Nitroboy1996.

Heey. Jeg er sådan en stor One Direction fan og ville så gerne møde dem. Kommer jeg nogen sinde til at møde Niall Horan som jeg bare elsker, eller viser livet mig en anden vej?...

1Likes
2Kommentarer
306Visninger
AA

5. Hund eller ulv.

''Nej hvor er de hunde søde'' sagde jeg og kiggede ivrig på dem. Niall kiggede undret på mig ''Hunde? nej, nej, nej. Det her er ulve'' sagde han og grinte. Jeg kiggede alvorligt på ham ''der er da ikke ulve her i landet'' sagde jeg med åben mund. Niall kiggede på mig med et lille skævt smil. ''Ikke før nu'' sagde han og kiggede trist på de små hvalpe. Jeg gik tættere på ham ''hvorfor så trist'' spurte jeg og tog fat i hans arm. Han kiggede bange på mig ''de skal aflives'' sagde han helt trist. Jeg kiggede overasket på ham ''hvorfor dog det'' sagde jeg bekymret. Han kiggede på hvalpene ''politiet har set dem, og syndes at de ikke burde være her. pgr. de tidligere skader'' sagde jeg med et trist smil. Jeg kiggede trist på ham og var lige ved at sige noget, indtil han afbrød mig ''Men det skal du ikke tænke på'' sagde han med et smil. Jeg så på hvalpene og han tog armen om mig og vi gik ud.

 


Vi gik ind og der sad de andre drenge og to politimænd. Niall kiggede på dem og de samme gjorde jeg. Harry rejste sig trist op ''Niall, de er kommet for at hente Luka, Mania og hvalpene'' Niall så på ham med store øjne. Der trillede en lille tåre ned ad kinden på mig, Niall løb ud og politimændene løb med, og det gjorde jeg også. Jeg løb efter de to politimænd og de løb ned mod stalden. Jeg så dem gå ind og jeg skynde mig også at gå ind. Hundene og hvalpene var væk, Niall stak af med dem. Politimændene kiggede søgende rundt i stalden. Jeg gik tilbage til de andre drenge. De stod alle bekymret og så på mig. ''Drenge? hvad er der?'' spurte jeg undre og kiggede på dem. Liam tog et skridt frem og sagde så ''Emma, vi ved hvor Niall er og han vil have at du tager ud til ham'' sagde han modigt. Jeg kiggede på drengene ''Hvor er han?'' spurte jeg sært. Drengene kiggede på hindanen og så svare Louis ''Ude i skoven, nord på ved det gamle slot'' sagde han. Jeg kiggede bange på ham. Men jeg tog dog min jakke og sko på. Harry kom med et par hansker og jeg tog dem på. Jeg kiggede i et øjeblik på dem og gik ud. Jeg fugte en grus vej ud til slottet. Efter en time stod jeg foran slottet. Jeg råbte ''Niall!'' jeg hørte noget inde i slottet, jeg tog en dyb indånding og gik ind. Der var meget mørk og jeg kunne ikke se noget. Pludselig kom der lys i alle stearinlysene og jeg fik et lille chok. ''Niall er det dig?'' sagde jeg bekymret. Jeg kunne høre noget rasle ovre i et hjørne og kiggede derhen imod. Jeg så den ene af de to brune ulve som Niall havde viste mig, den løb og jeg løb efter den. ''Vent! Hvor skal du hen?'' råbte jeg efter den. Den stansede op foran Mania og hvalpene. De var uskadte og lagde roligt på et tæppe i et stort kammer. Mania kiggede på mig, som om der var noget galt. ''Emma?'' lød en bekendt stemme. Jeg kiggede bange rundt ''Niall?'' spurte jeg. ''Hvorfor er du her?'' lød det med en skrap stemme. Jeg kiggede bange rundt ''Drengene sagde du ville have at jeg kom'' sagde jeg bange og forvirret. Jeg hørte ham grine, det var ikke som om han var glad eller sur, han grinede bare ''De drenge vil bare gerne have at du skal vide , hvad jeg er'' sagde han meget dyb. Han gemte sig i mørket og jeg kunne ikke se ham. Jeg stod hel stille og var meget bange ''Hvad er du?'' spurte jeg bange og kold. ''Hvad jeg er?'' sagde han bange, men dog også kold ''jeg er et monster der ikke burde insistere!'' sagde han vredt, også hørte jeg noget. Det var et glad som blev knust ind til en væg. Jeg blev bange men tog modet til mig ''Hvad er du¨'' sagde jeg modigt. Der gik et stykke tid også svarede han ''Varulv'' Jeg kiggede bange på det ''Se lige på dig selv, du kan leve dit liv også dø, jeg kan leve evigt hvis jeg ville det'' sagde han kold. Den ene ulv knurrede af mig ''forstår hun mig?'' sagde jeg bange. ''Ja, hun forstår alt hvad vi snakker om'' sagde han og grinte lidt glad. Jeg blev hel rolig da han grinte ''Vil du dræbe mig?'' spurte jeg. ''jeg kunne aldrig krumme et lille hår på dit hoved, jeg gør alt for at beskytte dig'' sagde han trist og forstående. Jeg gik lidt rundt ''vil du ikke nok komme frem, så jeg kan se dig?'' spurte jeg trist. Jeg hørte et par skridt og vendte mig langsomt rundt, jeg så en stor sort ulv.

 

Jeg så på ham, han så trist ud. Jeg tog hænderne om hans mund og kiggede ham ind i øjne. Og kyssede ham på panden. ''Jeg vil altid elske dig, du er fantastisk'' sagde jeg og smilte. Jeg lukkede øjne og så kunne jeg mærke hans læber mod mine. Jeg åbnede øjne og der stod han, som menneske og uden sin t-shirt. Han tog min hånd og vi gik hen og satte os ved ulvene og ungerne.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...