Michael Clifford | Lost in Translation

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 16 feb. 2015
  • Status: Igang
Grace Thompson er 22 år gammel og kommer fra den kendte Thompson familie. Hendes søster, Jackie Thompson, er sanger, hvorimod Grace selv mener, at hun ikke har noget talent at skinne igennem med. Måske er det netop dette pres, der har fået hende til at lukke af for alt og drukne sig selv i lidt for meget alkohol og lidt for mange rusmidler og en kold facade i så mange år, at hun nu ikke rigtig kender andet. I vintermånederne 2014 sker der pludselig uforudsete begivenheder, der får hende til at genoverveje, hvordan det hele hænger sammen og måske vil denne ændring hjælpe Grace videre på vej mod noget, man kan kalde et ordentligt liv. For i virkeligheden er Grace vel egentlig bare en pige, der har fået misforstået de signaler, hun har sendt ud til verden, ikke?

79Likes
176Kommentarer
16054Visninger
AA

17. ♦16

Take time to realize that your warmth is crashing down on in.

Take time to realize that I am on your side

But I can’t spell it out for you.

No, it’s never gonna be that simple, I can’t spell it out for you.

”Jeg tager altså hen til Jackie og sover,” skyndte jeg mig at sige, da klokken var blevet halv et, og der var snak om at lægge sig til at sove.

Michael kiggede underligt på mig.

”Vent, hvad? Hvorfor gør du det? Du kan da sagtens sove her,” han lød uforstående. Jeg rystede på hovedet. ”Nej, det er nok, at jeg kom og invaderede jeg juleaften. I låner huset, og der er ikke ligefrem så meget plads her eller noget, og jeg vil ikke trænge mig for meget på,” selvom jeg snakkede lavt, og de to andre var i gang med at vaske op, hørte Daryl mig alligevel.

Han holdt en pause med at sætte ting i opvaskemaskinen og drejede sig lidt rundt for at kigge på mig.

”Hvad er det for noget vrøvl? Du trænger dig ikke på, det har været super hyggeligt. Og selvfølgelig skal du ikke hjem – klokken er mange, og det er mørkt udenfor, og folk er fulde, og det skal vi ikke have noget af. Det er også umuligt at få en taxa,”

”Og jeg ved, du har en ekstra madras, for den har jeg sovet på,” påpegede Michael. Jeg kiggede i mellem de to hankønsvæsener og kunne pludselig se, hvor Michael havde fået sin stædighed fra.

”Er I sikre?” spurgte jeg usikkert. De forsikrede mig begge to om, at det var helt okay, og til sidst gik jeg med til det og skyndte mig at sige, at hans forældre selvfølgelig stadig måtte låne min seng, som jeg havde lovet dem – så kunne jeg lægge mig på en madras inde hos Michael på gæsteværelset.

Jeg kunne slet ikke komme mig over, hvor flinke de virkelig var. Det var så hyggeligt at være sammen med dem.

Der gik kun yderligere 10 minutter, før jeg stod side om side med Michael og børstede tænder. Vi fik øjenkontakt flere gange gennem spejlet og smilede hver eneste gang. Mest, fordi vi begge to havde tandpasta i munden, hvilket var ret synligt.

”Jeg skal spytte først!” udbrød jeg, da jeg kunne se, at Michael var ved at læne sig forover for at spytte selv. Voldsomt skubbede jeg ham til siden for at læne mig indover vasken. Michael begyndte at grine, hvilket fik ham til at anstrenge sig for at holde sit savl inde – så ucharmerende, som det overhovedet kunne være.

”Gra-ie, sckynd dig,” det var nogenlunde sådan det lød, og jeg grinede. Hurtigt gurglede jeg noget vand og rensede min tandbørste, før jeg rykkede mig for at give Michael plads. Han fór hen til vasken.

”Du er forfærdelig!” udbrød han, da hans mund ikke længere havde så meget spyt blandet med tandpasta til at fylde den. Jeg trak på skuldrene. ”Jeg lever bare på tanken om ’damerne først’,” forsvarede jeg mig selv.

Han sendte mig et olmt blik. På vejen hen mod gæsteværelset tog han madrassen fra skabet, den stod i, og slæbte den med os.

”Du ved godt, du ikke kommer til at sove på madrassen, ikke?” han hævede et øjenbryn, da jeg begyndte at lægge lagen på den. Jeg kiggede forvirret på ham. ”Hvad snakker du om, jo jeg gør.”

”Som om. Jeg skal være en gentleman. Du sover i sengen, og jeg sover på madrassen,” slog han fast. Jeg sendte ham et lidt rynket ansigtsudtryk.

”Hvorfor lader du aldrig mig være den ydmyg søde person? Se, selv når jeg kommer her, efter jeg havde lånt jer huset, så insisterer du på, at jeg skal blive, og så skal jeg også sove her, og så skal jeg sove i sengen, og det er bare ikke fair,” jeg lod, som om jeg surmulede.

Han himlede med øjnene.

”Drop det nu, Gracie. Skal vi ikke se et afsnit af Homeland? Jeg er ved at gå til over, at vi ser den sammen. For så skal jeg altid vente på dig, før jeg kan se videre,” han lød helt ekstatisk.

”Wow, jo, det kan vi godt. Men så ligger du ikke på madrassen. Så må vi lige mase os sammen i sengen, ellers kan vi ikke se noget,” påpegede jeg. Jeg tog min computer op af tasken og gik ind på netflix.

Da vi begge havde fået nattøj på, lagde vi os i sengen, og jeg fortrød næsten, at vi begge skulle ligge her. Det var en anelse mast at være to i en enmandsseng, men altså. Det var vel også meget hyggeligt.

Så gik vi ellers i gang med at se et afsnit af Homeland, og efter kun to minutter var jeg allerede helt inde i seriens handling igen.

 

Jeg vågnede ved, at jeg lå på kanten af den meget lille seng, og jeg måtte for 117 gang indse, at jeg var faldet i søvn – det gjorde jeg altid. Det gjorde vi begge to altid. Og Michael fyldte en anelse lige nu, så jeg følte, jeg kunne falde ud hvert et øjeblik, det kunne være.

Et kort øjeblik lå jeg, før jeg sparkede lidt til ham med det ene ben.

”Du fylder,” mumlede jeg til ham, da han rykkede på sig. Han kom med en træt lyd, men rykkede sig ikke. Så kiggede jeg ned på madrassen og besluttede mig for at ligge mig derned.

Lige da jeg skulle til at rykke sig, røg Michaels arm over mig og holdt mig så godt fast, at jeg ikke kunne rykke mig.

”Michael, jeg ligger mig ned på madrassen,” jeg smilede. Han rystede på hovedet stadig med øjnene lukkede. ”Nej,” lød det søvnigt, ”bliv her. Varmt,” han snakkede kun med få ord.

”Jamen jeg kan ikke være her,” argumenterede jeg. For første gang åbnede han øjnene op og kiggede søvnigt på mig. Så rykkede han sig med en hvis anstrengelse helt op mod væggen, så jeg kunne være der.

Jeg tøvede lidt, men jeg kunne se, hvordan han nærmest bare ventede på, at jeg lagde mig ordentligt. Så det gjorde jeg, og for tredje gang siden jeg havde lært Michael at kende, endte vi med at ligge så tæt, at han havde armen om mig.

Hver gang sørgede jeg for ikke at tænke så meget over det.

 

***

 

”Godmorgen,” der blev banket på døren ind til gæsteværelset, hvor Michael og jeg lå. Det var så underligt at have andre i mit hus, der havde sådan en forældrerolle. Det havde jeg ikke rigtig oplevet, siden dengang jeg selv havde boet hjemme.

Jeg drejede mit hoved lidt for at se, om Michael stadig sov, og det gjorde han. Desværre. Jeg kunne regne ud, at Karen ville åbne døren om lidt, og så var jeg tvunget til at sige hej til hende, og Michael havde stadig sin arm om mig. Og vi lå i samme seng, selvom der var en madras lige ved siden af.

Jeg ville inderligt ikke have, at hun misforstod noget af det, og jeg forbandede mig selv for ikke at have lagt mig ned på madrassen.

Præcis som forudset gik døren op, og Karens ansigt kom til syne med et smil, som altid. Hun kastede et blik på os og lod det hvile lidt ekstra på Michael – nok for at se, om han sov.

”Hej, Grace,” hilste hun, ”sover han stadig?” hun nikkede hen mod Michael. Jeg skyndte mig at nikke. Mine hænder rodede med min mobil som altid, men jeg tænkte ikke rigtig over det.

”Jeg kan se, at han stadig er så puttesyg, som han altid har været,” hun hentydede til hans arm om livet på mig, og at hans hoved lå op af min hals.

Det eneste jeg rigtig kunne var bare at nikke og give hende ret: ”Ja. Sådan er det,” jeg trak på skuldrene.

Hun blev ved med at smile. ”Nå, jeg er i gang med at lave morgenmad, og det er klart om fem minutter, hvis du lige gider vække ham?”

Jeg nikkede. Så gik hun og lukkede døren efter sig, og jeg kunne endelig trække vejret lidt roligere igen.

Derefter vendte jeg mig om, så jeg lå med front mod Michael. Mine øjne vandrede lidt over hans ansigt, der så helt roligt og fredfyldt ud, som han lå der og sov, og til sidst skubbede jeg til ham på skulderen.

”Nej,” lød det kontant fra ham. Jeg smilede og skubbede igen.

”Michaeeeel. Din mor har lavet morgenmad, du bliver nødt til at vågne,” endnu engang skubbede jeg. Til sidst åbnede han øjnene og kiggede lidt på mig. ”Jeg er træt, jeg er ikke sulten. Hvad er klokken?” han gned sig i øjnene.

Jeg kiggede på min mobil.

”Den er halv elleve. Og vi sov, da klokken var lidt over et, så du har da fået nok søvn til at kunne fungere,” påpegede jeg. Han stønnede træt. ”Åbenbart ikke,” han vendte sig om og hev dynen over hovedet.

Med et suk satte jeg mig op, før jeg smed hele min vægt henover ham.

”Kom nu!” udbrød jeg. Han kom med en halvkvalt lyd, men begyndte alligevel at grine af mig. Til sidst lagde han sig på ryggen og smed hænderne over hovedet.

”Okay, okay! Jeg giver op! Hvis du hopper ned fra mig, så lover jeg, at jeg står op!” han gentog det flere gange, indtil jeg fulgte hans ordre og fjernede mig fra ham. Denne gang satte jeg mig ned på madrassen.

Michael lå lidt og kiggede bare frem for sig op i loftet, indtil jeg rev ham ud af hans tanker.

”Du loovedeee,” jeg trak ordet ud, og hans blik rykkede sig til mig, imens han drejede sig rundt. Han nikkede. ”Ja, det gjorde jeg vidst,” sukkede han og satte sig op på kanten.

Han så ret smadret ud, hvilket var imponerende, når jeg rent faktisk følte mig så frisk og veludhvilet.

”Fyldte jeg virkelig så meget i nat?” jeg gik ud fra, han refererede til, at jeg havde været ved at ligge mig ned på madrassen. Jeg rejste mig og gik hen foran det lille, runde spejl, der var her og priste mig lykkelig for, at jeg havde taget min makeup af i går.

”Lidt. Men det gør du altid, og det her var en lille seng. Men du holdt sgu godt fast på mig den sidste halvdel af natten,” drillede jeg. Jeg kunne se en svag rødmen snige sig ind på ham, men jeg kommenterede ikke på det.

”Sorry. Du må snart have vænnet dig til det,” mumlede han uden at kigge på mig.

”Ja. Din mor sagde også, at du altid har elsket nærkontakt,” jeg hævede et øjenbryn. Han trak på skuldrene og nikkede. ”Hun er min mor, så det har hun har vel nok ret i,” indrømmede han, ”men det er da også hyggeligt, er det ikke?” han kiggede begejstret på mig.

Jeg overvejede det lidt. Jo, det var meget hyggeligt, det havde han jo ret i. Det kom bare stadig  bag på mig, når det skete; så jeg var stadig en smule anspændt og vidste ikke helt, hvordan jeg skulle håndtere det, men det var fint, jo. Det gav sådan en underlig men rar tryghedsfornemmelse. Som om man blev passet godt på.

”Jo. Skal vi gå ud og spise?” jeg skiftede hurtigt emne. Jeg kunne fornemme, at han kiggede på mig med et undersøgende blik i et par sekunder for meget, men til sidst nikkede han bare til mit spørgsmål.

”Lad os. Det dufter godt,” han smilede og gik forrest ud af døren. Og han havde ret. Det duftede godt – og det smagte lige så godt, som det duftede.

♦♦♦

juhuuu værsågod 

fik 7 pil op i tysk i dag, jeg er glad, og jeg tror, jeg skal på ferie med tre af mine bedste veninder til juli, og det gør mig glad. 

er der nogen, der har nogen idéer til arbejde eller kan anbefale mig nogle steder??? helst ikke alt for mange timer om ugen ,for går på gym osv x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...