No Gas • Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2014
  • Opdateret: 22 dec. 2014
  • Status: Igang
No Gas • Liam Payne ”Hvad er der galt med den? ” Han nikkede hen mod bilen og kiggede på mig igen. Jeg stirrede stift på bilen, og jeg havde ingen hensigt i at flytte mit blik. ”Ingen benzin, ” sagde jeg kortfattet og studerede ham. Han havde et par slidte gummisko på og en rygsæk om skulderen. Han stod med hænderne i lommen og kiggede skiftevis på bilen og mig. Han nikkede. (De andre medlemmer af One Direction er ikke en del af denne fanfiction, og Liam Payne er ikke berømt.)

2Likes
0Kommentarer
419Visninger
AA

4. Kapitel 1

 


 

✝✝✝

 

Jeg åbnede bildøren, og den friske luft kom mig i møde. Jeg tog en dyb indånding. Jeg samlede mit hår i en knold men lagde mærke til noget. Ingen hårelastik. Jeg vrissede igen og slap håret, så det igen kunne klistre til min nakke. Jeg sad lidt på lædersædet med fødderne på asfalten, indtil jeg rejste mig op. Jeg gik ud på vejen. Solen blændede mine øjne, og jeg tog en hånd op for at skærme for det skarpe lys. Jeg kiggede ned af vejen og mod ødemarken. Der var ingenting. Ingen biler. Ingen huse. Ingen mennesker. Der var en irriterende stilhed, som var uvant for mig. Jeg gik længere ned af vejen. Ikke fordi jeg troede, det ville føre nogle steder hen, men jeg ville gerne gå. Jeg gik hurtigere og hurtigere, indtil jeg begyndte at løbe.

"Det er jo ingenting!" skreg jeg højt, imens jeg løb hen ad asfalten. Jeg stoppede med at løbe og kiggede opgivende op på den blå himmel med armene ned langs siden. Jeg kiggede bagud, og jeg var slet ikke så langt fra bilen, som jeg troede. Jeg gik tilbage til bilen og lagde mærke til et træ. Jorden var tør og nærmest hård, da jeg gik hen til træet. Træet var helt spinkelt, og træet var helt nøgen. Jeg kiggede mod bilen igen. Solen skinnede lige på den røde gamle Fort, så den lyste op. Træet gav en anelse skygge, men ikke meget, så solen brændte stadig på min hud. Jeg kiggede mod vejen, imens jeg lænede mig op af træet. Jeg håbede inderligt på, at en bil ville køre forbi, men der kom ingen bil. Jeg havde kvalme, og der kom ingen biler lige meget, hvor meget jeg ønskede det, så jeg gik væk fra træet og mod bilen. Vinden begyndte at blæse op, og det luftede min nakke. Jorden var støvet, og sandet fløj hver gang, der kom et vindpust, men jeg nød brisen. Jeg følte ikke, at jeg blev kvalt af varmen længere. Jeg gik ud på vejen og åbnede bildøren. Jeg satte mig ind i bilen på passagersædet og lukkede bildøren efter mig. Jeg sukkede højt og lukkede øjne.

”Ingen benzin,” hviskede jeg og åbnede øjnene igen. Jeg kiggede bag mig og så min sportstaske ligge på bagsædet. Jeg stirrede imod den og overvejede at lede tasken igennem for noget, som kunne hjælpe mig, men jeg var for træt, så med et suk satte jeg mig tilbage i sædet. Jeg lukkede bildøren, og sparkede mine sko af. Jeg tog fødderne op på sædet og samlede benene op til brystet. Mit åndedræt blev langsommere. Mine øjne faldt i og klistrede til hinanden, som om de aldrig ville skilles.

 

✝✝✝

Hi. Jeg håber, I stadig kan lide historien. Jeg har lige fået juleferie, og efter jul vil jeg prøve at udgive så mange kapitler som overhovedet muligt. Skriv gerne en kommentar med din mening om historien. xx Adele

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...