For jeg har Syndet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2014
  • Opdateret: 16 dec. 2014
  • Status: Igang
Farven rød har mange hemmeligheder. Farven rød symboliserer den uigennemskuelige udødelige kærlighed mellem to mennesker. Farven rød symboliserer den hyggelige og hjertevarme jul, hvor det at give har større betydning end at få. Farven rød symboliserer den død og ødelæggelse - den desperation - der følger en blodsudgydelse. Men hvad mange ikke ved er, at farven rød symboliserer et glemt bånd mellem en ældgammel slægt - en pagt. Forsejlet med blod af de gamle Ægyptere, der kendte sandheden før nogen anden. Skorpionens Broderskab. Født på samme jord som som alle andre sjæle, vandrer de i blandt os, deres identitet endnu ukendt, og kæmper for, at den endelige sandhed en dag vil blive afsløreret. De er Skorpionens sønner - eller som de kalder sig selv: Synderne.

9Likes
19Kommentarer
379Visninger
AA

2. Skorpionen

2. Skorpionen


Det omsluttende mørke havde lagt sig over den lille forstad. Stilheden var øredøvende - et hvert vindpust lød som en tropisk storm, mens den sagte raslen fra buskene varslede om, at nattens dæmoner lurede et sted i det ukendte. En dør blev åbnet ud til en lille brostensbelagt sidegade, og en silhuet smøg sig elegant ud af døråbningen. Selvom det var kulsort, var det ikke til at tage fejl af. En utrolig velbygget mand listede hen over den nøgne gade i sine bare tæer. Selvom efteråret ikke havde været mildt, var der intet tegn på, at manden ænsede den kølige luft, han nu var trådt barfodet ud i. Der var ingen tvivl. Manden, der som det eneste menneske vandrede rundt denne nat, var en af nattens dæmoner - en af de mennesker, man ikke ville møde i mørket. Han så verden med andre øjne - med klare øjne. Manden gik under navnet "Karich" på disse kanter - Skorpionen.

Den unge mand fortsatte gennem de dunkle gader, indtil han kom til den lille kro, hvor han havde opfyldt sine basale behov, mad og varme, de sidste par dage. Kroen hed "Arryuts", som betød Løven. "Arrrrryuts..." Skorpionen overdrev den armenske udtale, da han hviskede ordet for sig selv. De armenske ord havde gjort indtryk på ham, de var kolde og hårde - præcis som ham selv.

Armenien havde ikke været et nemt land at rejse rundt i. Men selvom fattigdom og analfabetisme havde bekymret den unge muskuløse mand, havde det ikke vist sig at være et problem. Nattens opgave havde forløbet præcis som forventet - fejlfrit. Den lille krodør blev åbnet, og Skorpionen listede ind. Selv de alkoholiserede gamle mænd, der ellers plejede at sidde og drikke til langt ud på natten, var taget hjem. Han kunne uden besvær liste op på sit lejede værelse, uden nogen så ham.

Værelset var et gammelt kvistværelse. Der var ikke gjort meget ud af indretningen. En egetræseng med en hård madras, et lille bord og en vakkelvorn skammel var alt, rummet indeholdte. Men det var nok. Skorpionen havde levet under langt værre forhold - ligefrem kummerlige og umenneskelige forhold. Han havde viet sit liv til sandheden - en hellig krig, der foregik i det ukendte - en krig der endnu ikke havde set dagens lys. Den måtte holdes i det ukendte, indtil tiden var inde.

Den halvnøgne mand gik med trætte skridt hen til den gamle seng og lagde sig ned. Han tænkte tilbage på nattens begivenheder. På kvinden. Han havde undertrykt sin lyst, da det stod på. Det havde han efterhånden prøvet mange gange. Han lukkede øjnene og så den smukke kvinde for sig - smyge sig og gøre sig til på sine nethinder. Hendes lange sorte hår faldt ned over hendes ansigt. De røde læber stod i kontrast til den englelyse hud. Skorpionen kunne mærke en opstemthed brede sig i kroppen. Han prøvede at undertrykke den endnu en gang. Hun nærmede sig hans ansigt og bed sig i læben. Han åbnede øjnene. Alt lysten var igen forsvundet. Han havde husket det scenarie, der havde udspillet sig efterfølgende. Han havde forført hende - stået over for en blottet kvinde, mens hun havde været allermest sårbar. Men hun havde vist sig at være netop den slange, Skorpionen havde mistænkt hende for at være. Hun havde været en af dem, der havde misbrugt sin frihed, hun havde nærmet sig sandheden med hurtige skridt. Hun ville misbruge den, sådan som hun havde misbrugt sig selv og sit liv gennem årene. En forførerinde. En Dæmon. Nu var hun sat på plads - sat i lænker - og ville ikke længere udfordre beskytterne. Synderne.

Skorpionen smilede og lagde armene bag hovedet. Han lukkede atter øjnene velvidende om, at når han vågnede næste morgen, ville forstaden være i højeste beredskab. De ville vide, at Skorpionen havde besøgt netop deres by. Der hvor borgmesterens gudindesmukke datter skulle have ligget - i sin seng ventende på den frugtgrød, hun altid fik serveret på sengen om morgenen - ville vente et frygtindgydende syn. På sengen, omringet af menneskeblod, ville en sort skorpionen være sømmet fast til sengen.

Et enkelt ord ville fremgå på det blodige lagen - skrevet på armensk for befolkningens skyld. "Meghavor hreshtaky". Syndig Engel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...