Michael Clifford | Lost in Translation

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 16 feb. 2015
  • Status: Igang
Grace Thompson er 22 år gammel og kommer fra den kendte Thompson familie. Hendes søster, Jackie Thompson, er sanger, hvorimod Grace selv mener, at hun ikke har noget talent at skinne igennem med. Måske er det netop dette pres, der har fået hende til at lukke af for alt og drukne sig selv i lidt for meget alkohol og lidt for mange rusmidler og en kold facade i så mange år, at hun nu ikke rigtig kender andet. I vintermånederne 2014 sker der pludselig uforudsete begivenheder, der får hende til at genoverveje, hvordan det hele hænger sammen og måske vil denne ændring hjælpe Grace videre på vej mod noget, man kan kalde et ordentligt liv. For i virkeligheden er Grace vel egentlig bare en pige, der har fået misforstået de signaler, hun har sendt ud til verden, ikke?

79Likes
176Kommentarer
15985Visninger
AA

14. ♦13

New things is happening but I don't mind it and surely it won't be the last time

Varmt. Jeg havde det så varmt, jeg følte, jeg ville blive kvalt, hvis der ikke var noget, der snart fik mig kølet ned.

Det var sådan, jeg vågnede. Og da jeg var vågnet ordentligt op, kunne jeg hurtigt regne ud, hvorfor det var så varmt; jeg lå stadig meget tæt med Michael, men i stedet for at han lå op af mig, som han havde lagt sig om natten, lå vi ind mod hinanden, og hans arm hvilede let over min hofte. Hvilket klart måtte være en handling i fuldskab fra hans side – og jeg havde nok bare rykket mig i søvne.

Stille ormede jeg mig nærmest ud til siden, så jeg kunne sætte mig op og hoppe ud på gulvet ved foden af sengen.

Michael vågnede heldigvis ikke af det, og jeg åndede lettet ud. Jeg kunne mærke sveden i min nakke, og jeg lavede en grimasse af det, før jeg gik hen og åbnede vinduet. Og der blev jeg stående for at få den kolde decembervind smasket lige ind i hovedet, men det var rart.

Klokken var kun halv ni om morgenen, og jeg sukkede; så havde jeg kun fået sovet fem en halv time, og jeg kunne godt mærke det – mit hoved var helt tungt, men jeg havde ikke lyst til at ligge mig ned og sove videre. Jeg kunne godt lide at være den første vågen.

Efter lidt tid hvor jeg bare sad i sofaen og kiggede på min mobil, blev jeg enig med mig selv om, at det ikke lød som om, der var andre oppe, og så kunne jeg ligeså godt hente to glas vand – et til mig og et til Michael, når han vågnede, for det havde han nok brug for.

Der gik som ventet ikke særlig lang tid, før han vågnede; godt 15 minutter efter lød det er lille grønt, og han vendte sig rundt efter cirka 10 sekunder. Da han fik øje på mig, gned han sig i øjnene.

”Jeg troede, du var gået,” mumlede han. Så var han altså godt klar over, at vi havde sovet i samme seng.

”Nej, jeg vågnede bare før dig. Hvordan har hovedet det? Jeg har hentet noget vand,” jeg snakkede hurtigere end normalt, men Michael kommenterede ikke på det. I stedet satte han sig bare op af væggen.

”Mit hoved kunne have det bedre. Og jeg vil gerne have noget vand,” han kiggede rundt efter det, og jeg pegede hen på vindueskammen, han bogstaveligtalt sad lige ved siden af. Glad tog han det og tømte det i næsten to tåre.

”Tak,” mumlede han og stillede det tilbage med et knald. Jeg smilede bare roligt som svar. ”Hvordan blev du så fuld?” spurgte jeg ham om med hovedet på skrå.

Han trak på skuldrene.

”For at være ærlig kan jeg ikke huske så meget af noget som helst. Det er bare gået hurtigt, for jeg havde jo slet ikke drukket noget, da jeg tog derhen,” han vendte sig rundt mod væggen og tog dynen over hovedet imens.

Jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Det er okay. Sådan er det engang i mellem – det burde jeg af alle mennesker vide,” jeg sukkede lidt. Han tittede frem fra dynen. ”Nu skal du ikke være så hård ved dig selv – tænk på, at det var dig, der hentede mig i går, da jeg var alt for fuld, og du var hjemme og for ikke særlig lang tid siden, ville du ikke have været det. Det er store fremskridt!” udbrød han.

Det fik mig til at smile lidt. For han havde ret, og jeg var også lidt stolt over det.

”Du har ret,” mumlede jeg. Michael nikkede lidt. Jeg kunne se på ham, at han overvejede at sige noget, men det lod til, han ikke helt vidste, om han skulle sige det eller ej. Jeg kiggede bare intenst på ham, indtil han åbnede munden.

”Undskyld, hvis jeg var lidt for meget og gik lidt for meget ind i dit personlige space, for jeg ved godt, vi ikke plejer at ligge sådan sammen normalt, men når jeg er fuld, tænker jeg ikke over det; det er bare noget, jeg gør, fordi jeg godt kan lide det, og så glemte jeg, hvordan du kan have det med det,” hans blik gled rundt i rundet alle andre steder end på mig.

Jeg sad lidt og overvejede, hvad jeg skulle svare. Havde jeg egentlig haft et decideret problem med det? Nej, vel? Det havde ikke direkte gjort mig noget.

”Det er okay, Michael, bare rolig. Det var hyggeligt,” fastslog jeg. Han lyste lidt op, da jeg sagde det. ”Pyha. Jeg var bange for, jeg havde invaderet dit privatliv på en ubehagelig måde,” indrømmede han.

”Well… i starten var jeg nok lidt mystificeret over det, men det var hyggeligt. Og varmt.” jeg grinede, da jeg sagde det sidste.

Han grinede også. ”Det er som regel det, der sker. Ved du, om de andre er oppe?” han havde igen sat sig op af væggen.

”De var ikke oppe for tyve minutter siden, da jeg hentede vand til os. Så det tror jeg ikke. Klokken er også kun 9 eller sådan noget, så det forstår jeg godt. Hvem ved, hvornår de kom hjem,” jeg trak på skuldrene.

Michael så chokeret ud.

”Er klokken kun 9?” udbrød han forskrækket, ”hvorfor er vi vågne? Det er weekend, vi skal ikke være vågne så tidligt, jeg skal da sove noget mere! Så forstår jeg godt, jeg er så træt, jesus!”

”Rolig nu,” grinede jeg, ”værre er det heller ikke. Skal vi sætte en film på?” jeg var allerede gået hen til kassen med film, han havde, før han ivrigt nikkede. Jeg endte med at finde Batman, og siden Michael nok ville falde i søvn med det samme, valgte jeg kun ud fra, hvad jeg selv ville se.

Da jeg havde sat den i, vendte jeg mig om og kiggede skiftevis på madrassen på gulvet og Michaels seng. Til sidst tænkte jeg hvad fanden og skubbede til Michael.

”Ryk dig, så jeg også kan være her,” jeg kiggede ikke på ham imens. Han sagde heller ikke noget, men gjorde bare, som jeg bad ham om. Og så så vi film.

 

***

 

”Har du hørt om det, der sker i Sydney lige nu?” spurgte jeg, da vi sad og spiste aftensmad. Michael havde overtalt mig til at købe fastfood og spise det hjemme hos mig. Jeg var gået med til det med en streng besked om, at han ikke skulle blive for sent, fordi jeg altså havde et interview den efterfølgende dag sammen med Jackie. Det havde han lovet.

”Ja, Ashton gav mig godt en lille opdatering på det. Det er virkelig ikke særlig godt,” han trak øjnebrynene lidt sammen. Vores samtale refererede til gidselsituationen, der lige nu foregik på en café i Sydney.

”Hvad gør du så med jul? Altså jeg har hørt flere ting om, at folk har bedt andre folk om at holde sig langt væk fra Sydney omkring nytår og jul, som om det her eventuelle terrorangreb udvikler sig drastisk eller noget? Altså skal du holde jul og nytår i Sydney?” der røg et stykke kebab ud fra min durumrulle.

Han trak på skuldrene. ”Altså ja, det var planen, men jeg ved ikke, om det bliver til noget. Min mor plejer at være meget opmærksom på alle sådan nogle advarsler, og jeg har overvejet at få dem fløjet hertil, så vi bare kan fejre det i England i år. Både for at være sikker, men også fordi det kunne være hyggeligt. Hvad skal du?” han lagde hovedet på skrå.

”Til jul ved jeg det ikke helt. Jackie og Dylan tager vidst til USA i år – spørg mig ikke hvorfor – og så er der kun min mor og far tilbage. Så ja, det bliver jo super fedt,” mumlede jeg ironisk. Han vidste godt, hvordan jeg havde det med min familie det meste af tiden.

”Det skal nok gå. Det er bare en aften. Hvor slemt kan det være?” prøvede han optimistisk. Jeg hævede et øjenbryn. ”Det kan være meget slemt, bare rolig. Specielt når det er de to sammen. Det er bare så kedeligt, og så er de slet ikke i deres forældre roller og magter ikke at lave mad, og jeg ved godt, jeg er 22 år gammel og ikke er et lille barn, men jeg har ligesom altid syntes, at det er det, der har været fedt ved julen – at det er hyggeligt og sådan,” jeg trak på skuldrene.

Han sendte mig et medlidende blik. ”Ja okay, jeg kan godt se, hvad du mener. Det er selvfølgelig heller ikke så fedt.” indrømmede han, ”hvad med nytår?”

”Hmm. Jeg går ud fra, jeg skal til fest. Måske sammen med Kendall eller Rosie eller sådan noget, men det er ikke helt besluttet. En eller anden fest i hvert fald. Og dig? Skal du være sammen med de andre drenge?”

Han nikkede.

”Ja, det går jeg ud fra. Altså hvis nu min familie er her, tror jeg, jeg spiser med dem, og så tager jeg til fest med de andre bagefter. Ellers gør jeg begge dele med drengene. Du må gerne tage med?” tilbød han.

Jeg grinede.

”Øhm, jeg tror vidst, jeg har været med til ret mange ting på det sidste, så jeg tror lige, at jeg må give jer en mande-nytårsaften. Det er okay, Kendall er flink nok,” forsikrede jeg ham om. Han nikkede langsomt.

”Godt så. Hvad er det for et interview, du skal til i morgen med Jackie?” han var utroligt snaksaglig lige nu. Jeg trak på skuldrene. ”Det er ikke noget specielt. Jeg kan ikke engang helt huske navnet lige nu, men det bliver fint nok. Jeg glæder mig til at svare på spørgsmål om, om vi dater,” jokede jeg.

Michael kiggede hurtigt op, før han sendte mig et lille smil.

”Ja, sådan er det jo. Det er skønt at være kendt. Men det skaber da omtale for os begge to,” han lød ikke så entusiastisk, men det ignorerede jeg. Han var nok bare træt af, at folk altid skulle blande sig i hans privatliv og gå ud fra, at tingene var på en bestemt måde. Det vidste jeg i hvert fald, at jeg godt kunne blive træt af.

♦♦♦

Endnu et kapitel her, hehe, jeg håber, I kan lide det. x  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...