No control ✽ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid nemt at være Harry Styles' bedsteveninde. Det ved Cara Oulös alt om. Hende og Harry mødtes under x-factor, og siden da har de været bedste venner. Men alt går i koks, da folk er ved at være trætte af Cara, fordi de mener, at hun holder Harry fra at få en kæreste og være lykkelig. Management bliver pludselig nød til at gribe ind, og de gør det hele meget svært. De giver Harry og Cara to valg. Enten skal de slå sig sammen som kærester, eller også skal de slutte kontakten. Cara og Harrys venskab kommer til at hænge i en meget kort tråd, men vil de klare presset? Følg med i Cara og Harrys eventyr lige her. Med opture, og nedture.

9Likes
5Kommentarer
493Visninger
AA

4. two


Mig og Cara havde aftalt, at vi i dag skulle ud og fortælle vores forældre det, før vi fortalte vores beslutning til Paul. Men selvom hun udmærket godt vidste, hvor vigtigt det her var for mig, tillod hun sig alligevel at komme for sent. Hvis hun da overhovedet kom. Det irriterede mig på det groveste, og jeg var nu også ret sikker på, at hun ville få den største sviner når jeg kom hjem til vores lejlighed.

''Harry? Gider du ikke godt vågne op..'' Jeg kiggede forskrækket op på min mor, som direkte sad og viftede sin hånd foran mig. Havde jeg virkelig været væk så længe?

''Jeg er vågen.'' mumlede jeg fraværende, og kiggede ud til siden.

''Der var noget dig og Cara ville fortælle os, men, hvor er hun?'' spurgte min mor undrende, og tog en slurk af sin te.

''Ærligt, det ved jeg ikke.'' svarede jeg tørt, og tog en bid af min banan. Jeg var så irriteret, at det (desværre) gik ud over min mor, min søster og Robin.

''Men sagde du ikke hun ville kom-''

''Jo! Men jeg kan sgu da ikke gøre for, at hun ikke gider møde op!'' afbrød jeg hårdt Gemma. Hun fortjente det ikke, og hendes sårede ansigtsudtryk fik mig til at få det helt dårligt med mig selv.

''Undskyld Gemma..'' sagde jeg stille, og tvang mig selv til at se op. Hun smilede skævt til mig, og gav mig et svagt 'det er okay, Harry'. Resten af dagen prøvede jeg at glemme Cara, og koncentrerede mig om at få en hyggelig dag med min familie.

xxx

''Synes du helt ærligt selv, at det er okay?!'' råbte jeg højt, da jeg kom ind i lejligheden.

''Je- jeg forstår ikke Harry..'' mumlede hun, og kiggede såret på mig.

''Ja, vi havde ligesom en aftale! Kan du huske? Middag med min familie!" skreg jeg højt, og skubbede hende hårdt ind i væggen.

"Undskyld." peb hun lavt, efterfulgt af en lille tåre.

"Undskyld? Er det ALT, du har at sige?!" råbte jeg igen, og skubbede hende igen.

"Harry.. Jeg er altså SÅ ked a-" Hun faldt hulkende til jorden. Jeg havde slået hende. På grund af en åndssvag familie middag? Jeg var SÅ chokeret over mig selv. Det var sikkert også derfor at jeg spænede hurtigt ud af døren. Jeg trak rystende min mobil frem, og fandt hurtigt Louis' nummer under mine kontakter.

''Det Louis.'' Jeg ånede lettet ud, da jeg hørte hans stemme i telefonen.

''Hej Louis, det er Harry. Jeg har virkelig brug for din hjælp. Kan jeg komme over?'' spurgte jeg.

''Ehm, Harry. Det passer ikke så godt. Du ved, jeg har pige besøg.'' mumlede han lavt. Jeg kørte sukkende en hånd igennem mit hår. Jeg vidste godt hvad han mente. Siden han havde fundet ud af, at han havde nogle små følelser for mig, var han begyndt at tage piger med hjem hver dag for at glemme hans følelser. Tro det eller ej, men mig og Louis havde noget sammen, engang. Det var Louis der stoppede det. Han kunne ikke holde ud at være til sit eget køn. Jeg er stadig til drenge, og har da også stadigvæk følelser for Louis, hvilket jeg da også regner med at han stadig har for mig. Sådan noget forsvinder ikke bare. Det var også derfor det ramte mig så hårdt, at han havde 'besøg'.

''Vi ses imorgen.'' mumlede jeg, og sluttede opkaldet før han fik sagt noget. Jeg gik tilbage til vores lejlighed, og fandt Cara siddende i et hjørne. 

''Undskyld Cara. Jeg er så ked af det. Det var ikke meningen at jeg skulle slå jeg, og jeg fortry-'' 

''Det okay, Harry.'' hviskede hun, og kiggede mig i øjnene. Først dér, så jeg mærket på hendes kind. Jeg trak hende hårdt ind til mig, og lod hende græde ud hos mig. Det her var noget rod, og jeg er sikker på, at det kun ville blive værre hen af vejen.

xxx

''Louis havde besøg idag da jeg ringede til ham.'' sagde jeg pludselig, efter et stykke tid. Cara kendte godt til mine følelser for Louis, som den eneste. Der var ingen udover hende der vidste at de stadig var der.

''Åh, Harry. Det gør mig ondt. Jeg fatter ikke han gør det mod dig.'' sagde hun, og krammede mig ind til sig.

''Han er en nar.'' hviskede hun, og aede mig i nakken. 

''Jeg elsker ham bare så meget.'' mumlede jeg, og lod tårerne trille ned af mine kinder. Jeg synes ikke det var fair. Først alt det med Cara og mig, og nu også Louis. Jeg ville bare ønske, at jeg havde noget der mindede om et normalt liv. 

''Jeg ringer til ham.'' sagde jeg, og rejste mig.

''Er det nu smart, Har-'' 

''Jeg må vide om han overhovedet føler noget!'' afbrød jeg, og greb min mobil. Jeg valgte at ringe ude fra toilettet, da det lige var tættest på. Jeg var hurtig til at finde hans nummer igen. Det er jeg altid.

''Hvad nu, Harry?'' sukkede han, da han endelig havde svaret på mit opkald. Jeg mærkede et stik i hjertet, da han svarede. Han lød slet ikke til at ville snakke med mig.

''Jeg må altså tilbage til hende pigen, hvad hun nu end hedder, så skynd dig lidt.'' sagde han, efterfulgt af en dør der blev lukket.

''Louis, kan du huske da vi var sammen?'' startede jeg.

''Vi var sammen for 3 dage siden, Har-''

''Nej. Jeg mener, sammen, i et forhold.'' sagde jeg.

''Jeg gider altså ikke snakke om det lige nu.'' sukkede han. Det skulle være nu, kunne han ikke forstå det!

''Nej Louis. Du gider aldrig snakke om det, og det pisser mig af!'' Det var en af de første gange jeg hævede stemmen overfor Louis.

''Hvad er der at snakke om?'' hvæsede han hårdt.

''Os! Hvorfor du gav op på os, hvorfor du ikke ville give det en chance, hvorfor du er så bange for at være i et forhold med en dreng! Forklar mig det, Louis. Og jeg vil have sandheden! Jeg ved du stadig føler noget for mig. Hvorfor prøver du at lægge følelserne på hylden, hvorfor er du flov?!'' råbte jeg højt ind i telefonen, og kunne mærke tårerne presse på. 

''Jeg vil ikke snakke om det, Harry!'' skreg han tilbage.

''Hvis du ikke giver mig et ordenligt svar inden i morgen, er det slut, for bandet. Så melder jeg mig ud!'' sagde jeg, uden rigtigt at tænke over, at jeg lige nu, ville give slip på min karriere, bare for en åndssvag dreng.

''Så meld dig ud.'' svarede han tørt, før jeg hørte den velkendte 'BIB'-tone, som efterhånden kom oftere og oftere omkring mine opkald med Louis. Og lige dér, knækkede jeg. Louis ville have mig til at melde mig ud. 

''Harry, kommer du snart ud?'' hviskede Cara, og bankede blidt på døren. 

''Nej.'' svarede jeg og rejste mig. Jeg gik hen til håndvasken, og kiggede mig selv i spejlet. Hvorfor spildte jeg også min tid på Louis? 

''Kom nu, Harry.'' sagde hun igen og bankede denne gang hårdere.

''Lås nu op..'' sagde hun, før stilheden tog over, da jeg mærkede et stærk smerte i maven. 

''Cara..'' hviskede jeg, og krøb sammen nede på gulvet. Mit syn begyndte at svimle for mig, og smerten blev kun værre for hvert sekund. Det sidste jeg hørte, var mit eget skrig, før alt blev sort.

///

Andet kapitel. Så tog det pludselig en meget uventet drejning. Hvad tror i der sker med Harry, og hvad tror i der sker i næste afsnit? :)

Jeg er rask igen, og er nu klar til at give jer en masse afsnit! :D 

Kom det som en overraskelse at Harry faktisk er homoseksuel, og hvad synes i om det? :) xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...