Michael Clifford | Lost in Translation

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 16 feb. 2015
  • Status: Igang
Grace Thompson er 22 år gammel og kommer fra den kendte Thompson familie. Hendes søster, Jackie Thompson, er sanger, hvorimod Grace selv mener, at hun ikke har noget talent at skinne igennem med. Måske er det netop dette pres, der har fået hende til at lukke af for alt og drukne sig selv i lidt for meget alkohol og lidt for mange rusmidler og en kold facade i så mange år, at hun nu ikke rigtig kender andet. I vintermånederne 2014 sker der pludselig uforudsete begivenheder, der får hende til at genoverveje, hvordan det hele hænger sammen og måske vil denne ændring hjælpe Grace videre på vej mod noget, man kan kalde et ordentligt liv. For i virkeligheden er Grace vel egentlig bare en pige, der har fået misforstået de signaler, hun har sendt ud til verden, ikke?

79Likes
176Kommentarer
16241Visninger
AA

19. ♦18

Never thought I’d live to see the day when everybody’s words got in the way

Jeg lå i min seng for tredje dag i træk og havde ikke så meget at lave. Der var slet ikke så meget at lave, og det gik op for mig, hvor meget tid jeg havde brugt sammen med Michael de sidste par måneder.

Nu vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, så jeg havde besluttet mig for, at det i dag måtte være en bytur, der ville sætte gang i mig.

Der var gået to uger siden nytårsaften, og jeg havde slet ikke snakket med ham. Ikke rigtigt i hvert fald. Jeg vidste godt, det var ondt af mig, at jeg havde ignoreret ham, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle skrive, for jeg var bange.

Han burde godt kunne regne det ud, for han kendte mig, og jeg havde da flere gange hentydet til, hvordan jeg havde det med ting som forhold og kærester og ugh. Det var bare så stor en ting at give sig så meget hen til et andet menneske, og jeg var ikke meget for det. Det var bare noget helt andet, og jeg var blevet så chokeret, da Michael havde sagt det, at jeg blev sur – sur, fordi han godt vidste, at jeg ikke kunne lide det.

Selvfølgelig kunne jeg ikke bebrejde ham hans følelser, men det gjorde jeg alligevel. Det var meget lettere end at tage problemet op med mig selv og indse, at jeg skulle tage mig sammen.

Mine fingre gled over min mobil og scrollede ned igennem de sidste beskeder, vi havde skrevet.

Michael: Gracie, kom nu. Du kan bare glemme, jeg sagde det, jeg kan godt ignorere mine følelser. Jeg ville bare fortælle dig det.

Michael: Vi bliver nødt til at snakke om det. Du kan ikke bare skære mig af på den måde! Så slemt er det heller ikke – det burde være smigrende!

Michael: Er det det? Vil du seriøst blive så sur over sådan en ting, at du dropper vores utroligt stærke venskab? Så har jeg virkelig ikke betydet meget for dig, hvis det er så let for dig.

Den havde han sendt i forgårs. Det havde været virkelig svært for mig ikke at skrive en lang besked, men jeg havde holdt sammen på mig selv og skrev kun en kort besked.

Grace: Lad mig være lige nu, okay? Jeg gider ikke læse dine ynkelige beskeder hele tiden.

Og siden det havde han ikke skrevet til mig. Ikke engang et svar på den besked var kommet, og selvom jeg havde bedt ham om at lade mig være, så gik det mig stadig på, at han ikke svarede. Hvor åndsvagt var det ikke lige?

Det ringede på døren, hvilket indikerede, at min pizza, jeg havde bestilt, var kommet. Træt rejste jeg mig fra sengen og tog en seddel med mig i hånden ud. Hurtigt betalte jeg og tog i mod pizzaen, før jeg gik ind igen.

Min mobil ringede lige, da jeg var kommet ind, og jeg fløj næsten ind på værelset for at tage den. Det var Jackie, og jeg kunne slet ikke overskue at snakke med hende. Faktisk kunne jeg slet ikke overskue at snakke med nogen overhovedet.

”Ja?” sagde jeg sløvt ind i telefonen. Jeg baksede pizzaæsken åben med telefonen mellem min skulder og mit øre.

”Hej, Grace! Jeg kom bare til at tænke på, at vi virkelig ikke har set hinanden længe, og Dylan er væk i dag, og jeg ved, at du nok bare er sammen med Michael – kunne I ikke tænke jer at komme over til middag? Jeg kan lave din yndlingsret,” foreslog hun.

Om vi ikke kunne tænke os at komme over til middag. Det kunne ikke lyde mere kærestepræget. Så var det bare ærgerligt, at jeg ikke var sammen med ham og ikke havde snakket med ham i to uger.

”Nej,” svarede jeg. Det gik op for mig, at det var lidt for køligt, så jeg fortsatte: ”Jeg er ikke sammen med ham, jeg har ikke set ham i to uger, så jeg tror ikke lige, vi kan komme over. Og jeg har også lige bestilt en pizza, sååå.”

Der var stille lidt, før hun rømmede sig.

”Åh… okay,” hun lød undrende, ”er du okay? Er der sket noget? Er det noget, du vil snakke om? Du kan bare komme over? Eller er det bare, fordi han har travlt?” jeg kunne næsten se for mig, hvordan hun lagde hovedet på skrå.

”Øhm, det er lige meget, Jackie. Ellers tak,” jeg skyndte mig at ligge på med et lille farvel. Jeg gav ikke hende chance for at sige det tilbage.

Et suk undslap mine læber, imens jeg sad der i min seng med en pizza foran mig og så ynkelig ud. Jeg var virkelig ynkelig. Jeg var en nar overfor min bedste ven, fordi jeg ikke kunne finde ud af at fungere, jeg skulle i byen, og jeg spiste en pizza alene – og var hård overfor min søster.

Det var bare definitionen af et godt liv, hva? Jeg havde virkelig ikke været inde i en god cirkel, da jeg blev venner med Michael, for der havde det her været min hverdag. Nu føltes det bare underligt ikke at have nogen at dele mine dage med.

 

***

 

”Det er lang tid siden, man har set noget til dig,” Austin råbte næsten for at overdøve musikken. Hans ene hånd spillede på mit lår, og jeg gjorde ikke noget ved det. Jeg orkede ikke at gøre noget ved det.

”Ja, jeg ved det godt. Men jeg er her nu, og det er godt at se dig igen,” svarede jeg og tømte min drink. Lige nu var det bare en mojito, så den gled nemt ned. Smagen virkede meget sødere mod min hals, da jeg sank, end den plejede.

”I lige måde, smukke du. Jeg kan se, at du ikke har den rødhårede på slæb i dag. Hvad er historien med ham? Jeg troede, I var uadskillelige?” han hentydede til Michael, og jeg blev lidt stram i betrækket, da han fik Michael til at lyde som noget dårligt. Jeg lod det dog ikke vise.

”Du lytter til sladder, hva?” jeg grinede, ”der er ikke nogen historie med ham. Han blev forelsket i mig,” jeg trak på skuldrene. Mit blik var rettet stift foran mig, imens en fyr hældte et glas til op til mig af deres flaske.

”Uha,” Austin skar ansigt, ”det er ikke en god ting, når det kommer til dig. Så nu er han blevet lagt på is? Jeg kan huske, hvor negativt stillet du var overfor ham, da han snakkede til dig første gang – det kom også bag på mig, at du pludselig var sammen med ham hele tiden. Så jeg tænkte, at det nok ville ske før eller siden, at du blev træt af ham og skulle videre til den næste,” han grinede, som om det var det sjoveste i verden.

Hvad skulle det mene? Det fik mig til at lyde som en person, der kun udnyttede folk til mit eget bedste. Det var altså ikke tilfældet.

Alligevel smilede jeg bare lidt til ham og rakte mit glas frem.

”Skål på det,” sagde jeg med en skinger stemme. Jeg havde slet ikke så meget lyst til at skåle på det. Austin opdagede det ikke og lod let sit glas klinge mod mit, før han tog en kæmpe tår. Jeg gjorde det samme, imens jeg kiggede på ham.

Det gik op for mig, at jeg slet ikke havde savnet ham. Lige meget hvor intenst jeg kiggede, så kom der bare ikke noget op i mig, der var glad for at se ham, eller noget der gav mig lyst til at være sammen med ham.

Han var der bare, og han var bare Austin, der gav mig stoffer, men som jeg egentlig ikke rigtig holdt af. Men han var meget god, når man var ensom og havde brug for lidt meningsløs kærlighed, der alligevel ikke talte en skid.

”Du stirrer meget, prinsesse,” sagde han med et smørret grin. Jeg rystede på hovedet for at få mine øjne til at fokusere på noget andet. ”Sorry, jeg faldt bare lige i staver,” undskyldte jeg.

Han slog det væk med en håndbevægelse. Så skiftede han emne: ”Det er lang tid siden, du har taget noget, er det ikke?” hans hoved var tættere på mit nu, så der ikke var andre, der ville høre det.

Jeg bed mig i læben, da jeg mærkede hans ånde mod min hals. Kort lukkede jeg øjnene, før jeg nikkede langsomt.

”Jo, meget,” svarede jeg åndeløst. Han smilede og placerede et kys på min hals. Det var ikke tit, han var nærgående. Jeg sagde ikke noget til ham.

”Er det så ikke på tide at komme i gang med det igen? Du var altid den bedste at have det sjovt med, fordi du var så iskold. Og jeg har noget rigtig godt ude bagi, som du vil kunne lide – jeg kender dig,” da han var færdig med at snakke, rettede han sig op igen og kiggede afventende på mig.

Nej. Nej, lad være – du har været clean i en halvanden måned.

Det var, hvad mine tanker skreg højt inde i mit hoved – så højt, det næsten gjorde ondt. Jeg havde ikke lyst, men jeg følte næsten, at det var noget, jeg var nødsaget til.

Til sidst rystede jeg lidt usikkert på hovedet.

”Klokken er kun tolv, og jeg er dårligt nok fuld – det er jeg slet ikke klar til endnu. Det er et godt stykke tid siden, jeg har haft en vild bytur – giv mig en chance til at varme op,” jeg grinede falskt, ”jeg går lige op og får en flaske til.” jeg lagde min hånd på hans skulder, imens jeg rejste mig.

Rigtig nok skulle jeg hen og have en flaske til os, for vi var løbet tør, men først tog jeg et smut hen forbi dametoiletterne. Jeg følte, at der var for lidt luft til at trække vejret, og jeg havde brug for lidt pusterum.

Hurtigt gik jeg ind i en af toiletbåsene og låste døren efter mig. Jeg slog brættet ned, så jeg kunne sætte mig på det. Jeg fokuserede mine øjne mod dørhåndtaget, så jeg havde et fast fokuspunkt – det fik mig altid til at blive lidt mere samlet.

Hvad lavede jeg egentlig? Jeg klarede det lige så godt og havde ikke drukket særlig meget i lang tid, og jeg havde ikke rørt stoffer, og det havde været så godt, og nu var jeg her i byen med en fyr, der plejede at være personen, der gav mig stoffer – og Michael, som var grunden til, jeg overhovedet havde været bedre, var et sted, jeg ikke anede noget om. Og han vidste heller ikke, hvor jeg var, og jeg havde det dårligt.

Efter fem minutters kamp mod mine tåre og tanker låste jeg mig ud igen og efter et kig i spejlet, gik jeg op til baren for at få den flaske, jeg havde snakket om. Den ville de komme ned med lige om lidt, sagde de, så efter jeg havde sagt mit bordnummer, gik jeg tilbage til dem.

Der sad en sorthåret pige på skødet af Austin, og jeg kunne fornemme, at jeg var erstattet. Ikke, at det gjorde mig noget, for så havde jeg en undskyldning for ikke at gå med ham senere.

”Det tog sin tid,” Austins hoved poppede frem mellem hendes store krøller, der næsten begravede ham. Jeg smilede. ”Jeg gik også lige på toilettet, hvis du absolut skal vide det,” betroede jeg ham.

Han grinede lidt. ”Det her er Jasmine. Jasmine, det her er Grace,” introducerede han os. Som om de to kendte hinanden godt, når de højst sandsynligt kun havde snakket i de fem minutter, jeg var væk.

Så overfladisk. Alt var så overfladisk her, men det var jeg vant til, og jeg vidste, hvordan jeg skulle håndtere det – det var en langt bedre situation at være her, end det var at skulle tackle hele situationen med Michael, der åbenbart var forelsket i mig. Det følelsesmæssige kunne jeg ikke håndtere – det overfladiske var jeg født til at leve i.

♦♦♦

God mandag! 

og btw, er der ikke nogen af jer, der vil tjekke min tumblr ud? www.watchingandjudging.tumblr.com - det ville være nice, og I kan bare skrive, så skal jeg nok kigge på jeres også, hehe. og I MÅ GERNE SKRIVE TIL MIG, SÅ KAN jeg få flere venner lol. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...