeligt meget. Jeg savnede Shane og ville ønske han kunne være her, men det var han jo også. Han sagde han altid ville være her. Han var her sikkert lige nu og kunne se hvor dejlig lille Amanda var i hendes røde jule kjole og hvor glad jeg var blevet. Jeg ville gøre det for ham, fordi han ønskede det. Jeg var måske ikke sikker på om jeg kunne se mig selv med andre end Shane endnu, men måske ville jeg blive klar til det i fremtiden. Jeg skulle jo kysse en eller anden nytårsaften og jeg ville satse på det ikke blev min far, ligesom da jeg var lille.
”Det er mig der har pyntet juletræet!” Udbrød Amanda glad og hev mig ud af mine tanker. Jeg lod hende trække mig hen til juletræet og hun forklarede glad hvorfor morfar havde holdte hende oppe, så hun kunne sætte stjernen på toppen.
”Det er virkelig fint. Har du set alle gaverne?” Hannah var stadig i gang med at ligge gaver under træet, som de havde taget med i adskillelige poser.
”Tror du nogen af dem er til mig?” Spurgte hun nysgerrig og satte sig ned på gulvet foran nogen af gaverne. Jeg tog hende op og begyndte at kilde hende, så hun nærmest skreg af grin.
”Du skal ikke kigge, din lille lømmel!” Jeg smed hende over skulderen og løb rundt i stuen, indtil min mor kom gående med en stor skål med kartofler.
”Rolig nu. Sæt hende lige ned, så vi kan spise.” Vi grinte bare begge to og jeg gav hende et kram, før hun tog min hånd og trak mig hen til bordet.
”Jeg er sikker på alle dine ønsker bliver opfyldt.” Hviskede jeg til hende og blinkede før jeg satte mig overfor hende.
”Tror du?!” Sagde han begejstret og jeg nikkede bare, for jeg vidste det. Hvis jeg fortjente at få mine ønsker opfyldt, sådan som jeg havde opført mig over for min familie og venner, så fortjente Amanda det også i den grad. Hun kunne ikke andet end at bringe smilet frem på alle.
”Nu skal vi bede bordbøn.” Sagde min mor og tog min hånd. Jeg rakte min anden hånd hen over bordet og tog også Amandas hånd. Vi lukkede alle øjnene og lod min mor tale. Det vi var færdige og sluttede med et Amen tilføjede jeg hviskende for mig selv.
”Tak Shane. Og glædelig jul til dig også.” 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...