Whispering in The Snow - Larry Stylinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Igang
Hvad er en rigtig jul uden dit livs kærlighed? Det spørgsmål stiller både Harry Styles og Louis Tomlinson sig selv, blot få dage inden juleaften, 2014. Når man lever bag lukkede døre, og tiden sammen er knap, tager det hårdt på dem, at de skal være adskilt hele julen. Derfor tager de en drastisk beslutning i sidste øjeblik - alt sammen i håb om at få den jul de har drømt om de sidste 4 år. - er med i julekonkurrencen xx

20Likes
13Kommentarer
812Visninger
AA

2. part 1 - greetings & power cuts

 

1/2

 

Ingen vidste hvor de var.

Liam var forgæves troppet op ved Harrys lejlighed, som var mørklagt og låst. Niall og Zayn havde samtidig stået foran Louis’ lejlighed og banket paniske på den låste og tomme lejlighed.

Der var gået panik i de tre drenge, da ingen af de to svarede på deres mobiler, og de kunne nok sammenlignes med bekymrede forældre - for det var nærmest hvad de var. 

Det hele blev kun værre, da de fandt ud af, at ingen rent faktisk havde hørt fra dem. Hverken Anne eller Jay vidste noget om hvor de to drenge befandt sig, og bekymringen spredtes nu endnu længere ud. 

Hvor var Harry og Louis?

Først da de tre drenge endelig havde slået sig ned i Liams lejlighed for at spise, tikkede der beskeder ind på hver deres mobil. 

Niall var hurtig til at tage sin op, og hoppede nærmest op fra stolen, da han så afsenderen. “Guys, den er fra Harry!” fortalte han og skyndte sig hen til Liam og Zayn, som så ud til at være vågnet op. 

Begge drenge fik hurtigt fisket deres mobiler op, og kunne se at de ligesom Niall havde fået beskeder fra Harry. 

Der var helt stille i køkkenet, mens de tre drenge hverisær læste den selv samme besked fra deres bedste ven. 

Vi kan ikke sige at vi ikke har dårlig samvittighed over at gøre det her, for det har vi. Vi er kede af at vi bare er forsvundet uden videre, men vi blev enige om at det ville være det bedste i sidste ende.

Undskyld, men vi har brug for det her. Det er ikke sjovt at skulle efterlade jer alle sammen uvidende, men vi kunne ikke risikere noget. Vi er hjemme igen snart. Lad være med at prøve at ringe, for jeg slukket min mobil så snart den her besked er sendt. 

Hav en god jul - Harry og Louis xx

“Hvorfor tænkte vi ikke på det!?” Liam rystede på hovedet og låste sin mobil igen. Egentlig burde de havde regnet det ud, eftersom både Louis og Harry havde været ekstremt restløse nærmest hele December måned, for ikke at tale om, at de var endnu mere nede, fordi de ikke havde fået lov at tilbringe deres juleferie sammen. 

“I det mindste er de okay - vi behøver ikke spekulere mere over det nu. Nu kan vi i det mindste tage hjem til jul uden at være bekymrede for om de er okay,” konstaterede Niall, som så ekstremt lettet ud. Han havde været på randen til tårer, da de ikke kunne finde de to sidste dele af One Direction. 

“Ja, Niall har ret,” sagde Zayn, som også så en del mere afslappet ud. “De ved hvad de gør, og jeg forstår dem ærligtalt også godt. De har virkelig brug for at komme væk og kun være de to, det har været tydeligt på dem i løbet af de seneste par uger,” tilføjede han, og fik enige nik fra både Liam og Niall. 

“Lad os bare lade dem være dem, og hvis management spørger må vi bare lade som om vi ikke ved noget. Det er nok bedst sådan,” konkluderede Liam, hvilket de to andre var helt enige i. 

De skulle bare lade Harry og Louis være, og håbe på at de ville komme tilbage som deres yndlings loveydovey-couple igen. 

 

***

 

Harry havde tilbragt hele formiddagen og eftermiddagen i den lille hytte, der lå langt ude i ingenting. Han havde besluttet sig for at komme tidligere så han kunne gøre klar til at holde jul, og ikke mindst Louis’ fødselsdag. 

Det havde faktisk været Louis’ ide. Altså det med at leje hytten for et par dage. Harry havde egentlig ikke troet at han ville være andre steder end Doncaster på sin fødselsdag og juleaften. 

Men efter management havde bedt dem passe sig selv i deres juleferie uden deres små visits som de ellers plejede at have, var det som om det slog klik for Louis. For ikke at tale om Harry. Det havde fået hans humør til at dale flere grader i løbet af hele måneden. 

Først da Louis præsenterede ideen om hytten til ham, fik han rent faktisk et ægte smil tilbage på sine læber. Det havde været svært at skulle holde det fra alle de sidste par dage, men det var det hele værd, at han nu sad her og ventede på Louis. 

Harry var gået i gang med maden allerede nu, så de ikke skulle tænke på at lave det hele til sidst. Han havde droppet den traditionelle julemiddag og valgte i stedet at lave kyllingebryst pakket i skinke, med hjemmelavet kartoffelmos og sovs, som havde en historie langt tilbage. 

 Louis havde tilbragt det sidste døgn på et hotel, for at undgå både familien og drengene, som havde ringet til ham konstant. Først efter han havde sendt en forklaring til sin familie, eftermiddagen den 23 december, slukkede han den helt.

Han sad flere timer i taxien som skulle køre ham ud til hytten han havde lejet til ham og Harry. Han vidste at Harry var taget derud tidligere, fordi han nærmest havde tigget om lov til at gøre klar derude. 

Louis havde givet ham lov, og det havde varmet hans hjerte, da han så den yngre dreng lyse op i et stort smil og kysse ham af glæde. 

Det var altsammen et par dage siden, og de to drenge havde ikke set hinanden siden de hverisær tjekkede ind på hver deres hotel for et par dage siden. At sige at Louis savnede Harry var en underdrivelse - for han længtes efter ham, som havde de været adskilt i flere måneder. 

 Så da taxien kørte ud af den bumpede gamle landevej, der førte ud i ingenmandsland, hvor hytten lå, vågnede Louis op fra sin døs, og kunne næsten ikke sidde stille i sædet. Han havde set frem til det her den sidste uge, da beslutingen blev taget. 

“Skal du havde hjælp med bagagen, sir?” spurgte chaufføren, da de stoppede foran hytten. Louis rystede på hovedet og betalte ham for den lange køretur. “Behold resten,” insisterede han, da chaufføren ville give ham byttepengene tilbage. 

Sneen var begyndt at lægge sig, og da Louis trådte ud af bilen, blev han mødt af den iskolde decemberluft. Han trak jakken tættere om sig og fik sin sportstaske, der indeholdt alt hans tøj, ud af bagagerummet, inden han begav sig op mod huset. 

Sneen hvirvlede op omkring ham, og fik ham til at skynde sig endnu mere op mod døren. Der var kun én nøgle, som Harry havde fået med, derfor blev han nødt til at banke på. 

 Harry hørte et bank på døren og tøffede ud i gangen i sine uldne sokker. På trods af at han havde hentet brænde og tændt op i kaminen, var han klædt i en sweater, joggingbukser og uldne sokker.

Da han åbnede døren blev han mødt med synet af Louis med sne over det hele. Han smilede over hans kæreste og åbnede døren helt, så han kunne komme ind i varmen. 

“Du ser ud til at fryse,” fnes han, da han lukkede døren efter Louis. 

Louis satte sin taske på gulvet og var hurtig ude af sin sneklædte jakke. Så snart han havde fået hængt den op, vendte han sig mod Harry med et smil. “Så må du hellere varme mig,” mumlede han og trådte helt tæt på ham. 

Harry rødmede let, men bukkede sig alligevel ned for at kysse sin kæreste. Louis kørte sine kolde hænder op under Harrys sweatshirt og lagde de mod hans bryst. 

“Du er jo kold som en istap,” sukkede Harry mod hans læber og trak den lavere dreng tættere ind til sig. 

“Mhm,” var alt Louis kunne få frem, mens deres kys stille udviklede sig. 

Harry kyssede ham på kæben, inden han i stedet bevægede sig ned til hans hals. “Du burde tage et bad og komme ned og spise fødselsdagsmiddag med mig bagefter,” mumlede han mod Louis’ hals. 

“Hvem har da fødselsdag?” spurgte han prøvende, mens hans hænder fandt ud under Harrys trøje igen, og i stedet lagde sig bag hans nakke. 

Harry trak sig væk fra sin kærestes hals, og så ham i stedet i øjnene. “Den mest fantastiske person, der står lige foran mig,” fortalte han og kyssede Louis en enkelt gang på læberne, inden han trak sig væk. “Men tag nu det bad, så får jeg lavet maden færdig.”

 

***

 

Louis sukkede tilfreds da han så sig selv i spejlet på badeværelset. Han havde klædt sig selv i en af Harrys sweatere, som var alt for stor til ham. Den nåede ham til midt på lårene og nåede et par gode centimeter udover hans fingerspidser. 

“Louis, kommer du!” kaldte Harry fra køkkenet, netop som han satte maden på det lille bord, som de luge netop kunne sidde ved. 

Louis skyndte sig at tage et par af sine egne sokker på og begav sig så ellers ud i køkkenet, hvor Harry stod med ryggen til og skænkede vin til dem begge. Louis listede sig hen og lagde begge sine arme om ham. 

Harry smilede og vendte sig i hans arme, så de i stedet stod face to face. “Du har en stor forkærlighed for mit tøj,” mumlede han og hævede det ene øjenbryn. mens han strøg noget af Louis’ hår væk fra hans ansigt. 

“Det er mere comfy end mit eget er,” forklarede han og lagde armene om sig selv, for at vise sin pointe. Harry grinede let af ham og tilbød ham at sidde ned. Han holdt stolen for ham og satte sig overfor. 

“Kan du blive mere cliché?” spurgte Louis med det største smil, da han så maden. “Ikke at det er en dårlig ting,” skyndte han sig at sige, inden Harry kunne nå at opfatte det som negativt. 

“Vent og se,” svarede Harry hemmelighedsfuldt.

Louis så på ham med sammenknebne øjne i et par sekunder, før han droppede det og gav sig til at spise sin mad. 

***

Efter maden, fandt Louis sig selv puttet ind til Harry på sofaen, mens de så et eller andet kedeligt juleshow. Louis fandt det ikke spor interessant og flyttede rastløst på sig i Harrys arme, for at få hans opmærksomhed. 

“Hvad er det, Lou?” spurgte Harry og så spørgende ned på ham. 

“Det er kedeligt Haz, hvad skal det gøre godt for juleaften?” forlangte han at vide, og sendte det lille tv et dræberblik. 

Harry skulle til at svare ham igen, da der pludselig poppede Breaking News op på skærmen, som fangede begge drenges opmærksomhed. 

“Sneen har lagt sig tungt over hele England og flere veje er allerede blevet spærret. Temperaturen er nede på minus 3, og vi frygter strømsvigt grundet den heftige snestorm der er ved at bygge sig op-“

Kvinden på skærmen nåede ikke længere, før skærmen med ét blev sort, og alt andet elektronik i huset forsvandt. Stuen lagde sig hen i mørke, og det eneste lys, var det der kom fra flammerne i kaminen. 

“Haz,” peb Louis og puttede sig ind til sin kæreste, der blidt strammede sit greb om ham. 

“Det er okay, Lou, strømmen er bare gået,” mumlede Harry og kyssede Louis’ pande, inden han trak sig væk fra ham. “Jeg kommer lige om lidt, jeg skal lige hente noget,” sagde han, da Louis prøvede at trække ham tilbage. 

“Okay, men skynd dig,” sukkede Louis og puttede sig i tæppet, han havde over sig. 

 Han sad et oar minutter i mørket og ønskede kun at Harry skulle komme tilbage til ham. Hvad skulle han overhovedet? Og så når der var så mørkt.

Harry kom endelig tilbage med favnen fuld af deres dyner, samt en masse stearinlys. “Hjælp mig lige Lou,” bad han og smed dynerne på gulvet lige foran kaminen. 

Louis rejste sig langsomt fra sofaen og gik over og hjalp Harry med at sætte de mange lys ud. De spredte dem udover det lille sofabord og i vindueskarmen, for at få så meget lys som muligt. 

På trods af kaminen, var der blevet en del grader koldere i stuen, efter strømmen gik, og Louis lagde armene om sig selv i et forsøg på at varme sig selv. 

Harry så på sin kæreste med et smil og skyndte sig at lægge armene om ham. “Kom,” mumlede han og kyssede kort Louis’ pande, inden han ledte ham hen til deres bunke af dyner. 

Harry bredte et par tæpper ud, som de kunne ligge på, uden at blive påvirket af kulden fra gulvet. Louis stod med dynerne i favnen, mens han betragtede sin kæreste med et lille smil og glade øjne. 

Da Harry endelig var færdig, så han op på Louis, og bad ham via håndbevægelser om at komme hen til ham. Louis tog de få skridt der var hen til Harry og smed dynerne fra sig, så de ikke lavede mellemrum mellem dem. 

“Det var ikke sådan her jeg havde forestillet mig juleaften skulle være,” mumlede Louis og lænede sig så tæt på Harry at deres pander hvilede mod hinanden. 

“Heller ikke mig,” et lille smil spillede op på Harrys læber. “Men det gør mig ikke noget,” hviskede han mod Louis’ læber, inden han smedede dem sammen i et kys.

 

***

Åh, mine larryfeels er helt i top for tiden, just can't handle ittt!

nå, men hvad siger I til mit larry-christmas-thingy? den bliver ikke synderligt lang, kun en del mere. men jeg ville gerne poste noget allerede nu, så i havde noget at læse, eftersom jeg har haft den publiceret i noget tid. 

og please, hvis der skulle komme nogen anti-larries forbi, så vær søde ikke at skrive en kommentar, for jeg gider det ærlig talt ikke, sorry to say. hvis du har noget i mod larry, så lad være med at læs den, simple as that.

lots of loove, stone xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...