Michael Clifford | Lost in Translation

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 16 feb. 2015
  • Status: Igang
Grace Thompson er 22 år gammel og kommer fra den kendte Thompson familie. Hendes søster, Jackie Thompson, er sanger, hvorimod Grace selv mener, at hun ikke har noget talent at skinne igennem med. Måske er det netop dette pres, der har fået hende til at lukke af for alt og drukne sig selv i lidt for meget alkohol og lidt for mange rusmidler og en kold facade i så mange år, at hun nu ikke rigtig kender andet. I vintermånederne 2014 sker der pludselig uforudsete begivenheder, der får hende til at genoverveje, hvordan det hele hænger sammen og måske vil denne ændring hjælpe Grace videre på vej mod noget, man kan kalde et ordentligt liv. For i virkeligheden er Grace vel egentlig bare en pige, der har fået misforstået de signaler, hun har sendt ud til verden, ikke?

79Likes
176Kommentarer
15978Visninger
AA

28. ♦27

 

is this who we are

Der var gået næsten fire måneder siden min fødselsdag, hvilket altså gjorde, at vi nu befandt os i juli måned. Jeg ville gerne sige, at de to måneder havde været gode, men så ville jeg lyve overfor mig selv.

Faktisk havde der ikke været noget særlig godt ved det den sidste måned overhovedet. Den første måned havde været okay, men jeg havde godt kunnet mærke det gå lidt ned af bakke.

Denne morgen var ikke anderledes end så mange andre; jeg vågnede op (og klokken var 14) og kunne konstatere, at Michael ikke var ved siden af mig, som han havde lovet mig, han ville være. For fjerde gang i den her uge anede jeg ikke, hvor han var henne – for det fortalte han mig ikke.

Men det kom ikke bag mig på mig. Jeg rejste mig bare fra sengen og tog fat i min mobil bare for lige at tjekke, om han havde givet lyd fra sig. Det havde han ikke, og jeg sukkede højt, imens jeg satte mit hår op i en hestehale.

Vi havde aftalt at tage ud sammen med Ashton og Calum i aften, men lige nu var jeg lidt i tvivl om, om han overhovedet ville dukke op. Så var det måske meget godt, at jeg havde brugt tid sammen med Calum og var blevet gode venner med ham.

Og som rutinen så ofte var, skrev jeg en besked til Calum.

Grace: Er Michael hos jer?

Calum: Jeg tjekker lige hans værelse, giv mig to sek

Calum: Ja, han ligger og sover her. Skulle han have været hos dig??

Grace: Ja, han sagde i går, han ville komme, når han var færdig med jeres skrivesession, men det kan jeg så regne ud, han ikke gjorde – han var her ligesom ikke, da han vågnede… Nå, men tak.

Jeg måtte indrømme, at det stak, når jeg hørte det – og ikke bare lidt. Det var lidt, som om Michael indirekte hentydede, at han ikke gad være sammen med mig, når han gjorde sådan her. For han tog hjem til sig selv, efter han havde været gud-ved-hvor, og han tog ikke hen til mig, og det var ikke en rar oplevelse. Specielt ikke, når han lovede det gang på gang.

Der gik lidt tid, før Calum svarede igen.

Calum: Skal jeg vække ham og bede ham ringe? Eller vil du ses, før vi skal ud i aften? ;p

Jeg smilede lidt over sidste del af hans besked og blev enig med mig selv om, at det kunne der ikke være noget galt med, og det ville også få mig til at tænke på noget andet, når nu min kæreste besluttede sig for at opføre sig som en nar for tiden.

Grace: Lad idioten sove og kom hen til mig. Så laver jeg frokost til os, yeah??

Calum svarede, at det var en aftale, og så skiftede jeg tøj til et par sorte bukser og en sort 5sos hættetrøje, Michael havde givet mig for et godt stykke tid siden. Jeg gik stort set altid med den herhjemme og en gang i mellem i offentligheden – men jeg gad ikke virke som den sindssyge kæreste, så det skete ikke så tit.

Jeg nåede kun lige akkurat at lave to avocado-kyllinge sandwiches, før Calum ringede på døren, og jeg lukkede ham hurtigt ind.

”Hej du,” jeg gav ham et kram, og han gengældte det. Han nåede kun lige at skubbe skoene af, før han snakkede i et begejstret toneleje: ”Har du lavet avocado sandwich?”

Jeg grinede og nikkede til ham. ”Jeg tænkte, du ville blive glad, for du køber alligevel altid sådan en, når vi er ude, og du kunne godt lide det, sidst jeg lavede en til dig,” betroede jeg ham. Hans øjne strålede næsten, og han gav mig nikkende ret.

”Du har ret. Jeg er en meget glad fyr,” han tog i mod den tallerken, jeg rakte ham og førte an ud i køkkenet.

Der var lidt stilhed i mellem os, da vi havde sat os, men det var ikke ubehageligt. Det var en rar stilhed, og det var rart, at jeg kunne have det med Calum, så jeg ikke var helt alene.

”Tog Michael med hjem med jer i går aftes?” spurgte jeg efter lidt tid, hvor jeg overvejede, om jeg havde lyst til at kende svaret. Til sidst gik det op for mig, at jeg blev nødt til at vide det.

Calum sad lidt og diskuterede tydeligvis med sig selv om, hvad han skulle svare. Efter et par sekunder skar han ansigt.

”Det tror jeg ikke, desværre,” indrømmede han. Jeg bed mig i læben, men ikke før et  ’oh’ røg ud af mig af ren skuffelse.

”Det er jeg ked af, Grace,” Calum lød helt oprigtig, og jeg skyndte at smile lidt for at sige, at det ikke var noget, han kunne ændre på. ”Det er okay, det er ikke din skyld. Jeg forstår bare ikke, hvad det er, jeg har gjort galt? Fordi jeg har ikke gjort noget anderledes, end da vi startede med at være sammen, og der er jeg aldrig blevet behandlet bedre, og nu er det bare ikke sådan mere.” jeg trak på skuldrene og rodede rundt i den kop kaffe, jeg havde lavet til mig selv.

”Hey, det er ikke noget, du gør galt. Vi andre har også godt bemærket det. Han tager dig for givet, nu når han er sikker på, han har dig, og det er virkelig åndsvagt. Jeg ved ikke, hvorfor han gør det. Jeg vil gerne snakke med ham om det, hvis du ikke selv ved, hvad du skal gøre?” tilbød han sødt.

Jeg rystede taknemmeligt på hovedet. ”Nej, det er okay, men ellers tak. Jeg må nok hellere se, om jeg kan trænge igennem til ham – vi er for helvede da voksne mennesker. Men ærligt, jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er. Tror du, han har fundet en eller anden tøs, han kan have det sjovt med i stedet for? For når han ikke er sammen mig eller jer, hvor fanden er han så?” jeg rynkede på panden.

Jeg havde ikke engang lyst til at tænke tanken om ham være utro. Det lignede ham bare heller ikke. Håbede jeg.

”Det tror jeg ikke. Han er bare ikke den fyr. Men han plejede jo tit at være ude og rundt omkring i byen, før han mødte dig, så hvis det skal være noget, vil jeg gætte på, at det er det. Ikke en anden pige.” sagde han.

Jeg sukkede. Det hele var bare meget forvirrende.

 

***

 

”Vil du have en drink til? Jeg skal nok give,” Ashton sad overfor mig. Jeg kunne se på hele hans krop, at hans ben trippede under bordet. Jeg skulle til venligt at afslå, men jeg ændrede mening, fordi hvad fanden ville det gøre at få noget alkohol indenbords. Vi var trods alt ude for at hygge os.

Jeg takkede ja, og Ashton bestilte to drinks; en til mig og en til ham. Calum fik ikke en til, fordi han ikke havde tømt den første endnu.

”Tak,” mumlede jeg til Ashton, da glasset blev stillet foran mig, og han smilede bare og forsikrede mig om, at ikke var noget problem.

”Har du skrevet til ham, hvor han er?” Calum sad ved siden af Ashton med blikket rettet mod mig. Han snakkede om Michael, der efter en halv time stadig ikke var dukket op.

Jeg hævede et øjenbryn og rystede på hovedet. ”Nej. Jeg gider det ikke; han er en voksen fyr, teoretisk set, så han må fandeme til at komme ind i kampen. Jeg gider ikke være den kæreste, der også fungerer som mor på deltid,” det var ikke meningen, at jeg skulle vrisse af ham, men det kom jeg til.

Så kunne jeg kun håbe på, at Calum godt vidste, jeg ikke mente det sådan. At det ikke var rettet mod ham.

Der gik yderligere 10 minutter, før døren gik op for 10 gang den aften. Jeg var blevet så sikker på, at han ikke ville komme, at det tog mig ekstra lang tid at opdage det røde hår på fyren, der viste sig at være Michael.

”Hey gutter. Undskyld jeg kommer for sent,” han svang sig ind på sædet ved siden af mig og gav mig et kindkys. Jeg rykkede automatisk hovedet lidt til siden og fik øjenkontakt med Calum, der sendte mig et sigende blik.

Der var ikke nogen af de to drenge, der rigtig hilste på ham; det var kun et anstrengt smil, han fik tilbage.

”Nå, har I bestilt mad?” spurgte han. Hans ene hånd lå omkring ryglænet på min stol, men jeg fjernede den ikke. Ashton brød stilheden.

”Nej, vi ville vente og se, om du havde tænkt dig at dukke op på et tidspunkt,” hans tone var skarp, men han prøvede at modarbejde det med et smil. Jeg kunne mærke på den måde, Michael spændte op på, at han noterede Ashtons tone, men han valgte at ignorere det.

I stedet kiggede han lidt rundt, indtil han fik øje på en tjener. Han gjorde tegn til, at hun skulle komme herhen, og det tog hende ikke lang tid, før hun stod henne ved vores bord.

Hvis ikke det var, fordi Michael sad yderst, og jeg skulle se forbi ham for at kigge på hende, ville jeg ikke have bemærket det elevatorblik, han gav hende – og ikke på en dømmende måde. Bare mere for at tjekke hende ud.

Og til min irritation var hun køn. Langt, tykt brunt hår; det gik hende næsten til hofterne, og så havde hun selvfølgelig også klare, grønne øjne og tydelige kindben. Jeg havde lyst til at bede hende om at gå sin vej.

Vi havde været her før, så det var let for Michael at remse op, hvad vi skulle have.

”Ja, øhm, vi skal have en cheeseburger med ekstra pomfritter, en ceasar salad, og to gange nachos. Og så en omgang cola til os alle sammen, og hvis det kan lade sig gøre,” han kiggede op for at få øjenkontakt med den unge tjener, der bare stod og kiggede på ham.

Det lod til at være et under, at hun overhovedet havde fået skrevet vores ordre ned uden at fucke det op – hvilket jeg selvfølgelig heller ikke kunne være helt sikker på. Michael sluttede sin sætning: ”så vil jeg også gerne have en stor fadøl.”

Hun nikkede bare, uden der kom en lyd ud af hendes mund. Med et besværligt smil forsvandt hun igen, og det gjorde mig lidt bedre tilpas.

”Hvad lavede du? Hvorfor er du først kommet nu?” spurgte jeg ham endelig om. De andre drenge var i gang med en anden samtale, så jeg så min chance for det nu.

”Jeg sov over mig. Ærligt har jeg sovet hele dagen, og så var jeg virkelig ulækker og havde brug for et bad, og så blev klokken bare alt for mange, og så skulle jeg have tøj på. Men jeg skyndte mig alt, hvad jeg kunne,” lovede han,

Jeg var fristet til at spørge ham om, hvorfor han havde haft brug for at sove så længe, og hvorfor han ikke havde været hjemme i nat, men jeg lod være og aftalte med mig selv, at det ville jeg gøre, når vi kom hjem. Hvis han selvfølgelig overhovedet tog med mig hjem. Man vidste jo aldrig.

Til sidst valgte jeg bare at deltage i samtalen med de andre to fyre, og det fortsatte, indtil vi fik vores mad serveret.

Pigen lod til rent faktisk at kunne snakke nu.

”Jeg ved godt, det er upassende, men er du ikke Michael? Og i andre er Calum og Ashton?” hun kiggede på de tre drenge men lod til at overse mig. Under normale omstændigheder ville det ikke gøre mig noget, men det gjorde det nu, for hun var virkelig fikseret på Michael, og om det bare var mig, vidste jeg ikke, men jeg syntes også, at han var meget fikseret på hende.

”Du har ret. Det er upassende. Vi er ude og spise,” skar jeg igennem med en hård tone. Hun så forskrækket ud, og jeg bebrejdede hende det heller ikke. Det var lidt ondt, men jeg havde bare fået nok.

Selvfølgelig skulle det ikke gå udover hende, at Michael var en nar, men det gjorde det alligevel. Og det syntes jeg heller ikke, man kunne bebrejde mig.

Michael kiggede på mig med et overrasket udtryk.

”Det er jeg ked af,” sagde han så henvendt til den mørkhårede pige, ”jeg ved ikke lige, hvad der skete der. Men jo, det er os.” han sendte hende et strålende smil.

Og sådan fortsatte det hele aftenen, og jeg fortrød mere og mere for hvert sekund, at vi overhovedet havde lavet den her aftale, for der kom ikke noget godt ud af det.

Men til min overraskelse skulle jeg ikke engang have en kamp med ham om at tage med hjem til mig. Han nikkede bare, da jeg spurgte, om han ville med, og så tog vi en taxa.

Der var stilhed imellem os. På det her tidspunkt var jeg ret sikker på, han havde regnet ud, at jeg var sur på ham. Og ikke bare en lille smule, men decideret vred.

Dog var det første, da vi kom indenfor og havde taget overtøjet af, at han reagerede på det.

”Okay, vil du fortælle mig nu, hvorfor du har opført sig så mut hele aftenen?” spurgte han. Bare måden, han spurgte på, gjorde mig endnu mere sur, end jeg var i forvejen.

”Hvorfor jeg har været mut? Hvorfor tror du, Mikey?” normalt brugte jeg kun hans kælenavn som noget godt, men nu gjorde jeg mere håndende brug af det for at gøre det klart for ham, at han ikke var den såkaldte Mikey lige nu.

”Det ved jeg ikke, Gracie,” gav han igen på samme sure måde, jeg havde brugt mod ham. Jeg fnøs.

”Er du fuldstændig dum eller hvad sker der? Det er ikke så svært at regne ud, hvorfor jeg er sur! Hvor var du i nat? Du var ikke hos mig, som du lovede, du ville være. Hvor var du så, siden du var så udkørt, at du kom for sent op? Fortæl mig det, tak. Det vil jeg meget gerne vide. Eller måske kom du ikke for sent op – måske var du bare et andet sted hele dagen,” jeg råbte nu. Der var bare så meget indeni mig, jeg ikke havde fået ud, og når nu vi alligevel havde taget hul på det, kunne jeg vel ligeså godt få det hele ud.

”I nat? Åh gud, Grace, jeg sov bare derhjemme. Jeg var ude med nogen af mine venner – dem må jeg vel gerne have, ikke? – og så blev det sent, og så tænkte jeg, at jeg bare ville sove derhjemme!” udbrød han og slog ud med armene.

”Og ved du hvad? Det i sig selv er fint, men hvorfor fortæller du mig så ikke, hvor du er? Hvorfor skriver du ikke en besked om, at du er derhjemme, så jeg ikke vågner op og er bekymret og ked af det, fordi du fravælger mig og bruger al din tid sammen med folk, der ikke er mig,” tårerne pressede sig på.

”Stop nu, du ved godt, det ikke er sådan, babe,” Michael prøvede at få min vrede kørt i sænk, men jeg stoppede ham med det samme. ”Nej! Lad være med at gøre det. Lad være. Det får du ikke lov til. Du får ikke lov til at kalde mig babe. Ikke mere – ikke nu!” svarede jeg ham hysterisk.

”Du har taget mig totalt for givet de sidste to måneder næsten, og jeg ved ikke, hvad jeg har gjort galt, eller om du bare har været mere lige glad, når nu du endelig har mig, eller hvad det er, men jeg er træt af det. Og måske har jeg ikke været i et forhold før, men jeg ved da, at du ikke behøver behandle mig sådan her,” jeg dæmpede min stemme lidt, men det var stadig tydeligt, at jeg var frustreret.

”Nu stopper du. Jeg gider ikke høre på, du bare står og beskylder mig for alt muligt,” og med de ord var han ude af døren igen lige så hurtigt, som han var kommet ind og efterlod mig alene tilbage med et måbende ansigt.

Hvornår var vi overhovedet blevet på den her måde? Det var ikke sådan et forhold, jeg gerne ville have.

♦♦♦

hey guysies here ya go

vil i ik kommentere på det, fordi det mangler jeg lidt 

btw jeg er i london ,så det er derfor, jeg ikke har svaret ;o) 
OG HAR NOGEN BEMÆRKET AT MICHAEL HAR FÅET BLÅT HÅR (I VIRKELIGHEDEN) JEG DØR HEH 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...