Michael Clifford | Lost in Translation

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 16 feb. 2015
  • Status: Igang
Grace Thompson er 22 år gammel og kommer fra den kendte Thompson familie. Hendes søster, Jackie Thompson, er sanger, hvorimod Grace selv mener, at hun ikke har noget talent at skinne igennem med. Måske er det netop dette pres, der har fået hende til at lukke af for alt og drukne sig selv i lidt for meget alkohol og lidt for mange rusmidler og en kold facade i så mange år, at hun nu ikke rigtig kender andet. I vintermånederne 2014 sker der pludselig uforudsete begivenheder, der får hende til at genoverveje, hvordan det hele hænger sammen og måske vil denne ændring hjælpe Grace videre på vej mod noget, man kan kalde et ordentligt liv. For i virkeligheden er Grace vel egentlig bare en pige, der har fået misforstået de signaler, hun har sendt ud til verden, ikke?

79Likes
176Kommentarer
15978Visninger
AA

24. ♦23

”Lad være med at gå,” Michaels søvnige stemme mumlede ordene kombineret med, at han strammede sit greb om mig. Jeg slappede lidt af i min krop igen og kiggede på ham. Han havde ikke åbnet øjnene endnu, og jeg smilede.

”Jeg skal bare på toilettet,” informerede jeg ham om. Han rystede på hovedet. ”Nej.” sagde han bestemt, og jeg kunne ikke holde mit grin inde.

”Stop så. Jeg er tilbage lige om lidt,” jeg tog chancen, da hans greb ikke var så stramt, og så ormede jeg mig ellers ud af sengen. Det fik ham til at åbne det ene øje og løfte det piercede øjenbryn – som han altid gjorde.

Han sagde ikke noget, men smilede bare. Jeg gengældte det, før jeg gik ud på toilettet.

Mit smil var ikke forsvundet, da jeg var kommet derud. Jeg tog en hånd op til mine læber for at mærke på dem. Jeg kunne godt mærke, at de havde været i brug i går, for de var ærligt lidt ømme.

Til mit forsvar havde der også været to timer af konstant kys og kram efter vores samtale, og det havde været rart. Jeg vidste ikke, om det var mørket, eller hvad det var, men jeg havde ladet mig selv rive med, og det var så befriende. Mørket var altid en tid til at gøre ting, man ikke gjorde normalt.

Jeg pjaskede lidt vand i hovedet, efter jeg havde været på toilettet. Var det virkelig rigtigt, at der var en chance for, jeg havde forelsket mig i det rødhårede bandmedlem, der var tre år yngre end mig? Tydeligvis, for jeg ville ikke have, han stoppede ved at røre ved mig. I går ville jeg gerne have, det blev ved.

Efter lidt tid rystede jeg tankerne væk og gik ind på værelset igen. Jeg nåede kun lige akkurat at sætte mig på siden af sengen, før Michaels hænder greb om mig bagfra.

”Hvad laver du?” jeg grinede, da han lagde hovedet ind til min hals. Tydeligvis var han blevet mere sikker på sig selv efter i går – og måske var det det, der gjorde forskellen; det gav mig ikke tid til overhovedet at tænke på, om det nu var for meget.

”Varme,” mumlede han bare, og hans ånde kildede mod min blottede hud. Efter lidt tid endte han med at rykke sig lidt væk.

”Skete i går virkelig? Eller er det noget, jeg har drømt?” hans tone var drillende. Jeg smilede skævt, for det lød virkelig sødt. ”Jeg er ret sikker på, at det skete, Mikey,” svarede jeg hurtigt.

Jeg lå så tæt på ham, at jeg kunne mærke hans hjerte banke en smule hurtigere, da jeg sagde det.

”Der var jeg heldig…” han lød stolt, ”er det så sådan, at jeg godt kan gøre det her?” han lænede sig frem mod mig – tydeligvis for at kysse mig, men jeg veg væk. Et øjeblik så han forskrækket ud, indtil han så, at mit blik ikke var afvisende.

”Morgenånde!” forklarede jeg. Han himlede med øjnene og trak mig tættere på igen på en bestemt måde. ”Og det er jeg fuldstændig ligeglad med,” informerede han mig om. Så kyssede han mig, og følelserne fra i går kom tilbage med det samme.

Vi lå lidt. Så afbrød jeg stilheden.

”Jeg tænkte på… med hensyn til, du ved, alle andre, hvad gør vi så? Altså personligt synes jeg, at det sådan lidt skal være mellem os for nu, imens vi finder ud af, jeg ved ikke, alt?” jeg fumlede rundt i ordene.

Han lå med hovedet støttet på den ene albue og lyttede til, hvad jeg sagde. Til min lettelse nikkede han til det.

”Jeg tror, du har ret. Men jeg vil gerne sige det til drengene. Og må jeg så ikke give dig små kys eller holde dig i hånden overfor mine forældre?” han lagde bedende hovedet på skrå, hvilket fik mig til at grine.

”Okay, de mennesker kan vi godt være åbne for,” lovede jeg ham. Han smilede stort. ”Nice! Jeg tror, Ashton var ved at gå til her den sidste periode. Han ved vidst godt, hvordan jeg har det,” han rødmede lidt.

Jeg prikkede ham let på kinden. ”Det er okay. Vi finder ud af det, yeah? Vi tager det langsomt og ser, hvad der sker, og vi er her i virkelig lang tid endnu – her i Australien.”

Han nikkede.

”Det lyder som en god idé,” medgav han, ”sååååå, hvad skal vi lave i dag?” hans hånd begyndte at lege med mit hår. Jeg var helt overrasket over, at det bare kom så naturligt for ham – han havde været virkelig god til at skjule det. Sådanne ting kom ikke ligefrem så naturligt for mig.

Faktisk havde jeg næsten ikke gjort noget anderledes endnu – jeg havde bare ladet ham gøre det, han ville.

”Var det ikke i dag, vi skulle ud og shoppe og have drinks? Vi kan spise ude,” foreslog jeg. Han fjernede ikke sit blik fra mig, imens han nikkede. ”Det lyder fint. Jeg skal bare lige sige det til mine forældre så. Og når vi snakker om mad, er du så sulten nu?”

”Jeg er altid sulten,” jeg hævede et øjenbryn, ”du må gerne hente noget, hvis det er det, du hentyder til.” jeg smilede uskyldigt og blinkede et par gange. Han grinede af mig.

”Måske har min mor lavet noget. Jeg kan lige gå ud og tjekke,” han viklede sig ud af dynen og mig, der begge omfavnede ham, selvom det var tydeligt, han ikke havde inderligt meget lyst.

Der gik ikke lang tid, før han var tilbage.

”Der er mad på bordet nu, så vi kan bare komme og spise. Ellers pakker hun det ind igen,” informerede han mig om. Jeg gabte en enkelt gang og strakte mig højlydt, før jeg tvang mig selv ud af sengen. Heldigvis havde jeg en meget lang nattrøje på, så det var okay bare at gå ud i den.

Jeg fulgte en anelse genert efter Michael ud i køkkenet, hvor der – ganske rigtigt – stod en masse mad. Det var hyggeligt, at hans mor var typen, der stillede ting frem til hvert måltid. Det skabte meget fællesskab på en eller anden måde.

”Ja, jeg ville ikke vække jer – jeg kunne høre, I først sov sent,” hun kiggede sigende på sin søn, der hurtigt kastede et smørret grin hen mod mig, imens han rødmede.

”Mo-ar,” mumlede han. Jeg smilede bare lidt, og hvis jeg ikke tog meget fejl, rødmede jeg nok også – det var lidt pinligt, hvis hun havde hørt noget fra i nat. Ikke, at vi havde været seksuelle, men alligevel.

Hun grinede bare af ham, før hun gik ud af køkkenet.

Michael vendte sig mod mig med et forfærdet blik. ”Hvordan har hun kunne høre os? Hun sover altid. Hun har da ikke kunne høre, at vi kyssede.” han snakkede lavt men stadig med den forfærdede klang.

Jeg rystede bare på hovedet af ham.

”Tag dig sammen, det går nok. Du er 19 år gammel, og du er i et kendt band – jeg tror godt, hun ved, det ikke er første gang, du kysser en pige. Håber jeg,” jeg skar ansigt. Han kiggede bare på mig med et lidt olmt blik.

”Du er heldig, at vi kender så hinanden så godt,” advarede han. Jeg trak på skuldrene og skrabede nogle æg over på min tallerken.

 

***

 

”En til butik? Grace, virkelig?” udbrød han træt. Jeg kiggede på ham med et hævet øjenbryn. ”Dude, vi har været i gang i en time, det er ikke særlig lang tid,” gav jeg igen, ”jeg skal bare prøve at finde noget tøj, jeg kan gå i, og bagefter kan vi spise lige, hvor du vil.” lovede jeg ham.

Han skød surmulende underlæben frem.

”Du har masser af tøj at gå i. Jeg kan godt lide dit tøj, det ser godt ud,” svarede han mig. Han sænkede stemmen lidt. Jeg smilede bare af ham.

”Tak, det er jeg glad for – men derfor skal jeg stadig have noget mere. Det er første gang, jeg er her, så jeg må lige tjekke shoppingmulighederne, og du overlever nok – du kan også købe noget i stedet for at brokke dig,” jeg puffede lidt til ham på en drillende måde, og han rystede på hovedet.

”Okay, så laver vi en aftale,” fastslog han, ”vi shopper, og så shopper vi også igennem, og du hjælper mig med at finde et outfit, yeah?” han kiggede afventende på mig. Han havde dårligt nok snakket færdig, før jeg klappede af begejstring.

”Det er en aftale!” jeg kiggede spændt på ham. Han tog en hånd igennem håret. ”Kommer jeg til at fortryde det?” spurgte han så.

Jeg trak på skuldrene. ”Måske.”

 

10 minutter efter stod vi inde i en butik, som Michael havde sagt, var en af favoritterne hos ham. Jeg kunne godt se hvorfor; det var præcis det tøj, han gik i, der var her, og jeg havde allerede hevet tre trøjer og tanktops ned fra kroge og hylder rundt omkring.

”Du har nok bukser, ikke?” spurgte jeg og stoppede ved et bord fyldt med sorte bukser. Han nikkede, da jeg vendte mig om for at kigge på ham. Efter vi var begyndt at finde tøj til ham, var han livet en lille smule op.

Jeg gik videre og stoppede foran en hylde, hvor der lå adskillige tank tops i forskellige størrelser og med forskellige mønstre. Efter at have kigget lidt tog jeg fat i en og vendte mig om mod ham.

”Hvad med den her?” jeg lagde hovedet på skrå og holdt den op foran mig for at se, hvordan den ville gå til ham. Han rynkede lidt på panden. ”Virkelig? Det er ikke en, jeg normalt ville vælge,” indrømmede han.

Det var en grå en med yin og yang tegnet, der nærmest ’dryppede’ – noget, jeg syntes, ville klæde ham.

”Vil du ikke bare prøve den? Jeg synes, den er flot,” jeg kiggede bedende på ham. Han nikkede. ”Selvfølgelig, det kan godt være, du har ret. Er det nok?” han kiggede ned på de fire trøjer nu. Jeg grinede. ”Ja, du må godt gå ind og prøve det,” jeg rakte det til ham, og han forsvandt hen i prøverummet.

Imens gik jeg lidt rundt for mig selv og kiggede, fordi der ikke var noget bedre at lave. Jeg faldt over en sort cowboyjakke med for indeni, og jeg måtte ærligt indrømme, at jeg næsten var solgt med det samme.

Jeg overvejede det lidt. Den kostede 900 kr., så dyr var den heller ikke. Ikke, når man havde så mange penge, som jeg havde, og vi var vel ude for at købe tøj til Michael, ikke? Måske skulle jeg købe den til ham…

”Grace?” Michael råbte på mig fra prøverummet af, og jeg skyndte mig derhen. Det var yin og yang trøjen, han havde taget på.

”Det ser godt ud – jeg sagde det jo!” udbrød jeg, da jeg så ham. Han nikkede lidt for at give mig ret: ”Ja, den ser faktisk ret godt ud,” indrømmede han. Jeg tog muligheden og skyndte mig at sige noget: ”Okay, bare prøv tingene, ikke? Jeg behøver ikke se det hver gang, bare vælg det, du gerne vil have. Jeg har også lige de her to, der ser godt ud,” jeg kastede to sweatshirts næsten ind i hovedet på ham.

I virkeligheden var ikke nogen, jeg rigtig syntes var overdrevet flotte, men det var for at give mig selv lidt mere tid. Han kiggede bare lidt på dem, før han trak på skuldrene og nikkede.

Så snart han havde slået forhænget for igen, fløj jeg hen til den sorte jakke endnu engang. Mit gæt var, at han brugte en L, så jeg tog sådan en ned fra knagen. Efterfølgende gik jeg med hurtigere skridt hen til kassen.

”Jeg skal bare have den her,” jeg kiggede mig over skulderen for at se, om Michael kiggede ud. Det gjorde han heldigvis ikke, men jeg blev ved med at frygte for det.

Ekspedienten grinede lidt. ”Er det en gave, du lige skal købe, imens han prøver tøj?” spurgte hun. Mit blik faldt på hendes næstering – septum – som så utroligt godt ud. Jeg skubbede tankerne væk og nikkede.

”Ja,” jeg skar ansigt, ”jeg forsøger i hvert fald at nå det, imens han er derinde.” forklarede jeg hende. Hun nikkede. ”Skal jeg pakke den ind?”

Jeg rystede på hovedet. ”Nej, det er okay, jeg er bange for, han kommer ud og ser det – det vil jeg ikke have. Ellers tak,” jeg smilede og proppede mit kort i maskinen. Da jeg fik jakken i en pose, skyndte jeg mig at ligge den ned i en af mine egne shoppingposer.

Lige da jeg var trådt væk fra kassen, kom Michael ud. Kassedamen blinkede bare til mig, og jeg smilede tilbage.

”Fandt du noget udover yin og yang?” jeg gik interesseret hen til ham. Han nikkede og viste mig et par af de trøjer, han havde valgt – blandt andet en ternet oversize skjorte, som jeg personligt selv virkelig godt kunne lide.

”Jeg betaler lige. Kan vi så tage hjem?” han kiggede på mig med smerte i øjnene. Jeg grinede. ”Det kan vi godt,” lovede jeg ham, og han åndede lettet ud. 

***

første dag som et næsten par (idk what they are but aNYWAY)

Som altid: smid en kommentar, hvis I i kan lide den, så bliver jeg glad ! <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...