Maybe This Christmas

Molly vil bare have julen overstået efter hendes kæreste blev taget fra hende i en trafikulykke dagen før juleaften året før. Ingen forstår hvorfor hun stadig kan være i så dårligt humør når nu det er jul, men måske kan hendes lille nieces tro på julen og breve til julemanden hjælpe Molly med at få opfylde sit største juleønske.

3Likes
2Kommentarer
294Visninger
AA

4. All i want for Christmas is you

Det var en smule akavet at komme på arbejde de næste par dage, selvom jeg ikke skammede mig over at være ked af det. Folk vidste ikke hvorfor, men det kunne de da også være ligeglade med. De kendte ham ikke og ved ikke hvad han gjorde ved mig. Jeg havde det som om jeg manglede noget af mig. Også efter alt den tid. Jeg fik svaret på min mors e-mail og hun havde inviteret mig hen til hende i weekenden, når nu jeg ikke havde haft tid i hverdagen. Det var ikke fordi jeg ikke havde haft tid, for jeg havde fri klokken 3 hver dag alligevel, men emnet på hendes e-mail havde været julehygge, hvilket ikke passede mig særlig godt. Det gjorde næsten helt ondt i pengepungen da jeg stemplede ud ved stationen tæt på hvor mine forældre boede. De havde et hus i udkanten af New York, da min mor gerne ville have en have og den eneste lejlighed jeg kunne betale for alene med min løn var i den anden ende af New York. Det kostede en del penge at komme herhen. Min mor stod i køkkenvinduet og havde løftet gardinet for at kigge ud, da jeg kom gående. Hun vinkede ivrigt til mig og afslørede et grønt ærme af en strikbluse. Jeg sukkede dybt, da den sikkert var lige så kikset som den Betty fra arbejdet havde haft på hele ugen. Hun åbnede døren for mig og som jeg havde forudsagt var der en kæmpe julemand på maven af hende. Hun rakte armene ud med det samme og gav mig et kæmpe knus. Hele huset lugtede af brunkager og jeg prøvede så godt jeg kunne, at smile til min mor, mens hun stod og så på mig mens jeg tog overtøjet af.
”Din søster kommer om lidt. De var lidt forsinket, for Amanda var lidt morgensur.” Sagde hun og rynkede på næsen. Jeg nikkede bare og gik med hende ud i køkkenet hvor hun havde dækket bordet fint op og den varme kakao stod og simrede i gryden.
”Jeg har købt en masse glanspapir så vi kan lave noget juleklip. Din far pakkede det gamle ned på en forkert måde sidste år, så alle julestjerner er blevet mast og julehjerterne var filtret ind i hinanden.” Hun gik ind i stuen og kom straks med favnen fyldt med glanspapir i alle julens farver og et par sakse. Min far kom gående efter hende med en avis i hånden og læsebrillerne siddende oven på hovedet i det grå hår. Han havde en lignende julesweater på ligesom mor, men hans så ud som om den var tvunget på, da han havde en skjorte indenunder. Han kom over og gav mig et knus og kiggede på mor der vimsede rundt.
”Din mor er blevet juletosset.” Sagde han som om han prøvede at forklare hendes adfærd og jeg klappede ham bare på maven.
”Alle er juletossede.”

Der gik ikke længe før det bankede på døren, men min søster Hannah ventede ikke på at der blev åbnet, men vadede bare ind mens hun kommanderede rundt med stakkels Amanda. Mor stillede kakaoen på bordet og Hannah skulle lige give mig et køligt blik inden vi satte os.
”Jeg håbede på i ville hjælpe mig med at lave julepynt til træet. Kan du lave julehjerter Amanda?” Spurgte min mor og Amanda nikkede ivrigt. Hun begyndte dog i stedet at overtegne det grønne glanspapir med en stor sort tusch, hvilket ingen åbenbart sagde noget til.
”Amanda du ødelægger papiret. Vi kan ikke bruge det til julepynt hvis du tegner på det.” Forklarede jeg hende endelig og Hannah sendte mig et strengt blik. Man kan da ikke bare lade hende gøre alt, bare fordi hun var lille og det var jul. Amanda kiggede bare på mig mens hun gumlede på en pebernød og gav sig til at tegne på det igen. Jeg sukkede og tog fat i hendes hånd med tuschen og tog den ud af hånden på hende. Hun kiggede straks på min søster for at få respons.
”Lad hende nu bare tegne, hvis det er det hun vil.” Sagde Hannah og tog tuschen fra mig og rakte den til Amanda igen.
”Jamen hun ødelægger glanspapiret. Vi kan jo ikke bruge det!” Amanda ignorerede vores mundhuggeri og gav sig til at tegne med store bevægelser på papiret igen.
”Bare fordi du ikke er i julestemning, behøves du ikke ødelægge det for os andre Molly! Julen er børnenes fest og lad hende nu tegne hvis det er det der gør hende glad.” Vrissede min søster og bankede hendes saks ned i bordet. Både min mor og far kiggede advarende på os begge, men jeg havde ikke tænkt mig at fortsætte med at skændes og rejste mig op og gik ind i stuen.

Hvorfor kunne hun ikke forstå hvorfor jeg måske var i dårligt humør? Det var ikke meningen det skulle gå ud over Amanda, men Hannah kunne i det mindste selv fortælle hende at det var forkert det hun gjorde og måske viste hende hvordan man bruger glanspapiret i stedet for at lade hende gøre som hun vil, bare fordi det er jul. Julen er børnenes fest? Virkelig? Julen skulle forstille at være hjerternes fest, men hvad skulle man gøre når ens hjerte var revet ud og gået itu? Hvordan skulle man nyde julen? Der er ikke noget værre end en masse glade mennesker der skal være ekstra nærgående bare fordi det er jul, og man selv bare ønsker at være alene. Jeg satte mig i fars store stol og samlede benene under mig. Tingene lignede sig selv i stuen. De havde stadig billeder af mig og Hannah fra da vi var små. Der hang et stort billede fra Hannahs konfirmation ovre på væggen og jeg havde en fin blomstret kjole på og stod ved siden af. Shane havde kun set få billeder af mig, fra da jeg var lille og jeg vidste han ville have grint, hvis mor havde fundet fotoalbummet frem. Jeg ville faktisk ikke have haft noget imod det, for Shanes mor havde gjort præcist det samme den dag jeg skulle møde hende. Det var bare sådan en forældre ting. Jeg havde ikke rigtig snakket med dem siden jeg flyttede tilbage til New York. Jeg skrev en e-mail engang i mellem for at høre hvordan det gik med dem og hans søskende, men jeg havde ikke ringet eller besøgt dem. Jeg var ved at give efter for minderne om den jul vi aldrig fik, da Amanda pludselig stod foran mig. Jeg gnubbede mine øjne for ikke at græde og smilede til hende.
”Er du ked af det?” Spurgte hun med den mest nuttede lille stemme og jeg rystede på hovedet, før hun kravlede op i skødet på mig.
”Mormor sagde du ville hjælpe mig med at skrive brev til julemanden.” Hun kiggede på mig med de mest bedårende øjne som man ikke kunne sige nej til.
”Hent noget papir så.” Hun blev et stort smil og skyndte sig at hoppe ned og ud i køkkenet igen for at hente materialerne til at lave brevet. Jeg satte mig ned på gulvet ved stuebordet og hun kom løbende med en æske som mor gemte alle hendes kreative redskaber i. Hun begyndte at tømme den ud på bordet og tog straks fat i noget karton og nogle blyanter. Jeg sad og så på mens hun forklarede hvordan hendes nisse på kortet skulle se ud. Hun gik i gang med limstift og en masse glimmer men fik den ide, at jeg også skulle lave et.
”Hvilken farve vil du have?” Spurgte hun og stak sine små hænder ned i kurven.
”Giv mig et stykke lyserød karton så.” Hun kiggede på mig med rynke på næsen.
”Det er jo ikke en julefarve.” Sagde hun og rakte mig et stykke rødt karton. Stædige lille nuttede bæst. Jeg folede det så det blev til et kort og gav mig til at tegne et juletræ på det. Amanda gik amok med glimmer i forskellige farver, så man ikke kunne se hvad hun havde tegnet på forsiden.
”Vil du hjælpe mig med at skrive.” Jeg var ikke færdig med mit deforme juletræ men tog en tusch og åbnede det glitrende kort.
”Hvad skal der stå?” spurgte jeg og hun kiggede sig tænksomt op i loftet før hun begyndte i én lang køre at fortælle om alle de ting hun havde set i et legetøjskatalog. Hun vidste ikke hvad mange af tingene hed, men hun beskrev dem og jeg skrev det bare som hun sagde det. Hun kiggede begejstret ned over den lange tekst og folde den sammen og kom den i en kuvert.

”Hvad skal der stå i din?” Spurgte hun og kiggede på mit kort. Hun havde fået lov til at komme glimmer på min, da hun ikke syntes den var pyntet nok.
”Jeg tror ikke jeg skal sende min. Julemanden har for travlt med at opfylde børns ønsker, til at kunne opfylde mine ønsker.” forklarede jeg hende og begyndte at pakke tingene ned i kurven igen, men hun tog fat i mit ærme.
”Mormor siger at julemanden opfylder alles ønsker.” Hun rakte mig en tusch som jeg lige havde lagt væk og jeg sukkede lydløst.
”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive.” konstaterede jeg men Amanda var tydeligvist ikke tilfreds med svaret.
”Alle ønsker sig noget. Mormor ønskede sig et kys på kinden.” Sagde Amanda sødt og lagde sine arme om halsen på mig og gav også mig et kys på kinden.
”Nu har jeg jo fået det. Så behøves jeg jo ikke skrive noget.” Prøvede jeg men hun blev ved med at insistere. Jeg havde ikke tænkt over havde jeg ønskede mig til jul, for jeg ville helst ikke tænke på julen. Det var meningen at Shane skulle være her i julen. Han skulle være grunden til at jeg sang julesange og bagte julekager. Vi nåede aldrig at kysse under misteltenen. Jeg kiggede over på den håbefulde Amanda og gav mig til at skrive mit eneste ønske ned.

Jeg ville ønske jeg kunne være sammen med ham i julen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...