Maybe This Christmas

Molly vil bare have julen overstået efter hendes kæreste blev taget fra hende i en trafikulykke dagen før juleaften året før. Ingen forstår hvorfor hun stadig kan være i så dårligt humør når nu det er jul, men måske kan hendes lille nieces tro på julen og breve til julemanden hjælpe Molly med at få opfylde sit største juleønske.

3Likes
2Kommentarer
287Visninger
AA

2. It's Christms Time

Jeg vågnede op ved lyden af mit vækkeur og sukkede dybt. Jeg havde allerede planer for i dag, selvom det var lørdag og jeg ville allerhelst blive liggende i min dejlig varme seng. Jeg klaskede knappen oven på uret med en flad hånd så den irriterende velkendte lyd stoppede. Jeg satte mig op og kiggede mig rundt i mit lille rum. Der var ikke plads til mere end min seng og skabet var indbygget i væggen. Jeg havde ikke haft råd til at købe et gulvtæppe og det jeg havde haft i min tidligere lejlighed var for stort og var lagt ind i stuen. Så jeg måtte tage mig sammen og smide mine ben ud over sengekanten og placerede mine fødder på det kolde trægulv. Jeg skuttede mig før jeg bevægede mig ud i lejligheden. Stuen, spisestue og køkken var i et og samme rum, så lugten af den færdigret jeg havde lavet i går hang stadig i luften da jeg satte mig i sofaen og tændte for fjernsynet. Morgenværten var godt i gang med at udspørge en kok om hvordan man lavede juleanden ekstra sprød og det var bare endnu en ting der mindede mig om datoen. Det var endnu engang første december. Den 23. i rækken for mig. Julen havde altid været den bedste tid på året for mig. Jeg elskede at se hvordan butikkerne pyntede op med nisser og en masse julelys og jeg skruede altid op for radioen når mine ynglings julesange kom mens jeg var i gang med at pynte op til jul eller bage julesmåkager. Jeg plejede at lave de bedste vaniljekræse med min mor og storesøster hjemme i det store hus. Jeg brød mig ikke om at smuldre margarinen i melet, så det var altid det min storesøster der gjorde det, mens jeg fik lov til at fjerne kornene fra vaniljestængerne. I år ville jeg ikke så meget som røre en vaniljestang eller tænke på juleanden for det gjorde bare mit humør værre end det var i forvejen.

Jeg slukkede for TV’et og bevægede mig over til køleskabet og stirrede ind i det uden rigtig at se hvad der var derinde. Det endte med jeg fandt en pakke cornflakes oppe i en af mine rodede skabe og spise en mundfuld af dem uden mælk til, før jeg gik ind og fandt noget varmt tøj. Jeg nåede knapt at få det på, før det bankede på og jeg tog hurtigt mit hår op i en hestehale op pustede den sidste tot, der ikke kunne nå om i hestehalen, væk fra mit ansigt. Jeg kiggede igennem dørspionen og som aftalt stod min storesøster udenfor min dør med min lille niece Amanda i armene. Jeg låste døren op for dem og min søster satte lille Amanda ned på gulvet og hun klamrede sig ivrigt til mine ben. Selvom jeg ikke følte for nogen form for menneskelig kontakt tog jeg hende alligevel op i armene og gav hende et knus og sendte et anstrengt smil til min søster. Mit humør var til at tage og føle på og min søster kendte mig godt nok til at vide at jeg var helt nede i kulkælderen og sendte mig et opgivende blik før hun tog Amanda fra mig så jeg kunne få mit overtøj på.

Min søsters mand havde penge nok, så udenfor mit lejlighedskompleks holdte den fedeste BMW. Til gengæld arbejdede han hele tiden hvilket var grunden til, at jeg skulle med min søster ud og underholde hendes datter på denne lørdag. Vi kørte ned imod parken hvor der var opsat en skøjtebane i anledning af julen og folk bevægede sig allerede rundt på den frosne overflade som kun Bambi havde gjort det værre. Vi fik lejet nogle skøjter til mig og Amanda for min søster var bange for at stå på skøjter eftersom hun brækkede benet sidst hun prøvede da hun var 12 og jeg var 8. Jeg kan huske hvordan hun skreg op og jeg bare blev sur fordi far sagde vi skulle hjem. Jeg fik så dårlig samvittighed senere da jeg fandt ud af at hendes ben faktisk var brækket, men jeg sagde aldrig undskyld.
”Pas nu på hun ikke falder!” Halv råbte min søster mens hun stod udenfor med hendes varme kakao i hånden. Jeg holdte ved Amanda mens hun prøvede at komme fremad på de små børneskøjter der helt ærligt ikke var designet til at kunne skøjtes på. Hun spjættede med armene for at få mig til at give slip og jeg gjorde som hun sagde og utroligt nok blev hun stående på benene så jeg endelig kunne få rettet min ryg op igen. Jeg kiggede mig omkring på de juleglade mennesker. Der var en masse forældre med deres børn der ligeså var ude og skøjte og ind i mellem kom et par susende forbi mig med hinanden i hånden mens de kiggede forelsket på hinanden. Jeg fik helt knuder i maven af at se på dem. Det mindede mig om Shane. Han havde engang taget mig med til en skøjtehal for det var umuligt at få sat en udendørs skøjtebane op i Californien. Hallen var pænt pyntet op med julehjerter og guirlander og de spillede den ene gode julesang efter den anden. Shane var usikker på skøjter for han var født og opvokset i Californien og havde kun taget mig med til skøjtehallen fordi jeg havde sagt jeg savnede julen hjemme i New York. Jeg holdte ham i hånden den første lange tid, men det var på ingen måde nok, så vi måtte til sidst finde ham en hjælpekegle som han kunne skøjte rundt med, med mindre jeg havde lyst til at sy hans bukser når vi kom hjem til kollegiet igen.

Et lille skrig efterfulgt af gråd fik mig ud af mine tanker og jeg kiggede hen på Amanda der var kørt ind i en større dreng og var faldet på numsen. Jeg skyndte mig hen til hende og fik hende op på benene men tårerne trillede allerede ned af hendes kinder og gjorde hendes halstørklæde vådt. Min søster var kommet ud på isen i hendes høje støvler og kiggede surt på mig mens hun tog Amanda op i hendes arme.
”Jeg troede du holdte øje med hende!” Sagde hun vredt og gik samme vej som hun kom.
”Frue! Du må ikke gå på isen med sko på!” Råbte manden som vi havde lejet skøjterne af, før vi nåede uden for banen. Min søster vinkede bare til ham for at vise hun var udenfor banen nu og begyndte at trøste Amanda.
”Hvad tænkte du på?” Vrissede hun af mig mens hun kiggede Amandas hoved efter for buler. Jeg sparkede skøjterne af og sukkede.
”Ved du hvad? Du kan fandme selv tage din unge med ud og skøjte.” Sagde jeg surt og afleverede skøjterne igen og gik min vej. Jeg var slet ikke i humør til at skændes med min søster og specielt ikke i den her tid. Jeg ville bare hjem og vente på at julen var overstået. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...