No control ✽ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2015
  • Status: Igang
Det er ikke altid nemt at være Harry Styles' bedsteveninde. Det ved Cara Oulös alt om. Hende og Harry mødtes under x-factor, og siden da har de været bedste venner. Men alt går i koks, da folk er ved at være trætte af Cara, fordi de mener, at hun holder Harry fra at få en kæreste og være lykkelig. Management bliver pludselig nød til at gribe ind, og de gør det hele meget svært. De giver Harry og Cara to valg. Enten skal de slå sig sammen som kærester, eller også skal de slutte kontakten. Cara og Harrys venskab kommer til at hænge i en meget kort tråd, men vil de klare presset? Følg med i Cara og Harrys eventyr lige her. Med opture, og nedture.

9Likes
5Kommentarer
491Visninger
AA

2. one


Jeg mærkede hans hånd gribe fat i min under bordet, hvilket betød, at han vidste jeg var nervøs. Vi var blevet kaldt ind på Pauls kontor til en lille 'snak', så selvfølgelig var jeg nervøs, for det skete aldrig.

''Cara, skønt at se dig igen.'' Jeg kiggede hen på Paul, som kom ind af døren. Han havde et presset udtryk i øjnene, og det her kunne umuligt være noget godt, vi blev kaldt ind til.

''Hvad drejer det her sig om?'' spurgte Harry med en lidt for hård stemme, som både chokerede mig og Paul. Harry kunne tale hårdt, men han plejede aldrig, og jeg mener aldrig, at snakke sådan til Paul, derfor gav jeg ham også et spark under bordet. Han ømmede sig, og kiggede muggent på mig. Han skulle ikke tale sådan til Paul, det var jo ikke Pauls skyld, at det der skulle ske nu, skulle han fortælle os.

''Alle ved jo, at dig og Cara har kendt hinanden i lang tid, og været bedste venner siden x-factor.'' Paul hostede kort, før han fortsatte. Harry så utålmodigt til fra sidelinjen.

''Fansene er ved at være irriteret over dig, Cara, og det gør det hele meget svært for drengene.'' Jeg vidste godt, at deres fans ikke kunne lide mig, men det gjorde ondt at blive mindet om det hele tiden. Var det måske ikke nok, at jeg blev gennem bombet med trusler og hate på Twitter, sådan cirka, hver dag? Åbenbart ikke.

''One Direction mister fans hele tiden, og det fortsætter. Alle mener, du står ivejen for Harrys chance for kærlighed, og hvis vi ikke snart får det stoppet, ender det med, at de kun spiller koncerter for 50 mennesker igen.'' Paul kiggede på både mig og Harry, så ned i sine papirer. Harry havde et trykket udtryk i øjnene, imens jeg bare sad og ventede.

''Vi giver jer kun to valg-''

''Hvilke to valg?'' afbrød Harry, og knyttede sin ene næve.

''Enten skal i hoppe ud, som kærester. Ellers bliver i nød til at lukke al kontakten mellem jer.'' sluttede Paul, og kiggede ned i sine papirer igen. Min vejrtrækning begyndte at blive hektisk, og jeg mærkede en tåre trille ned af min kind. Det kunne jeg ikke! Vi kunne under ingen omstændigheder blive kærester, nogensinde!

''Det kan i ikke mene?!'' brølede Harry, og skubbede stolen tilbage, så lyden skar i ørene. Intet svar. Paul havde forladt lokalet, i frygt for hvad Harrys næste træk ville være.

''Harry, det ka-kan jeg ikke!'' hulkede jeg, og mærkede et par arme trække mig ind i et varmt kram. Harry havde altid haft en beroligende effekt på mig, og den virkede igen.

''Sssh, skat. Det hele skal nok ordne sig.'' hviskede han blidt i mit øre, og strøg mig over håret. Jeg lukkede øjnene, og greb fat om hans bløde krøller.

''Lad os nu tage hjem.'' hviskede han igen, før han løftede mig op i hans favn, og bar mig ud til bilen. Jeg elsker Harry, som min bedsteven. Hvorfor kan folk ikke acceptere det? Jeg ville ikke have det til at ændre sig, overhovedet. Men som det så ud nu, blev det nød til at ændre sig. På en eller anden måde.

xxx

''Det er bare løgn.'' mumlede jeg, da jeg rullede igennem twitter. Nogle havde fået fat i et billede, af Harry der bar den grædefærdige mig ud til bilen. Jeg lavede et nyt tweet hvor jeg lagde et billede op af mig og Harry med teksten; 

Thanks Directioners. You have destroyed me inside.

Jeg slukkede min mobil, da Harry kom ind af døren med en kop varm kakao. Han stillede den foran mig, og greb mine hænder.

''Jeg ved det er hårdt, Cara. Men vil du ikke godt fortælle mig, hvorfor du er så bange for at få en kæreste?'' Hans bedende grønne øjne, skar lige i hjertet på mig. Men jeg kunne ikke fortælle ham det. Ikke endnu.

''Jeg er ikke klar til at fortælle dig det, Harry.'' mumlede jeg, og kiggede ned på vores hænder. Han sukkede bare, og kyssede mig kort på kinden, før han forlod rummet. Jeg brød mig ikke om situationen vi stod i. Harry var presset, og det samme var jeg. Jeg følte mig ødelagt indeni, så jeg valgte at skrive til Annabell og fortælle hende om situationen. Hun var den eneste jeg gad at tale med. Harry irriterede mig, når han bare gik på den måde. Vi havde ligesom et valg vi skulle have truffet? Nu håbede jeg bare ikke at hun havde været på internettet og set billederne. Jeg ville gerne selv sige det til hende.

''Cara-mus! Så er Anna i huset og-'' Hun stoppede sin sætning, da hun så mig. Jeg lignede sikkert et helvede med blodsprængte øjne, make-up rester over hele ansigtet, og mit hår. Åh gud, mit hår var det værste.

''Cara skat! Hvad er der dog sket?'' Hun havde allerede fået viklet sine arme rundt om mig, og trykkede mig ind til sig. Okay, hun havde ikke været på mobilen. Det var sært. Hun var altid på, for at se om Michael havde svaret hende. Det var hendes 'kæreste'. Hun mente stadig de var kærester, jeg mente at han havde droppet hende. Han svarede hende aldrig, og det ville være til grin, hvis de var kærester og han så ignorerede hende. Vi vidste at han så beskederne, da der desværre altid stod 'SET' i bunden. Annabell ville bare ikke indse, at hun var blevet skiftet ud.

''Mig og Harry-'' Hun afbrød mig, selvfølgelig.

''Hvad har han gjort?'' hvæsede hun, og trak mig med hen i sofaen.

''Nejnej! Han har ikke gjort noget. Det er management..-''

''Hvad har DE så gjort?'' Hun kiggede stadig chokeret på mig. Så jeg virkelig SÅ grim ud?

''De.. Mig og Harry må ikke være venner mere-'' Jeg brød sammen igen, og hulkede ned i sofaen. Hvordan var det endt sådan her? Vi havde ikke gjort os fortjent til det. Hvis jeg betød så meget for Harry, hvorfor var han så ikke villig til at droppe bandet?

''Træk vejret mus. Det skal nok gå.'' sagde hun, og smilede opmuntrende til mig. Jeg tog en dyb indånding og fortalte stille hele historien. Hvordan vi blev kaldt ind på kontoret, om fansene, om hvordan Paul havde fortalt det til os, hvordan jeg brød sammen og Harry løftede mig ud i bilen. Fortalte hende om billederne, der nu lå spredt over hele nettet, om Harry der bare var gået sin vej. Hun lagde roligt armene om mig, og aede mig på ryggen, hver gang jeg brød sammen. Vi sad resten af aftenen og drak kakao med skumfiduser og snakkede om vores kærlighedsliv. Vi kunne hurtigt blive enige om, at vi ikke var så heldige. Jeg ved ikke om det var på grund af vores hår? Mit candyfloss og hendes blåbær hår.

xxx

''Anna var her tidligere.'' mumlede jeg, da vi lå inde i stuen. Jeg lå lidt længere væk fra Harry end jeg plejede, hvilket tydeligvis også gjorde ham bekymret.

''Cara. Kan vi ikke snakke om det?'' spurgte han, da han satte sig op og slukkede for fjernsynet.

''Snakke om hvad?'' spurgte jeg fraværende, og kiggede ud til siden. Jeg vidste godt hvad han ville snakke om, og han vidste også godt at jeg vidste det. Han sukkede.

''Jeg synes vi skal give det en chance.'' mumlede han og kiggede væk. Jeg kiggede bare ned på mine fødder. Efter at have tænkt over det, svarede jeg endelig.

''Fint. Jeg går med til at prøve.'' Jeg kiggede op på ham, for at se hans reaktion. Hans øjne lignede små julelys, og ham selv? Han lignede en smilende idiot. Han løb hurtigt hen og krammede mig, før vi lagde os ned og så en film. Jeg ved ikke hvilken film det var, men det var ligemeget. Så længe jeg lå op af min elskede Harry, kunne intet gå galt. 

///

Det var så første kapiteeeeel! :DDDD

Håber i kunne lide det. ^^

Der går lidt tid før næste kapitel, da jeg lige skal ha' skrevet lidt mere til det. :)) xx

Jeg vil ikke give jer falske forhåbninger, men jeg regner med at det er inden for 2 uger. ;)) xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...