It's Christmas time

Julen står for døren. Niall og Daisy er fuld klar på julen. Men hvad de ikke er klar på er, at Daisys mor kommer ud for en mindre ulykke..

1Likes
0Kommentarer
243Visninger
AA

3. |2nd December|


 2. December 

 

Niall og jeg havde ikke snakket sammen igår aftes, efter hvad der skete udenfor. det sårede mig lidt, men jeg havde jo heller ikke selv taget initiativet, så jeg kunne sådan set ikke klage. 

Drengene og pigerne blev og sov her, hvilket vil sige vi alle lå ude i stuen på madrasser. Lige nu er jeg den eneste der er vågen. Jeg hører en underlig lyd. Jeg vender mig om og gætter mig til at den kom fra Harry, da han er den eneste med lidt åben mund. Jeg bliver hurtigt bekræftet, da endnu en lyd kommer fra ham. Jeg griner kort for mig selv. Den dreng kan da ikke bliver mere sød. 

Jeg kan huske, at første gang jeg mødte Niall,  da er han allerede med i One Direction. Vi begyndte at snakke sammen, men man kunne godt se, at han var nervøs om jeg bare var "endnu" en fan. Men snakken gik godt. Jeg vidste ikke engang på det tidspunkt, at han var en del af et verdenskendt band. Jeg er ikke den person der sidder mest foran fjersynet og specielt ikke 'The X- Factor' som Niall var med i. Jeg elsker at sidde foran tv'et, men så er det for at se film med Niall eller vennerne. 

"Er du allerede vågen, Darc?" hørte jeg en meget morgentræt stemme sige. Jeg kiggede væk fra Harry og mødte Nialls øjne. han ligger ved siden af Louis. "Nej, det er mit genfærd du kan se. Hvad tror du selv Niall?" griner jeg, bare for at lette den akavet stemning, der befinder sig i mellem os. Han trækker bare på skuldrene. Han rejer sig fra sin madras og går hen og sætter sig ved siden af mig. "Du må undskylde for det der skete derude igår" jeg bliver stille og lytter bare på hvad han har at sige. "- det var overhovedet ikke min mening! Jeg ved slet ikke hvad der gik af mig" Han kigger uskyldigt på mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. For jeg synes stadig ikke, at det var okay, men jeg er jo heller ikke evig sur på ham. Jeg ender med bare at nikke. 

Så småt begynder de andre ligeså stille at vågne. Selvfølgelig skal Louis være den første til at sige noget. 
"Det var en god aften igår med snebold krig, ikke Darcy" Han kigger og blinker til mig. Eleanor giver ham et slag ind i siden. Jeg rejser mig med det samme. Var det her planlagt? var det derfor drengene lige pludselig forsvandt indenfor? Det var ikke så uskyldigt som Niall fik det til at lyde. 

Jeg går med raske skridt ind mod badeværelset. jeg ved ikke lige hvorfor det rum frem for de andre. Jeg kan hører nogle der går bag ved mig, hvilket kun får mig til at stige hastigheden med mine skridt. "Undskyld, Darcy!" råber Louis, da han er sakket bagud. "- Det var ikke min mening at fornærme dig på nogen måde, overhovedet!" Jeg ignorer det bare. Jeg kommer endelig frem til badeværelsets døren. Jeg smækker døren i med det samme. Jeg låser. 

Få sekunder efter hører jeg en banken på døren. "Gå Louis, jeg er ikke i humør til at snakke med dig lige nu" Men banken på døren bliver ved. Så stopper den. Men få sekunder efter er døren åben og Niall står i døråbningen. "Hvordan kom du ind? Jeg havde låst døren!" Siger jeg måske en smule for vredt. "Der er en ekstra nøgle, Darc, de.." Jeg afbryder ham. "Du skal ikke kalde mig 'Darc'. Niall, det hele var planlagt. At vi var ude, sneboldkampen, at du skulle kysse mig! Hvorfor Niall, hvorfor?" Jeg glider ned ad væggen. Så kommer den første tårer. Så kommer den anden og sådan fortsætter det, indtil min mascara er udover mine kinder. "Darc, jeg.. Jeg ved ikke. Jeg kan ikke forklarer det, det var ligesom.." Niall bliver helt stille. "Der var bare et eller andet der sagde jeg skulle gøre det. Så dengang du faldte og jeg hjalp dig op, der stod vi så tæt på hinanden. Mine følelser spredte sig ud i hele kroppen og ja, så skete det som der skete" tårerne render stadig ned ad mine kinder. "Darc, jeg er ikke stolt af hvad der skete, men jeg kan jo ikke lave om på det nu" 

Jeg rejser mig fra badeværelsets varme gulv. Jeg kigger Niall dybt ind i øjnene. Han ser såret ud. Darcy gør det nu bare. Du kan godt. Du tør godt. og så skete det. Jeg slog ham. Midt på kinden. Jeg gav en en, lussing. Jeg skynder mig at løbe forbi ham. Jeg løber ind på mit værelse , jeg lukker og låser. Jeg åbner min altandør og lukker den igen. Jeg igger bare ud over Londons gader. Hvad har jeg gjort?

 


❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄❄

 

Så kom næste kapitel, dog med lidt mere drama...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...