Michael Clifford | Lost in Translation

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 16 feb. 2015
  • Status: Igang
Grace Thompson er 22 år gammel og kommer fra den kendte Thompson familie. Hendes søster, Jackie Thompson, er sanger, hvorimod Grace selv mener, at hun ikke har noget talent at skinne igennem med. Måske er det netop dette pres, der har fået hende til at lukke af for alt og drukne sig selv i lidt for meget alkohol og lidt for mange rusmidler og en kold facade i så mange år, at hun nu ikke rigtig kender andet. I vintermånederne 2014 sker der pludselig uforudsete begivenheder, der får hende til at genoverveje, hvordan det hele hænger sammen og måske vil denne ændring hjælpe Grace videre på vej mod noget, man kan kalde et ordentligt liv. For i virkeligheden er Grace vel egentlig bare en pige, der har fået misforstået de signaler, hun har sendt ud til verden, ikke?

79Likes
176Kommentarer
15978Visninger
AA

18. ♦17

Heavy words are hard to take

Under pressure precious things can break and how we feel is hard to fake

Just please don’t say you love me, ’cause I might not say it back

Nytårsaften var i aften, og vi skulle springe ind i det nye år, 2015, om 6 timer. Jeg skulle være sammen med, no surprise, 5 Seconds of Summer drengene, da de havde fået mig overtalt til det – og det havde heller ikke været så svært, siden jeg faktisk ikke havde lyst til at tilbringe aftenen med folk, jeg kun havde overfladiske bekendtskaber med.

Det var en ret stor fest, hvor der kom ret mange mennesker, som drengene i hvert fald kendte, så det skulle nok blive hyggeligt – og siden der var et par stykker andre end os, der var berømtheder, måtte der nok også komme noget presse.

Michael havde sagt, at han ville hente mig (/bilen, som han og drengene kom i, ville hente mig) klokken seks, og det var den nu, så nu brugte jeg bare de sidste minutter på at kigge mig selv i spejlet og være sikker på, at jeg så godt nok ud.

Jeg havde en stort kjole på, der slet ikke havde nogen former; den faldt bare ned af min krop, som den ville. Den var gennemsigtig foran ned til starten af mit bryst fra halsen af i to striber afbrudt af en stribe, der ikke var gennemsigtig. Bagved var den bare gennemsigtig et stykke ned.

På min arm havde jeg to metalarmbånd på, der var ca. To centimer bredde og sad henholdsvist lige under min albue og tre centimeter længere nede.

Mine sko var et par høje sko, der selvfølgelig også var sorte, med en lidt tyk hæl, så de var lettere at gå i. Mit hår havde jeg ikke gjort noget særligt ud af; det sad løst som altid, og det eneste, jeg havde gjort anderledes ved min makeup, var en lidt glitrende øjenskygge.

Så kom min mobil med sms-tonen og indikerede, at de var her nu, og jeg skyndte mig at tage min clutch i hånden, min sorte jakke på, og så var jeg ude af døren.

Det var en ret luksuriøs bil; den var stor, fordi vi alle skulle være der, og så var den skinnende sort med tonede ruder. Det var helt i orden.

Da jeg åbnede døren, orienterede jeg mig hurtigt for at se, hvor Michael sad, og da jeg fik øje på ham, satte jeg mig med det samme hen ved siden af ham. Han smilede til mig og sagde et hej.

”Du ser godt ud,” komplimenterede han mig en anelse genert. Jeg kiggede på ham og blev ikke overrasket over hans tøjvalg; sorte bukser, denne gang uden et hul på knæet, en helt normal sort tanktop, en læderjakke og en kasket over det røde hår.

”Jeg kan kun sige i lige måde, Clifford,” jeg prikkede ham drillende på låret, og han himlede med øjnene af mig. ”Jeg har det samme tøj på, som jeg altid har på,” påpegede han. Jeg trak på skuldrene.

”Og hvad så? Du ser stadig godt ud og klar ud til at drikke en masse dejlig alkohol,” jeg smilede stort. Han nikkede. ”Den del har du i hvert fald fuldstændig ret i,” medgav han. Jeg rystede lidt på hovedet af ham, imens jeg grinede

Resten af turen snakkede vi alle lidt på kryds og tværs – noget jeg var blevet meget bedre til, efterhånden som tiden var gået, og jeg havde lært dem at kende.

”Så er vi her,” annoncerede Calum, der sad forrest. Jeg åbnede let døren og hoppede ud, kun for at blive mødt af et blitzende lys, og jeg måtte konstatere, at ja, der var i den grad presse over det her event. Jeg drejede mig halvt rundt og ventede på, at Michael var kommet ud, før vi begyndte at gå.

”Okay, jeg vidste ikke, at det var en offentlig fest det her?” mumlede jeg lavt til ham og sørgede for, at det kun var ham, der kunne høre det. Han trak på skuldrene. ”Det vidste jeg heller ikke. Men det skal nok blive fint,” hans venstre hånd lagde sig på min lænd for at signalere, at jeg skulle gå ind af døren først.

Der var et relativt stort bord derinde, og jeg gik ud fra, at det var til middagen. Det så ret voldsomt ud, når det var stillet op på den måde, men jeg ville skyde på, at her var omkring 50 mennesker til stede – og der ville nok komme en smule flere efter middagen.

Vi gik lidt rundt og hilste på forskellige folk – og der var faktisk flere, jeg godt kendte, eller havde hilst på før, hvilket fik mig til at slappe lidt af. Både det og det faktum, at Michael sørgede for, at jeg var med ham hele tiden.

”Michael!” en mands stemme råbte hans navn, og selvom det kun var Michael, der skulle reagere, vendte jeg mig også rundt efter lyden, som var det mit navn. Jeg blev lidt flov over mig selv, men håbede på, at der ikke var nogen, der bemærkede det.

Michaels blik låste sig fast på en mørkhåret fyr. Der var et par lyse striber i håret også. ”Jack!” udbrød han og lød utroligt begejstret. Jeg kneb øjnene lidt sammen, imens jeg kiggede på fyren, der nu hilste på Michael.

Ham vidste jeg godt, jeg havde set før – ikke i virkeligheden, men jeg vidste, hvem han var. Og han var i et band, og jeg kunne godt lide nogle af sangene, det band havde lavet.

”Og er det her så den berømte Grace?” Jack henvendte sig til mig nu med en hånd, og det hev mig ud af mine tanker. Jeg nikkede og tog i mod hans hånd. ”Ja, det er mig,” smilede jeg, ”og du er Jack fra…?” jeg blev nødt til at vide det.

”All Time Low,” svarede han hurtigt. Jeg slog mig let i panden. ”Jeg vidste, jeg kendte dig!” udbrød jeg.

Michael rystede på hovedet af mig. ”Jeg har endda vist dig en masse af deres sange. Jeg er skuffet,” drillede han. Jeg nikkede. ”Jeg ved det godt. Jeg kan endda godt lide en af dem. Hvad er det nu, det er for en?” jeg lagde hovedet let på skrå.

”If These Sheets Were States og The Girl’s a Straight Up Hustler kan du godt lide,” svarede han. Og det var her, det burde overraske mig, at han vidste, hvad jeg kunne lide, men det gjorde det ikke – jeg havde jo selv spurgt ham, hvad det var for nogen, jeg godt kunne lide.

Jack smilede.

”Nå, men det er jeg da glad for så, Grace. Det er godt at møde dig. Mike, jeg tror, at Alex og Zack er her et sted – Rian er syg, så han fejrer nytår derhjemme med sig selv,” efter det gik han videre og lod os alene.

”Såååå, nu mødte du Jack. Han er sød, synes du ikke?” spurgte han, imens vi gik lidt videre rundt og så vigtige ud. Ærlig talt vidste jeg ikke helt, hvad vi lavede og håbede bare, at vi snart skulle spise.

”Jo, meget. Hans hår minder om Calums,” påpegede jeg lidt genert, da jeg fik øje på Calum i den anden side af rummet. Michael grinede, før han gav mig ret med et par nik. ”Du har ret. Det får han at vide ret tit,” svarede han.

”Kom, lad os få fat i noget vin,” mumlede jeg i stedet for at svare ham. Alle omkring os gik rundt med vin, og det gik ikke lang tid, før en tjener kom forbi, og Michael stoppede ham, så vi kunne tage to glas.

Jeg nåede lige at tage en tår og vende mig rundt for at se, om Michael var med mig, før jeg fik øje på en person, som jeg godt vidste, hvem var – ikke, fordi jeg var venner med hende eller kendte hende eller hovedet havde mødt hende, men fordi jeg var blevet ret irriteret på hende her for nylig.

Det var hende Abigail Breslin, der var kommet ud med den åndsvage sang, der på sin vis havde handlet om Michael. Det var i hvert fald det, jeg gik ud fra, og siden jeg var gode venner med Michael, synes jeg, det var åndsvagt. Under alle omstændigheder var det åndsvagt. Jeg var totalt med på at skrive sange om ens hjertesorger, men så skulle det være ordentligt og ikke på den måde, som hun havde gjort – det var decideret ondt.

Jeg hev Michael i ærmet og lavede et nik mod hende.

”Er det ikke hende der Abigail?” spurgte jeg, selvom jeg godt allerede kendte svaret. Michael sukkede højt, da han fik øje på hende. Så nikkede han. ”Jo, det er det da,” svarede han.

”Var du egentlig nogensinde vild med hende? Følte noget for hende?” det gik op for mig, jeg egentlig ikke vidste det. Han skulle lige til at svare, men så blev der slået mod et glas, og vi skulle sætte os til bords.

 

***

 

Michaels øjne havde svært ved at fokusere, men til sidst fik han dem til at lande på mig. Det var tydeligt, han var meget fuld, men det var ikke første gang, det skete.

”Hey du,” sagde jeg roligt. Det var ikke, fordi jeg selv var ædru, men jeg var ikke på samme niveau som ham. Han smilede og lagde sine arme om mig. Det var jeg også blevet vant til efterhånden.

”Hej du selv,” mumlede han og bed sig i læben. Det indikerede, at der var noget, han gerne ville sige, men ikke vidste, hvordan det skulle blive sagt. Jeg gav ham bare tid.

”Okay, jeg bliver nødt til at sige noget. Og jeg har altså tænkt på det et godt stykke tid, og det startede nok meget den weekend i USA, ikke? Du spurgte, om jeg følte noget for Abigail, ikke? Og nej, det gør jeg ikke, og det giver mig bare endnu mere grund til at fortælle dig det her. Nå, men du er virkelig en af mine bedste venner, og det mener jeg, og jeg holder virkelig meget af dig-” ”Michael, rolig, jeg holder også meget af dig. Du ved, hvor meget du har hjulpet mig, uden du selv er klar over det. Jeg holder virkelig af dig.” forsikrede jeg ham om.

Han rystede febrilsk på hovedet og lod forvirret en hånd glide igennem det røde hår. Tålmodigt lod jeg ham snakke.

”Nej, det er ikke det, det ved jeg godt, men jeg… Altså det er ikke bare noget, jeg fyrer af, og jeg har tænkt over det hver aften og- Grace, jeg elsker dig.” han kiggede mig i øjnene. Jeg rykkede usikkert rundt. Han havde aldrig sagt, han elskede mig direkte, men jeg elskede vel også ham. Han var min bedste ven. Jeg havde tilbragt næsten al min tid med ham de sidste måneder.

”Jeg elsker også dig, Michael-” ”Nej! Det er ikke det, jeg mener – jeg er forelsket i dig.” han råbte det frustreret. Da det gik op for mig, hvad han sagde, bakkede jeg tre skridt væk fra ham ud af hans greb.

Ubevidst begyndte jeg at ryste voldsomt på hovedet.

”Nej, Michael. Nej. Det er du ikke. Du er ikke forelsket i mig!” udbrød jeg panisk, ”det er noget, du bilder dig selv ind, og det er normalt, fordi vi altid er sammen, men det er du ikke, det ved jeg, du ikke er.” jeg prøvede at overbevise ham med mine ord.

Han var ikke forelsket i mig. Det kunne han ikke være. Det ville jeg ikke have. Det var for tæt på, det var noget, jeg ikke ville have, det var noget, jeg ikke turde begå mig i.

Bedrøvet rystede han på hovedet.

”Gracie, jeg har været forelsket før – jeg ved, hvordan det føles. Og jeg ved, at det er det samme nu. Jeg har altid lyst til at være sammen med dig, og vi har det sjovt, og nogen gange kigger jeg på dig og får lyst til at kysse dig, og jeg ved, det ikke er det samme for dig, men vil du ikke nok lade være med at reagere sådan her? Det er ikke noget, jeg kan gøre for,” han slog ud med armene.

Tårerne formede sig i mine øjne, imens jeg stadig langsomt rystede på hovedet.

”Du er fuld, og du fyrer lort af. Michael, hvad bilder du dig ind? Du ved, hvordan det er, og du er ikke forelsket i mig. Det kan du bare ikke være…” for jeg er ikke god nok til dig. For jeg er ikke en, man bliver forelsket i. For jeg kan ikke give dig det samme tilbage. For jeg er bange for kærlighed. For det er meget lettere uden.

Det var alle mine tanker, der forblev usagte.

”Grace, stop nu. Jeg skulle aldrig have sagt noget,” han tog sig til hovedet. Jeg hævede et øjenbryn.

”Nej, det skulle du ikke. Du skulle have holdt det for dig selv. Det her var det eneste, jeg ikke ville have.” med de ord vendte jeg om og gik min vej. Og det var barnligt, selvom jeg skulle forestille at være ældre end ham, men jeg havde aldrig været moden af min alder, og han var altid den, der passede på mig, og det her var ikke meningen.

♦♦♦

nu sker der noget! Michael indrømmer his love for Gracie, og det er sødt og oprigtigt, og så reagerer Grace på den her måde, fordi hun ikke ved, hvad hun skal gøre, how sad is that :-( 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...