Nitroboy1996.

Heey. Jeg er sådan en stor One Direction fan og ville så gerne møde dem. Kommer jeg nogen sinde til at møde Niall Horan som jeg bare elsker, eller viser livet mig en anden vej?...

1Likes
2Kommentarer
312Visninger
AA

6. Kun os to.

Vi sad i et stykke tid også spurte jeg så ''Har du nogle søskende?'' Han kiggede og grinte lidt for sig selv. ''Jeg har en bror, men jeg snakker ikke med ham mere'' sagde han. ''Hvad hedder han?'' spurte jeg. Han kiggede undret på mig ''Hvorfor vil du vide det?'' spurte han. ''Det ved jeg ikke, så vi har noget at snakke om' svarede jeg. Han tog et bilede op fra sin lomme. Det var et bilede af en mand, sikkert hans bror. ''Han heder Elijah, han er også.... ja'' sagde han og smilte.

 


''Han ser da sød ud, bare ikke så meget som dig'' sagde jeg og smilte. Han kiggede på mig og smilte ''Der er ingen sødere end dig'' sagde han med et smil, og jeg smilte tilbage. Vi sad og snakkede sammen i ca. en halv time også fald jeg i søvn i armene på ham.

 

Næste morgen.

 

Jeg vågnede i armene på Niall, der lå sort pels under os. Jeg tog fat i et af de små pelshår og smilte. Niall vågnede og smilte til mig. Vi satte os op og grinte, men så vente jeg mit grin til alvor ''Hvad skal vi gøre med ulvene?'' spurte jeg. Han kiggede på dem ''Jeg vil ikke have dem skadet, jeg slipper dem fri, og siger at de stak af'' svarede han og smilte. Vi rejste os og Niall sagde ''Kom'' til ulvene også rejste de sig op, og fulgte stille efter Niall, det far fantastisk. Vi gik lang ude i skoven, jeg kan ikke engang huske vejen tilbage. Der var ved at blive mørkt også stoppede vi ved en indhegning, en stor indhegning med et skilt hvor der stod *Privat egen dom, ingen jagt* ''Her er det, min egen grund. Der kan de ikke skade dem'' sagde han glad og lukkede dem ind. Der var lås og det hele, så ingen kunne komme ind eller ud. Ulven kiggede tilbage i et stykke tid også løb den vider med sine 8 små hvalpe ind i skoven. Niall smilede og vente sig imod mig og vi gik tilbage. Der var langt og til sidst kunne jeg ikke mere ''Kan vi ikke stoppe, jeg kan ikke mere'' sagde jeg og satte mig ned. Niall kiggede bekymret på mig ''jeg har en idé, men det kræver at du tør'' sagde han og kiggede på mig. Jeg viste hvad han snakkede om så jeg nikkede bare, jeg ville meget gerne hjem. Jeg kiggede på Niall som lukkede øjne, der kom et skarpt lys så jeg lukkede også øjne. Den sorte ulv stod igen, hel modig og klar. Jeg gik hen til ham og tog fat i nakkepelsen på ham.  Også sprang jeg på ryggen af ham. Jeg sad stille og tavs, det var så utroligt at jeg skulle ride på en ulv. Jeg lænede mig forover og holde godt fast i nakkepelsen. Niall så lige ud også begynde hans sorte poter at bevæge sig, først gik han også til sidst løb han. Han løb smukt gennem skoven, inde mellem træer og buske. Lige foran så jeg en sø, jeg trak i hans pels for at stoppe ham, men han løb vider. Jeg lukkede øjne, men jeg åbnede dem igen ved ikke hvorfor. Jeg kunne se søen kom tættere og tættere på os. Niall stod lige ved kanten af søen også sprang han, han sprang over søen! Jeg holde mig tæt ind til ham, men så landede han. Han poter rørte jorden igen. Jeg var lettet , siden jeg troede jeg ville dø. Jeg så byen foran mig, vi var næsten hjemme igen. Jeg lænede mig lang indover Niall og sagde ''Jeg elsker dig'' med et smil på læben. Han hoppede og jeg var i luften, jeg blev bange, nu viste jeg at jeg ville dø. Under mig så jeg at Niall vente sig på ryggen og han gled hen over jorden på ryggen. Jeg fald ned og landede i armene på ham. Jeg krammede ham, hvordan kunne jeg tro at han ville skade mig. Jeg rejste mig op og da Niall rejste sig var han et menneske. Jeg så hans ryg og der var skrammer og der flød sort blod ud af ryggen på ham. Der trillede tåre ned ad mine kinder, Niall kiggede på mig og så så jeg at hans sår helede mens han kiggede på mig ''Hvad er der?'' spurte han bekymret og krammede mig. Jeg tog mine hænder på hans sår på ryggen og så forsvandt de. Vi gik tilbage og jeg kiggede hele tiden efter hans ryg, der var intet. ''Kommer du nogen sinde til skade?'' spurte jeg. Han kiggede undret på mig og så kiggede han ned. ''Altså jeg kan godt komme til skade, men mine sår heller sig selv'' Jeg smilte til ham, vi gik hjem, jeg var meget træt. Vi stod foran min hoved dør og Niall havde stadig ikke sin trøje på. Han havde gået rundt i byen i bar over krop. Vi satte os på en lille have bænk foran min hoved dør og snakkede. Men pludselig åbnede døren sig og min mor kom ud. Vi rejste os begge hurtigt op, og min mor kiggede noget undret på Niall i bar over krop. ''ehmmm vi var ved stranden, også var der en der tog min T-shirt der nede'' udstød Niall med en venlig stemme. Min mor nikkede underligt. ''Nå vi ses Niall'' sagde jeg og smilte og gik inden for. Min mor kom lige efter mig, og jeg så gennem vinduet at Niall gik. Jeg gik op i seng, som sagt har haft en lang dag og er nu blevet MEGA træt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...