Whispering in The Snow - Larry Stylinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Igang
Hvad er en rigtig jul uden dit livs kærlighed? Det spørgsmål stiller både Harry Styles og Louis Tomlinson sig selv, blot få dage inden juleaften, 2014. Når man lever bag lukkede døre, og tiden sammen er knap, tager det hårdt på dem, at de skal være adskilt hele julen. Derfor tager de en drastisk beslutning i sidste øjeblik - alt sammen i håb om at få den jul de har drømt om de sidste 4 år. - er med i julekonkurrencen xx

20Likes
13Kommentarer
813Visninger
AA

3. part 2 - love & presents

 

2/2

 

De var faldet i søvn med deres ben viklet sammen, og med armene om hinanden. Det havde holdt Louis varm at ligge så tæt på Harry, og afholdt ham fra at vågne, som han havde tendens til, når det var koldt. 

Han åbnede træt øjnene og slog armene om sig selv. Hvor var Harry? Og hvorfor var der så koldt? Han trak dynen længere op over sig og kiggede hen på kaminen, hvor der kun var gløder tilbage. 

Han satte sig op og så rundt i det mørke rum, der kun ganske lidt var oplyst af de sidste gløder i kaminen. Udenfor kunne han høre vinden hyle, og buldren mod taget. Det måtte virkelig blæse meget.

Han med ét bekymret, da han kom i tanke om at han rent faktisk ikke vidste hvor Harry var. Hvor kunne han være gået hen? Han kunne selvfølgelig være gået på toilettet, men Louis havde på fornemmelsen at det ikke var tilfældet. 

“Harry?” kaldte han ud i den tomme og stille hytte, og håbede på at få et svar. 

Men der kom ikke noget.

I stedet gik døren op, og en meget snedækket Harry satte en kurv fyldt med brænde fra sig. 

“Haz, hvorfor gik du ud i det vejr?!” Louis var på benene på rekordtid og skyndte sig over til Harry, som stod med klaprende tænder og armene om sig selv. 

“Der var i-ikke m-mere brænde, L-lou,” mumlede han stammende og begyndte at tage sit snedækkede tøj af. Så snart han havde lagt det fra sig på gulvet, trak Louis ham ned på gulvet og lagde sine arme om ham. 

“Du er ikke rigtig klog,” mumlede han og strøg de våde krøller væk fra Harrys ansigt. Harry rykkede sig bare tættere på ham og lagde sit hoved mellem hans skulder og hals. For selvom Louis ikke havde det varmt, føltes han som en radiator for Harry, der lige var kommet fra frostgraderne udenfor. 

“Mhm, du er varm,” mumlede Harry og kyssede Louis’ hals. 

Louis strammede bare sit greb om ham og trak dynerne over dem begge to. “Hvis du bliver syg, så er det din egen skyld,” fortalte han, og lagde to fingre under Harrys hage, for at få ham til at kigge på ham. 

“Mhm,” var alt han kunne svare, fordi han allerede var på vej væk ind i Louis’ øjne. Han lænede sig de sidste centimeter frem og pressede sine læber mod Louis’ varme, bløde læber.

Louis gøs kort, da Harrys kolde læber berørte hans, men vænnede sig hurtigt til det. Han skubbede ham blidt ned at ligge og lagde sig forsigtigt ind over ham. Harry greb blidt fat om Louis’ halvlange hår, og lod sine fingre glide igennem det. 

“Jeg elsker dig, Lou,” hviskede Harry mod Louis’ læber og åbnede sine øjne, for at møde de blå krystaller, der tilhørte hans kæreste. 

“Jeg elsker dig mere, Haz,” afgjorde Louis, og smedede deres læber sammen igen, før Harry kunne nå at protestere. 

 

***

 

“Jeg tror virkelig vi får den største sviner når vi kommer tilbage,” sukkede Harry, da han den efterfølgende morgen havde tændt sin mobil, kun for at se at han havde modtaget uendeligt mange opkald, samt beskeder, fra både familie, drengene og ikke mindste Modest!.

“Lad være med at tænke på det,” Louis tog hans mobil fra ham og slukkede den igen. “Lige nu er det kun os to,” påpegede han og så på Harry, der nikkede igen. 

“Du har ret,” mumlede Harry og rullede om på ryggen igen, i det samme som han huskede noget. Et stort smil bredte sig på hans læber. “Hvilket mider mig om at jeg ikke fik givet dig din fødselsdagsgave i går,” sagde han og rejste sig hurtigt fra deres alternative seng på gulvet. 

“Harry, jeg troede vi blev enige om at vi ikke gav hinanden gaver i år?” sukkede Louis og satte sig op.

“Ja julegaver, men fødselsdagsgaver kan jeg ikke holde op med at give dig,” fastslog Harry og forsvandt fra stuen. 

Louis stønnede højlydt og lagde sig tilbage. Harry behøvede ikke at give ham gaver - et var overhovedet ikke nødvendigt. Ikke så længe de havde mulighed for at være sammen. Så betød objekter ingenting for ham. 

 Harry greb gaven fra tasken, der stod på det soveværelse de slet ikke havde fået brugt. Men det gjorde egentlig ikke Harry noget, for det ville ikke have været det samme hvis de havde sovet derinde. 

Han gik tilbage i stuen, med den specielle gave han havde fundet til Louis - eller skulle man sige lavet.

Harry havde ikke været ude og købe en dyr gave til Louis, fordi han vidste at det ikke ville få nogen betydning for ham. For ikke at nævne at Louis hadede når Harry brugte penge på  ham, eller ting til ham. 

 “Harry, hvorfor skal du altid bruge penge på mig?” sukkede Louis, da Harry dumpede ned ved siden af ham igen, og stak gaven i favnen på ham. 

“Det har jeg heller ikke. Åbn den nu bare,” forsikrede Harry og nikkede i retningen af gaven i Louis’ hænder. 

Louis bed sig i læben og begyndte tøvende at fjerne gavepapiret fra gaven. Han hadede at Harry havde købt en gave til ham, selvom han påstod at han ikke havde brugt penge på den. 

Først da papiret var helt væk, kunne Louis se at Harry rent faktisk ikke havde været ude og købe noget dyrt til ham. Et stort smil bredte sig på hans læber, da han så hvad Harry havde givet ham. 

Lou & Haz 

Var skrevet på forsiden af den hjemmelavede bog, han sad med i hænderne. Han åbnede den, kun for at finde flere sider, fyldt med billeder af ham og Harry gennem de sidste 4 år.

“Harry..” hviskede han, mens en lille tåre sneg sig ned af hans kind. 

Han lagde bogen fra sig og greb fat om Harrys ansigt, for at presse deres læber sammen i et kys. Harry lagde sine arme om hans liv og trak ham tættere på.

“Det er den bedste gave jeg nogensinde har fået,” hviskede Louis, og hvilede sin pande mod Harrys, mens et stort smil prydede begge deres læber.  

“Det er jeg glad for,” grinede Harry og kyssede kort Louis’ læber igen. 

“Glædelig jul, Haz,” mumlede Louis mod hans læber, inden han skubbede ham bagover og lagde sig indover ham, præcis ligesom han havde gjort tidligere samme morgen. 

“Glædelig jul, Lou,” smilede Harry og kærtegnede blidt Louis’ kind. 

 

 Resten af juledagene brugte Louis og Harry i hytten, uden kontakt med omverdenen. Strømmen var kommet tilbage formiddagen efter den vilde snestorm, og gjorde det muligt for dem at få lavet mad, og holde bedre varme i huset. 

Alle derhjemme droppede at ringe til dem til sidst, fordi de vidste at de ville komme tilbage når de selv havde lyst. Drengene forstod dem, og var allerede holdt op med at ringe den dag, de fandt ud af hvor de var taget hen. 

Deres familier havde ringet et par gange efterfølgende for at ønske dem god jul, men de havde ikke haft held med at komme igennem, fordi begge drenges mobiler var slukkede. 

Modest! havde prøvet at få fat i dem nonstop og havde ikke haft nogle hæmninger, men var også blevet nødt til at opgive efter et par dage. 

 Louis og Harry havde den bedste jul i mange år, og kunne med store smil på deres læber tage hjem til deres familier den 29 december, og gøre sig klar til at holde nytår i hver deres hjem. 

Alle havde indset at det havde været godt at drengene var alene sammen i juledagene, for da de kom tilbage fra deres mini-ferie i hytten, var deres humør strålende i mange dage og selv uger efter.

Og så fik Harry og Louis den jul de havde drømt om i flere år, hvor de havde været tvunget til adskillelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...