Michael Clifford | Lost in Translation

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 16 feb. 2015
  • Status: Igang
Grace Thompson er 22 år gammel og kommer fra den kendte Thompson familie. Hendes søster, Jackie Thompson, er sanger, hvorimod Grace selv mener, at hun ikke har noget talent at skinne igennem med. Måske er det netop dette pres, der har fået hende til at lukke af for alt og drukne sig selv i lidt for meget alkohol og lidt for mange rusmidler og en kold facade i så mange år, at hun nu ikke rigtig kender andet. I vintermånederne 2014 sker der pludselig uforudsete begivenheder, der får hende til at genoverveje, hvordan det hele hænger sammen og måske vil denne ændring hjælpe Grace videre på vej mod noget, man kan kalde et ordentligt liv. For i virkeligheden er Grace vel egentlig bare en pige, der har fået misforstået de signaler, hun har sendt ud til verden, ikke?

79Likes
176Kommentarer
16245Visninger
AA

23. ♦22

Not the first, the last or the worst but the best

Det var decideret varmt i Australien. Altså – lige nu var der 22 grader, og vi kom fra ingenting overhovedet, så det var noget af en forskel. Det resulterede også i, at jeg lå ude i haven side om side med Michael og bare stegte.

”Jeg kan ikke fatte, jeg overhovedet tøvede med at sige ja til at komme med. Det her er jo fantastisk. Hvorfor har jeg aldrig været her før?” jeg snakkede mest til mig selv. Men ærligt – hvorfor havde jeg aldrig overvejet Australien før, når her var så rart?

”Se, det forstår jeg heller ikke,” drillede han, ”men nu er du her, og det er hyggeligt. Er der noget, du har lyst til at lave, imens vi er her?” han kiggede på mig. Imens jeg lå udstrakt på en havestol med min trøje foldet op for at afsløre min mave, sad han bare på kanten af den anden med shorts, tank top og en kasket bagvendt på.

Jeg lagde min bog fra mig. Det var ikke nogen specielt god bog – Fifty Shades of Grey. Jeg havde bare lovet mig selv, at jeg måtte læse den, fordi alle var så oppe og køre over den. Indtil videre var jeg fire kapitler inde i den og utroligt uimponeret.

”Det ved jeg ikke. Hvad kan man lave? Hvad plejer du at lave?” jeg kiggede på ham. Det spørgsmål tænkte han lidt over, før han svarede: ”Det ved jeg ikke. Jeg tror ikke, jeg plejer at lave så meget, for jeg er bare hjemme. Jeg gamer,” han lød lidt flov over det sidste.

”Det lyder også hyggeligt. Altså jeg ville sige, at jeg gerne vil ’game’ med dig, men jeg ved ikke, hvordan man gør, sååååååå,” jeg grinede lidt, ”jeg vil gerne i byen og kigge lidt på noget tøj eller sådan. Og ud og få en drink,” jeg trak på skuldrene.

Stedet fik mig til at føle, at jeg var på ferie, og at der ikke var nogen, der rigtig ville finde os. Det var en rar følelse.

”Jeg kan godt lære dig at spille noget. Hvis du vil. Og ja, selvfølgelig – vi kan godt gøre de to ting,” han kiggede ikke på mig i første del af sætningen. Jeg smilede lidt.

”Det kunne være sjovt. Vi kan gøre det senere? Så kan vi gå ud i morgen,” foreslog jeg. Han nikkede hurtigt og skulle til at sige noget, men blev afbrudt af sin mors stemme, der råbte, at han skulle komme og hjælpe med at dække bord.

Det var helt anderledes for mig at se ham i hjemmelige omgivelser, hvor han bare havde en helt normal rolle i familien – hvor han skulle hjælpe med alle pligterne og ikke bare levede kendislivet på helt samme måde.

”Jeg tror, vi spiser lige om lidt,” sagde han til mig. Jeg kiggede ned af mig selv og blev enig om, at jeg gerne ville have en lidt større trøje på, inden vi spiste – så meget hjemme følte jeg mig heller ikke.

Vi fulgtes ind i huset, og jeg gik ind på Michaels værelse, imens han dækkede bord. Jeg tog min top af og iførte mig i stedet en lyseblå skjorte, der var en anelse krøllet, og et par sorte bukser. Det måtte være fint nok.

Jeg regnede med, at Michael ville være ude i køkkenet, da jeg kom derud, men det var kun Karen. Hun kiggede op på mig med et smil.

”Skal jeg hjælpe med noget?” jeg skyndte mig at spørge for at virke høflig. Der var intet værre end situationer som denne, medmindre man var meget tæt med familien. Og det har var altså kun anden gang, jeg mødte dem.

Hun rystede på hovedet. ”Nej, ellers tak,” svarede hun, ”du kan bare sætte dig ud ved bordet, jeg tror, Michael er derude.”

Jeg gjorde, som hun sagde. Det viste sig, at hun havde ret; Michael sad på terrassen ved bordet som den eneste. Han sad med sin mobil i hånden, og jeg fik øje på min egen, der lå ved siden af.

”Hvor fik du den her fra?” jeg satte mig ned ved siden af ham. Han kiggede op og ned af mig for at se min nye beklædning, før han svarede mig.

”Den lå ude i køkkenet fra frokosten af, tror jeg. Jeg tog den bare med til dig,” han skubbede den hen mod mig, og jeg tog taknemmeligt i mod den. Det var først, da jeg så, hvor mange beskeder, der lå på den, at det gik op for mig, at jeg ikke havde kigget på den siden klokken tre. Det var tre og en halv time siden.

Jackie havde skrevet til mig to gange – resten var fra min mor, far  og lige gyldige beskeder.

Jackie: Hvor er du? Du er ikke hjemme i dit hus :OOOOOO

Jackie: HVAD? Er du i AUSTRALIEN? Hvorfor har du ikke sagt det?

Hendes beskeder fik mig til at smile lidt. Jeg havde fået det meget bedre med hende. Jeg vidste ikke hvorfor, men det var rart. Det gav mig bare en hel anden ro ikke at skulle skændes med hende hele tiden.

Jeg svarede hende hurtigt.

Grace: Hahahah, sorry (jeg er kun 22 år gammel, jeg glemte lige at fortælle dig, at jeg ikke behøver overvågning) men ja, er i Australien på en lille slags ferieee

”Har du haft venner?” Michael hev mig tilbage til virkeligheden, og jeg kiggede op fra min telefon.

”Venner?” jeg smilede skævt til ham, og han himlede med øjnene, ”ej, jeg ved, hvad du mener. Jackie har skrevet. Hun undrer sig over, hvad jeg laver i Australien, for her er jeg aldrig,” forklarede jeg ham.

Jackie nåede lige at svare, inden Michaels forældre kom og satte sig.

Jackie: Med Michael? Uuuuuuuuuh ;)”

Hun var begyndt at spørge meget ind til vores forhold, men jeg ignorerede det gang på gang – ligesom jeg også gjorde nu ved at lægge mobilen fra mig og koncentrere mig om at spise mad med Michael og hans forældre og prøve ikke at være alt for stille og tilbageholdene.

 

***

 

”Hvad vil du spille?” Michael hev en kasse frem, hvor der viste sig at være spil i. Jeg kiggede rådløst på kassen – fordi hvilke spil kendte jeg til?

”Øøøh…” jeg grinede lidt, ”det ved jeg ikke? Hvad er basic og let at lære?” spurgte jeg. Jeg sad i skrædderstilling på hans seng og kiggede bare lidt på alle de mange spil. Hvordan fik man fat i så mange?

”Det ved jeg ikke, Gracie,” han lænede sig op af sengen, ”har du nogensinde spillet Fifa?” han lagde hovedet tilbage for at kigge op på mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine grundet den vinkel, jeg så ham fra.

”Jeg tror, jeg har spillet det en gang, imens jeg var skæv med Austin eller sådan noget,” det havde været den eneste gang, jeg havde været hjemme hos ham – første og sidste.

Michael rynkede lidt på panden, før han begyndte at rode i kassen efter spillet.

”Hvem er Austin?” spurgte han om. Vidste han ikke det? Jeg var stensikker på, jeg havde omtalt ham før. Åbenbart ikke.

”Det er lige meget,” skyndte jeg mig at sige, ”nu synes jeg bare, du skal lære mig, hvordan jeg spiller det spil.” jeg prøvede hurtigt at skifte emne, men det lod han ikke ske. I stedet lagde han spillet fra sig og satte sig op ved siden af mig.

”Fortæl mig om ham. Var det en, du blev skæv med?” han satte sig godt til rette, som om han var en veninde, jeg skulle til at have den mest saftige snak med om mit faktisk ikke eksisterende sex liv.

”Han var den, der skaffede stoffer til mig,” jeg trak på skuldrene, ”men han var ikke en nar, altså han var flink og sjov at være sammen med. Men jeg skal bare ikke være sammen med ham mere, nu hvor jeg ikke tager stoffer. Og ikke drikker så meget,” jeg trak på skuldrene og sørgede for ikke at kigge på ham.

Jeg blev flov over at snakke med ham om det – eller bare når jeg snakkede om det, for jeg havde været ret langt ude, og når jeg så tilbage på det, var det jo åndsvagt. Selvfølgelig vidste jeg godt, at Michael ikke ville bruge det i mod mig – sådan var han ikke.

”Det lyder som en god idé, synes jeg,” slog han fast, ”og ikke for at blive vildt personlig, for det ved jeg godt, du ikke er så god til, men jeg er stolt af dig. Da jeg lærte dig at kende, var du… lidt langt ude, du ved, stoffer og alkohol, og sådan er du slet ikke mere, og du er med på ferie, og vi er venner, og du er præcis, som jeg troede, du ville være,” han smilede.

Hans hånd lå tæt på min. Jeg havde lyst, at han tog fat i min. Jeg fnøs og gjorde det, jeg var bedst til; at holde tingene på afstand.

”Ja, sådan husker jeg i hvert fald ikke, du tænkte, de første par gange vi sås,” jeg grinede, og han grinede lidt, før han trak på skuldrene. ”Det skjulte sig jo bare bag ved paraderne, ikke?” han prikkede mig i siden, så jeg begyndte at grine igen.

”Stop!” udbrød jeg, da han blev ved med at gøre det. Selvom jeg vred mig alt, hvad jeg kunne, måtte jeg se i øjnene, at han var stærkere end mig.

Lige da han var stoppet, og lige da jeg havde fået vejret, bevægede han sig frem mod mig med et ryk igen og kildede mig gentagne gange.

Latteren røg ud af mig, og jeg havde ikke engang tid til at tænke på, hvordan mit grin lød – og jeg kunne ikke forestille mig, at det var noget kønt.

”Hold kæft, hvor kan du skrige,” grinede Michael. Han ramte mig i siden det sted, hvor jeg var allermest kilden, og jeg boltrede mig til siden så voldsomt, at jeg var ved at falde ned fra sengen.

”MIKEY! STOP!” råbte jeg højt. Hans arm greb fat om mig for at få mig ordentligt op på sengen igen. Til min overraskelse stoppede han, og han havde et mere seriøst udtryk i øjnene.

”Er du okay?” jeg rynkede på panden. Han kiggede på mig, men det lignede, han var et helt andet sted i andre tanker. ”Hvad? Ja, jeg er okay. Øh, vent lige, jeg skal lige ud til min mor,” undskyldte han sig, og så forsvandt han og efterlod mig alene tilbage.

Jeg vidste godt, at det bare var en dårlig undskyldning, men det lod mig tilbage med tanken om, hvad fanden, der lige var sket.

 

Michael trak vejret tungt ved siden af mig. Det var godt fire timer senere, og vi var gået i seng, og vi lå helt lagt i mørke.

Efter hvad end, der var sket der tidligere, havde stemningen været underlig. Vi havde spillet det åndsvage fifa, men det havde ikke rigtig fungeret, og det var, som om det bare var virkelig akavet. Og det plejede ikke at være akavet i mellem os. Det var aldrig akavet i mellem os.

Vi lå ikke engang så tæt, som vi plejede – og selvom jeg hadede at indrømme det, gik det mig på. Småting, som det, var begyndt at komme til mig.

Efter lang tid, hvor jeg vendte og drejede mig, vendte jeg mig endelig rundt mod ham. Jeg vidste ikke, om han sov, men jeg prøvede lykken og rømmede mig.

”Sover du?” det føltes underligt at snakke ud til et helt stille rum. Der var stille så lang tid, at jeg faktisk havde givet helt op. Så løftede han hovedet lidt, men stadig uden at vende sig mod mig.

”Nej,” jeg kunne ikke helt vurdere hans stemme, men det var Michael – ham kunne jeg godt snakke med om alt.

”Hvad laver du?” spurgte jeg for at spore mig ind på emnet. Endnu engang var der lidt stilhed. ”Jeg tænker,” svarede han, ”hvad laver du?” det var underligt at snakke på den her måde.

”Jeg tænker også,” svarede jeg ham og fortsatte, før han kunne svare: ”jeg tænker på, hvad der skete i dag. Du opførte dig rigtig underligt lige pludselig.”

”Hvad? Hvad snakker du om? Hans stemme lød skinger, og jeg vidste, han løj. Hvorfor gjorde han det?

”Du ved det godt,” jeg støttede mig på mine albuer, ”du kildede mig, og vi grinede, og så var jeg ved at falde ned fra sengen, og så kom du med en underlig undskyldning med, at du skulle ind til din mor – som jeg godt ved ikke passer – og så har det bare været meget underligt og akavet siden, og jeg vil bare gerne vide hvorfor, og om jeg har sagt noget forkert, for jeg ved virkelig ikke, hvad det skulle være,” jeg snakkede hurtigt for at få det hele ud.

Pludselig vendte han sig om mod mig. Selvom han havde lydt en anelse søvnig, kunne jeg se, at det ikke var tilfældet. Faktisk så det ud, som om han virkelig var lysvågen og havde noget på hjerte.

”Okay,” han tog mod til at sige noget mere, ”okay. Jeg kildede dig, og det var sjovt, og du råbte stop, og så var du ved at falde ned, fordi du rykkede dig væk fra mig, og så råbte du ’Mikey, stop’, og det var det, der fik mig til at stoppe.” forklarede han mig.

Mikey, stop.
Mikey, stop.
Mikey, stop.

”Og jeg ved godt, at det ikke er noget, jeg burde tænke på, eller som jeg overtænker, men jeg har bare ventet rigtig længe på, at du kaldte mig noget andet end Michael – et kælenavn. For ved du, hvad jeg har tænkt på i rigtig, rigtig lang tid?” vi fik øjenkontakt, ”at du ville kalde mig det, fordi du sagde-” ”-jeg sagde, at den dag jeg kaldte nogen for et kælenavn, var den dag, jeg var forelsket.” jeg afbrød ham. Det hele kom tilbage til mig nu.

Var det det? Var det det, jeg gik og skjulte for mig selv? Var det det, der lå i, at jeg gerne ville have, at han tog min hånd, og at jeg gik så meget op i, om han lå så tæt på mig, som han plejede?

Jeg sank en enkelt gang. Michael havde ikke sagt noget endnu. Han ventede på, jeg sagde noget.

”Jeg ved godt, hvad jeg sagde,” mumlede jeg, ”Mikey.” det sidste tilføjede jeg med et let smil. Lettelsen stod malet i hans ansigt, da jeg sagde det – som om han havde fået en eller anden form for bekræftelse.

”Jeg har aldrig været forelsket før, jeg ved ikke, hvordan det føles,” indrømmede jeg. Han havde rullet sig helt om på siden og støttede sig på venstre albue, så han lettere kunne se mig.

”Det ved jeg godt, du ikke har – og hvad så? Ingen siger, du skal vide alt. Vi kan bare… prøve?” jeg kunne næsten se, hvor hårdt hans hjerte bankede – eller forestille mig det, for mit gjorde det samme.

Jeg kunne næsten mærke min hals snøre sig sammen.

”Jeg tror måske,” jeg sank for at få klumpen væk, ”at jeg er forelsket i dig.” for en gangs skyld blev jeg ved med at holde øjenkontakt. Og det var jeg glad for, jeg gjorde; hans øjne lyste fuldstændig op.

”Kom her,” han åbnede armene og gjorde tegn til, at jeg skulle ligge mig hen til ham. Jeg tøvede ikke et sekund, før jeg lagde mig derhen med hovedet mod ham. Hans ene arm lagde sig hurtig over mig.

Vi kiggede lidt på hinanden.

”Er det nu, jeg skal kysse dig, så vi kan se, hvordan det fungere?” han lød usikker på sig selv, og jeg blev mindet om, at han i virkeligheden kun var en 19 årig dreng.

”Åh, gør det nu bare for helvede,” endte jeg med at udbryde og prøvede at virke selvsikker. Det virkede, for sekundet efter rykkede han hovedet tættere på mig og trykkede sine læber mod mine.

Det gik op for mig, at det var noget, han skulle have gjort for længst, for jeg følte, der var fyrværkeri indeni mig. Jeg var glad.

♦♦♦

OH MY GOD OH MY GOD IT HAPPENED OMG 

tbh er jeg selv ved at dø fordi jeg tænker på, hvordan det ville være, hvis man var i den situation med mikey, og jeg vil bare virkelig gerne have en michael, jeg dør

derudover gik det op for mig at mine tre stjerner "***" når jeg skifter "scene" ish eller hvad man siger, har sat sig ude i siden, men de skulle være i midten, og nu magter jeg ikke at rette det i alle kapitlerne, men sorry, hvis det har irriteret jer, for det er sådan noget, der irriterer mig, haha. x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...